Blog
Horror på engelsk
Min novellesamling ”Frygt-filerne” (Årets danske horrorudgivelse 2012) udkom i søndags i en engelsksproget udgave (The Fear Files), og jeg vil gerne dele lidt om processen her på Litteratursiden.
Tidligere på året kontaktede jeg forlaget Dreamlitt, der står for udgivelsen af mine danske e-titler, og spurgte om de var friske på at lancere mine uhyggelige skriverier på engelsk.
Jeg foreslog, at jeg selv kunne stå for oversættelsen – i hvert fald en grundtekst til videre redigering – og der gik ikke mange dage, før en kontrakt var på plads.
”Frygt-filerne” er forstadsgys, om man vil, der udspiller sig i hverdagsrammer, men underliggende trækker på den gotiske/victorianske tradition. Historierne kunne for så vidt foregå i ethvert vestligt samfund, så de egner sig godt til oversættelse. Jeg stødte dog på en del forhindringer undervejs.
Lige indskudt et par ord om mine kvalifikationer som oversætter: Jeg har erfaringer med at skrive og udgive en engelsk roman i 2009, og omkring firs procent af det, jeg læser, er på engelsk. Læg dertil at mine forældre var udstationeret i Lagos, Nigeria i min tidlige barndom, så jeg lærte dansk og engelsk mere eller mindre parallelt – så er vi ved at være der.
Jeg startede på oversættelsen af ”Frygt-filerne”, mens temperaturerne stadig lå og rodede rundt ved nulpunktet, og brugte ca. to måneder på den. En novelle på 5-6000 ord tog omkring ti dage at oversætte.
Jeg tog ikke mere end 2-3 sider af gangen og var fuldstændig bombet i hovedet bagefter. Det er lidt af en kunst at fange både forfatterstemme, tone, humor, og samtidig holde sig inden for de engelske grammatiske regler.
Der var referencer til det specifikt danske, der simpelthen måtte fjernes og erstattes om muligt. Og der var danske ordsprog og vendinger, der bare ikke LOD sig oversætte. Selv sætninger, der var helt og aldeles fredede, måtte få skalpellen efter en halv times opslag og frenetisk googling for at finde en passende oversættelse.
Det gik hurtigt op for mig, at jeg måtte tænke på teksten som et hele, i stedet for at bevare en enkelt sætning, der blev for kringlet på engelsk.
Selv visse af novellernes titler gav mig hovedbrud. ”Øens bedemand” brugte jeg en del tid på.
”The Isle’s Mortician”?
Nej, vel? Det lyder ikke rigtigt.
Jeg landede på “The Mortician’s Intern”, da historien handler om en bedemand, der får en virkelig underlig praktikant. Men her er det værd at notere sig, at den titel slet ikke ville fungere på dansk; ”Bedemandens praktikant” lyder jo nærmest som en Dirch Passer-film!
Så der var altså ingen regler mejslet i sten, i disse tilfælde blev det ganske enkelt et spørgsmål om fingerspitzgefühl.
Arbejdet var udmarvende, men det var klart de grå hår værd. Jeg tror på, at novellerne er blevet mere tro mod originalerne, end de kunne have været med en hyret oversætter.
Og så hjælper det selvfølgelig at have nogle dygtige venner. En forfatterkollega og cand. mag. i engelsk redigerede teksten for mig, før den røg videre til forlagets korrektur.
Og nu ligger ”The Fear Files” så på Amazon (den kommer på flere platforme i den nærmeste fremtid). Jeg gør mig ingen forestillinger om kæmpe udenlandsk succes. Flere af mine horror-kollegaer har skudt deres skriverier videre til det store udland og sidder, mig bekendt, ikke på en sydhavs-ø endnu – men håbet lever.
En moderat succes kræver vel ”blot” (tag gåseøjnene vildt alvorligt her), at de rette udenlandske blogs skriver de rette ting om ens udgivelse. Jeg vil under alle omstændigheder følge op på sagen på min blog i løbet af det næste halve års tid … Må indrømme, at jeg ville elske at være den, der knækkede kurven.
