Blog
At være med på beat
Fiktion er en fiktion. Man skal mærke ting på egen krop for at kunne skrive om dem. Guldbajere, joints, Vesterbro eller Vestjylland. Claus Høxbroe er beat-poet, når han præsenterer sig selv som ved Slesvig-Holstens »Litteratursommer«.
De eneste mænd, der var på Flensborg Bibliotek, var dem, der skulle være der i embeds medfør. I sagens natur de to optrædende: Poeten Claus Høxbroe og pianisten Oscar Gilbert.
Den anden halvdel udgjorde den mandlige repræsentant for arrangørerne samt undertegnede.
På stolerækkerne var lutter kvinder.
Der var ikke mange, men Claus Høxbroes turne gennem den slesvig-holstenske »Litteratursommer« trak til gengæld over 100 mennesker i Kiel - hvor hans lyrik blev læst op på både dansk og tysk. Til Flensborg gik vejen over Eckernförde - på dansk - og bagefter videre til Friederichstadt - på dansk og tysk sammen med Høxbroes tyske oversætter, Tobias Koch.
Temalandet på »Litteratursommer« i Slesvig-Holsten var i 2015 Danmark, og Claus Høxbroe benyttede besøget i Flensborg til at anskaffe sig et nyt jakkesæt, som han indviede ved sin delvist improviserede oplæsning på Flensborg Bibliotek (20. august 2015).
Tilfældigheder
På tangenterne tog pianisten Oscar Gilbert en tur ud i de musikalske tilfældigheder, mens Claus Høxbroe åbnede for storbypoesien.
Med slidte udgaver af sine egne bøger foran sig: »Før flyene styrter«, »Alt for meget af den gode«, »Helt igennem gennemtjekket« eller »Duerne lurer fra oven«.
Mågeskrig over Flensborg
Bibliotekets vinduer ud til gaden stod åben her i sommervarmen, og ind kom mågernes skrig over havnen: »Man hører mågerne over hende - og så er der ham et andet sted - men der er kun hende - og så er der drengene på bådene i havnen - og så er der mågerne i den by - i den by«, improviserer Høxbroe.
Han sagde, at han skal mærke ting på egen krop, før han skriver om dem. Om det så er guldbajere, joints, Vesterbro eller Vestjylland.
Hvis han vil skrive om Flensborg, er han nødt til at være i Flensborg. Der er ingen fiktion.
Digte skal opleves, før de kan skrives, sagde Claus Høxbroes forbilleder, beatforfatterne Jack Kerouac og Allen Ginsberg.
Det var Jack Kerouac, der omkring 1948 første gang brugte ordet »beatgenerationen« til at beskrive sine venner og som en generel betegnelse for den anti-konforme ungdom i New York.
Selvvalgt hjemløs
Beatforfatterne var en del af et omfattende dissident- og forfattermiljø i USA efter Anden Verdenskrig: Politisk anarkisme, pacifisme, ikke-vestlige religioner, især zenbuddhisme, antiborgerlige idéer om seksuel frihed og kammeratskab var en del af beatet.
I 2011 modtog Claus Høxbroe Dan Turèll-Prisen, og i hans performance og hurtige, poetiske punchlines gør han da heller ikke meget for at skjule sin inspirationskilde.
- Beat er movement. Beat er en større chance for at blive anmeldt til politiet end i et bogtillæg, reciterede han over for de kulturelle kvinder på biblioteket.
Claus Høxbroe fortalte om dengang, han tømte sin lejlighed i København for al habengut for at blive hjemløs digter i et års tid.
- Det skulle gøre mig til en bedre digter at cutte båndene til de ting, der lagde beslag på min tid. Min sympati for de amerikanske beatforfattere er mere end en tom hyldest. Lyrik er ofte noget fremmedgjort noget, hvor digteren sidder på sin piedestal på et loftsværelse og betragter verden. Jeg er nødt til at være en del af det, jeg skriver om.
Vesterbro og Vestjylland
Digtene var ikke kun om hjemløse, Vesterbro, narkomaner og prostituerede, men også om sortbroget kvæg og pløjemarker i Vestjylland. For seks-syv år siden drog han rundt i den danske provins og overnattede hos mennesker, der lukkedes ham ind i deres stuer.
