Blog
Lyrikklub til et stenet samfund
Lyrikken rører alt det i os som det politiske sprog ikke kan indfange. Mød PIA JUUL, MADS MYGIND, MORTEN SØNDERGAARD og SIGNE GJESSING i vores lyriklæseklub.
Et samfund kan være så stenet
at alt er en eneste blok
og indbyggermassen så benet
at livet er gået i chok,
og indbyggermassen så benet
at livet er gået i chok.
Og hjertet er helt i skygge
og hjertet er næsten hørt op
til nogen begynder at bygge
en by, der er blød som en krop,
til nogen begynder at bygge
en by, der er blød som en krop.
Inger Christensen
Blandt andet derfor skal vi KRAFTSTEJLEMIG have en ny lyriklæseklub på Litteratursiden! Lyrikken kommer fra det vi har på hjerte, det vi ønsker, tror og håber – alt det, der skal mod til. Den er derfor ikke bare et begreb, men et levende væsen. Lyrikken rører alt det i os som det politiske sprog ikke kan indfange. Vi bliver fattige og kan i længden ikke livet værdigt uden lyrik. ”We mean it man”, som Sex Pistols synger i God save the Queen. Vi mener det, kvinder og mænd, en ny online lyriklæseklub ser aftenenes tusmørke først i februar på Litteratursiden.
Og hvad skulle der så være så specielt ved den, kunne du spørge? At vi har fået tilsagn fra fire af kongerigets fremmeste lyrikere om at de selv deltager i klubben, vil vi så svare; de fire lyrikere hvis værker vi kaster os over fra februar og frem. Så tune in, kom frit frem og kom i snak med PIA JUUL, MADS MYGIND, MORTEN SØNDERGAARD og SIGNE GJESSING – ja du så rigtigt: PIA JUUL, MADS MYGIND, MORTEN SØNDERGAARD og SIGNE GJESSING – i vores lyriklæseklub. Alle fire lyrikere debatterer samtidigt den samling der er til debat, for hvordan forholder digtere sig egentlig til hinandens værker mon?
Vi begynder med Mads Myginds just udkomne samling Til den lyse morgen, hvor vi kaster os over digtet ”Uret går i stå hvert sekund” fra først i februar, og ALLE kan byde ind! Jeg udlover hermed en god flaske Amarone rødvin til den der kan komme med den skæveste kommentar eller det dummeste spørgsmål, som jo ikke findes. Når det er sagt, så er lyriklæseklubben et håb om at gå i dybden med de enkelte samlinger, de enkelte digte, det være sig på stilistik, tematisk, metrisk, perspektivisk, sprogligt niveau. Lyrik er kunst; husk det!
I et samfund der er så stenet at livet er gået i chok lægger vi indbyggernes hjerter i blød i aktuel lyrik sammen med dig - vi glæder os som små bitte børn.
Program - hver digtsamling debatteres 42 dage:
Mads Mygind: Til den lyse morgen
Signe Gjessing: Blaffende rum nænnende alt
Pia Juul: Avuncular
Morten Søndergaard: Døden er en del af mit navn (udkommer 29.2.1026)

Kommentarer