Min novellesamling ”Frygt-filerne” (Årets danske horrorudgivelse 2012) udkom i søndags i en engelsksproget udgave (The Fear Files), og jeg vil gerne dele lidt om processen her på Litteratursiden.
Tidligere på året kontaktede jeg forlaget Dreamlitt, der står for udgivelsen af mine danske e-titler, og spurgte om de var friske på at lancere mine uhyggelige skriverier på engelsk.
Jeg foreslog, at jeg selv kunne stå for oversættelsen – i hvert fald en grundtekst til videre redigering – og der gik ikke mange dage, før en kontrakt var på plads.
”Frygt-filerne” er forstadsgys, om man vil, der udspiller sig i hverdagsrammer, men underliggende trækker på den gotiske/victorianske tradition. Historierne kunne for så vidt foregå i ethvert vestligt samfund, så de egner sig godt til oversættelse. Jeg stødte dog på en del forhindringer undervejs.
Lige indskudt et par ord om mine kvalifikationer som oversætter: Jeg har erfaringer med at skrive og udgive en engelsk roman i 2009, og omkring firs procent af det, jeg læser, er på engelsk. Læg dertil at mine forældre var udstationeret i Lagos, Nigeria i min tidlige barndom, så jeg lærte dansk og engelsk mere eller mindre parallelt – så er vi ved at være der.
Jeg startede på oversættelsen af ”Frygt-filerne”, mens temperaturerne stadig lå og rodede rundt ved nulpunktet, og brugte ca. to måneder på den. En novelle på 5-6000 ord tog omkring ti dage at oversætte.
Jeg tog ikke mere end 2-3 sider af gangen og var fuldstændig bombet i hovedet bagefter. Det er lidt af en kunst at fange både forfatterstemme, tone, humor, og samtidig holde sig inden for de engelske grammatiske regler.
Der var referencer til det specifikt danske, der simpelthen måtte fjernes og erstattes om muligt. Og der var danske ordsprog og vendinger, der bare ikke LOD sig oversætte. Selv sætninger, der var helt og aldeles fredede, måtte få skalpellen efter en halv times opslag og frenetisk googling for at finde en passende oversættelse.
Det gik hurtigt op for mig, at jeg måtte tænke på teksten som et hele, i stedet for at bevare en enkelt sætning, der blev for kringlet på engelsk.
Selv visse af novellernes titler gav mig hovedbrud. ”Øens bedemand” brugte jeg en del tid på.
”The Isle’s Mortician”?
Nej, vel? Det lyder ikke rigtigt.
Jeg landede på “The Mortician’s Intern”, da historien handler om en bedemand, der får en virkelig underlig praktikant. Men her er det værd at notere sig, at den titel slet ikke ville fungere på dansk; ”Bedemandens praktikant” lyder jo nærmest som en Dirch Passer-film!
Så der var altså ingen regler mejslet i sten, i disse tilfælde blev det ganske enkelt et spørgsmål om fingerspitzgefühl.
Arbejdet var udmarvende, men det var klart de grå hår værd. Jeg tror på, at novellerne er blevet mere tro mod originalerne, end de kunne have været med en hyret oversætter.
Og så hjælper det selvfølgelig at have nogle dygtige venner. En forfatterkollega og cand. mag. i engelsk redigerede teksten for mig, før den røg videre til forlagets korrektur.
Og nu ligger ”The Fear Files” så på Amazon (den kommer på flere platforme i den nærmeste fremtid). Jeg gør mig ingen forestillinger om kæmpe udenlandsk succes. Flere af mine horror-kollegaer har skudt deres skriverier videre til det store udland og sidder, mig bekendt, ikke på en sydhavs-ø endnu – men håbet lever.
En moderat succes kræver vel ”blot” (tag gåseøjnene vildt alvorligt her), at de rette udenlandske blogs skriver de rette ting om ens udgivelse. Jeg vil under alle omstændigheder følge op på sagen på min blog i løbet af det næste halve års tid … Må indrømme, at jeg ville elske at være den, der knækkede kurven.
Kommentarer