Der blev hentet øl på Shell-tanken og mellem friværdi, fladskærm og firehjulstrækkere vidste han aldrig, hvad der skulle ske den næste dag. En del af den vestjyske verden kan genfindes i bogen »Hvor kraverne vendes«. Men København fik også sit:
»Jeg gav dig alt af dit tog det fra mig - jeg er bange for, at min kærlighed til snart kun bygger på nostalgi og indbildning. København - du kunne være blevet så stor - men alt er anderledes og skævt og rives op med roden. København - jeg kan snart ikke genkende dig. Du havde så mange muligheder - nu er der kun få skæve lys i adventskransen tilbage. København - der klappes i hænderne over Kim Larsen i enighed om, at det er kulturskat. Men miljøet som det, der har formet ham, er ikke længere brugbart. København - jeg er bange for, hvad det kommer til at betyde for dig, når vi alle skal normaliseres«, lød det blandt andet i hans hilsen til hovedstaden.
Han har langt skæg, er årgang 1980 og har ingen anden uddannelse end en tiende klasses eksamen. Går i gummisko. Og fik klapsalver fra de kulturforbrugende kvinder på Flensborg Bibliotek.
Bagefter gik han og pianisten ud i Flensborgs aften:
»At være beat er - at gå ned ad gaden med en smøg i kæften - rytmen i kroppen og en snotter svævende mellem læber og fortov - at være beat er at stå på travbanen se hestene nærme sig målstregen og høre Coltrane spille sig selv ud af stalddøren - at være beat er at stå sanseløs høj i supermarkedet og høre Gregory Corso hviske fra fryseboksen - at være beat er at vågne om morgenen vel vidende at dagen er sin egen, aldrig har den været der før«.
Hans Christian Davidsen
BLÅ BOG: CLAUS HØXBROE
• Født: 23. oktober 1980 i Herlev.
• Uddannelse: 10. klasse.
• Debut: Hylet fra gaden. Forlaget Ravnerock, 2006.
• Litteraturpriser: Har sammen med bandet 1. th. fået tildelt Årets Publikumspris til Poesiens Dag, 2005. Dan Turéll Prisen, 2011.
• Seneste udgivelse: Lobbyarbejde (CD, Target records, 2014).
• Idoler: Gregory Corso, William S. Burroughs, Allen Ginsberg og Jack Kerouac.
• Hobby: Skriveværkstedet Herreværelset, der er en lejlighed indrettet som et gammelt herreværelse med udstoppede dyr, antikke møbler og kunst og som lægger rum til nydelse af god rom, cigarer og jazz.
Fiktion er en fiktion. Man skal mærke ting på egen krop for at kunne skrive om dem. Guldbajere, joints, Vesterbro eller Vestjylland. Claus Høxbroe er beat-poet, når han præsenterer sig selv som ved Slesvig-Holstens »Litteratursommer«.
De eneste mænd, der var på Flensborg Bibliotek, var dem, der skulle være der i embeds medfør. I sagens natur de to optrædende: Poeten Claus Høxbroe og pianisten Oscar Gilbert.
Den anden halvdel udgjorde den mandlige repræsentant for arrangørerne samt undertegnede.
På stolerækkerne var lutter kvinder.
Der var ikke mange, men Claus Høxbroes turne gennem den slesvig-holstenske »Litteratursommer« trak til gengæld over 100 mennesker i Kiel - hvor hans lyrik blev læst op på både dansk og tysk. Til Flensborg gik vejen over Eckernförde - på dansk - og bagefter videre til Friederichstadt - på dansk og tysk sammen med Høxbroes tyske oversætter, Tobias Koch.
Temalandet på »Litteratursommer« i Slesvig-Holsten var i 2015 Danmark, og Claus Høxbroe benyttede besøget i Flensborg til at anskaffe sig et nyt jakkesæt, som han indviede ved sin delvist improviserede oplæsning på Flensborg Bibliotek (20. august 2015).
Tilfældigheder
På tangenterne tog pianisten Oscar Gilbert en tur ud i de musikalske tilfældigheder, mens Claus Høxbroe åbnede for storbypoesien.
