Blog
Alle læsere drømmer om at skrive
Jeg vil tillade mig at komme med en påstand: alle passionerede læsere drømmer et eller andet sted inderst inde også selv om skrive en bog. Lidt som hvis man spiser en fantastisk middag, så vil man også gerne lære selv at lave god mad, tænker jeg. Og da jeg som regel har ret, går jeg i det følgende ud fra at min påstand holder vand. Men hvordan kommer man så til at skrive selv?
Jeg tror mange af os allerede skriver derhjemme og er bange for at nogen skulle komme til at læse, hvad man har skrevet. ”Åh, det er jo så dårligt”, ”det er kun til mig selv”, ”det er slet ikke færdigt” hører man selv og andre sige i kor. Men det er noget vrøvl. Påstand nummer to: Hvis man skriver, skriver man altid til nogen andre end sig selv – ellers giver det ingen mening. Så se lige til at du kommer ud af busken; for mig at se er blufærdighed ofte med til at skabe afstand og det har vi dæleme ikke brug for i verden af i dag. Nej, du skal ud og investere dig selv og i dig selv, så du kan vise at du vil åbenheden, det menneskelige og verden. Tilbage til spørgsmålet: Men hvordan kommer man så til at skrive?
Jeg har lige været på en uges skriv selv-kursus på Grundvigs Højskole i Hillerød, og er du tosset, hvor var det fantastisk. Selve kurset var i samarbejde med Gyldendal og helt uvurderligt. På sådan en højskole er alle skel næsten udviskede og om man snakker med Bubi Jasmin på 91 eller Ida på 18 er total ligegyldigt. Jeg ved godt at jeg skriver mig ind i en kliché, men her var alle altså ens og meget forskellige, selvfølgelig. Først efter flere dage finder man ud af hvor folk kommer fra eller hvad de laver, for det er egentligt ikke så vigtigt – og det kunne vi sørme godt lære noget af her ude i samfundet. Og denne ekstreme åbenhed river selv den hårdest opmurede blufærdighed ned som dagene går, og inden man får set sig om står man på en scene og læser sine tekster op for 60 indtil for nylig total ukendte mennesker… og DET er fedt!
At det så viser sig at det er så forbandet vanskeligt at skrive gode tekster, at man virkelig kommer til at sætte endnu mere pris på at læse gode forfattere – er så en hel anden sag, en sidegevinst kunne man sige.
Hvis man er i tvivl bør man læse At skrive af Marguerite Duras. Fantastisk bog! I dette korte fortættede essay beskriver hun netop skriveriets genvordigheder, ikke mindst de eksistentielle spørgsmål der uværgerligt dukker op når fingrene rammer tastaturet. Forfatter Mortens Brasks fine blogindlæg om At skrive kan læses her.
God læse- og skrivelyst herfra.
Jeg vil tillade mig at komme med en påstand: alle passionerede læsere drømmer et eller andet sted inderst inde også selv om skrive en bog. Lidt som hvis man spiser en fantastisk middag, så vil man også gerne lære selv at lave god mad, tænker jeg. Og da jeg som regel har ret, går jeg i det følgende ud fra at min påstand holder vand. Men hvordan kommer man så til at skrive selv?
Jeg tror mange af os allerede skriver derhjemme og er bange for at nogen skulle komme til at læse, hvad man har skrevet. ”Åh, det er jo så dårligt”, ”det er kun til mig selv”, ”det er slet ikke færdigt” hører man selv og andre sige i kor. Men det er noget vrøvl. Påstand nummer to: Hvis man skriver, skriver man altid til nogen andre end sig selv – ellers giver det ingen mening. Så se lige til at du kommer ud af busken; for mig at se er blufærdighed ofte med til at skabe afstand og det har vi dæleme ikke brug for i verden af i dag. Nej, du skal ud og investere dig selv og i dig selv, så du kan vise at du vil åbenheden, det menneskelige og verden. Tilbage til spørgsmålet: Men hvordan kommer man så til at skrive?
Jeg har lige været på en uges skriv selv-kursus på Grundvigs Højskole i Hillerød, og er du tosset, hvor var det fantastisk. Selve kurset var i samarbejde med Gyldendal og helt uvurderligt. På sådan en højskole er alle skel næsten udviskede og om man snakker med Bubi Jasmin på 91 eller Ida på 18 er total ligegyldigt. Jeg ved godt at jeg skriver mig ind i en kliché, men her var alle altså ens og meget forskellige, selvfølgelig. Først efter flere dage finder man ud af hvor folk kommer fra eller hvad de laver, for det er egentligt ikke så vigtigt – og det kunne vi sørme godt lære noget af her ude i samfundet. Og denne ekstreme åbenhed river selv den hårdest opmurede blufærdighed ned som dagene går, og inden man får set sig om står man på en scene og læser sine tekster op for 60 indtil for nylig total ukendte mennesker… og DET er fedt!
At det så viser sig at det er så forbandet vanskeligt at skrive gode tekster, at man virkelig kommer til at sætte endnu mere pris på at læse gode forfattere – er så en hel anden sag, en sidegevinst kunne man sige.
Hvis man er i tvivl bør man læse At skrive af Marguerite Duras. Fantastisk bog! I dette korte fortættede essay beskriver hun netop skriveriets genvordigheder, ikke mindst de eksistentielle spørgsmål der uværgerligt dukker op når fingrene rammer tastaturet. Forfatter Mortens Brasks fine blogindlæg om At skrive kan læses her.
God læse- og skrivelyst herfra.
Kommentarer