Med slidte udgaver af sine egne bøger foran sig: »Før flyene styrter«, »Alt for meget af den gode«, »Helt igennem gennemtjekket« eller »Duerne lurer fra oven«.
Mågeskrig over Flensborg
Bibliotekets vinduer ud til gaden stod åben her i sommervarmen, og ind kom mågernes skrig over havnen: »Man hører mågerne over hende - og så er der ham et andet sted - men der er kun hende - og så er der drengene på bådene i havnen - og så er der mågerne i den by - i den by«, improviserer Høxbroe.
Han sagde, at han skal mærke ting på egen krop, før han skriver om dem. Om det så er guldbajere, joints, Vesterbro eller Vestjylland.
Hvis han vil skrive om Flensborg, er han nødt til at være i Flensborg. Der er ingen fiktion.
Digte skal opleves, før de kan skrives, sagde Claus Høxbroes forbilleder, beatforfatterne Jack Kerouac og Allen Ginsberg.
Det var Jack Kerouac, der omkring 1948 første gang brugte ordet »beatgenerationen« til at beskrive sine venner og som en generel betegnelse for den anti-konforme ungdom i New York.
Selvvalgt hjemløs
Beatforfatterne var en del af et omfattende dissident- og forfattermiljø i USA efter Anden Verdenskrig: Politisk anarkisme, pacifisme, ikke-vestlige religioner, især zenbuddhisme, antiborgerlige idéer om seksuel frihed og kammeratskab var en del af beatet.
I 2011 modtog Claus Høxbroe Dan Turèll-Prisen, og i hans performance og hurtige, poetiske punchlines gør han da heller ikke meget for at skjule sin inspirationskilde.
- Beat er movement. Beat er en større chance for at blive anmeldt til politiet end i et bogtillæg, reciterede han over for de kulturelle kvinder på biblioteket.
Claus Høxbroe fortalte om dengang, han tømte sin lejlighed i København for al habengut for at blive hjemløs digter i et års tid.
- Det skulle gøre mig til en bedre digter at cutte båndene til de ting, der lagde beslag på min tid. Min sympati for de amerikanske beatforfattere er mere end en tom hyldest. Lyrik er ofte noget fremmedgjort noget, hvor digteren sidder på sin piedestal på et loftsværelse og betragter verden. Jeg er nødt til at være en del af det, jeg skriver om.
Vesterbro og Vestjylland
Digtene var ikke kun om hjemløse, Vesterbro, narkomaner og prostituerede, men også om sortbroget kvæg og pløjemarker i Vestjylland. For seks-syv år siden drog han rundt i den danske provins og overnattede hos mennesker, der lukkedes ham ind i deres stuer.
Der blev hentet øl på Shell-tanken og mellem friværdi, fladskærm og firehjulstrækkere vidste han aldrig, hvad der skulle ske den næste dag. En del af den vestjyske verden kan genfindes i bogen »Hvor kraverne vendes«. Men København fik også sit:
»Jeg gav dig alt af dit tog det fra mig - jeg er bange for, at min kærlighed til snart kun bygger på nostalgi og indbildning. København - du kunne være blevet så stor - men alt er anderledes og skævt og rives op med roden. København - jeg kan snart ikke genkende dig. Du havde så mange muligheder - nu er der kun få skæve lys i adventskransen tilbage. København - der klappes i hænderne over Kim Larsen i enighed om, at det er kulturskat. Men miljøet som det, der har formet ham, er ikke længere brugbart. København - jeg er bange for, hvad det kommer til at betyde for dig, når vi alle skal normaliseres«, lød det blandt andet i hans hilsen til hovedstaden.
Han har langt skæg, er årgang 1980 og har ingen anden uddannelse end en tiende klasses eksamen. Går i gummisko. Og fik klapsalver fra de kulturforbrugende kvinder på Flensborg Bibliotek.
Bagefter gik han og pianisten ud i Flensborgs aften:
»At være beat er - at gå ned ad gaden med en smøg i kæften - rytmen i kroppen og en snotter svævende mellem læber og fortov - at være beat er at stå på travbanen se hestene nærme sig målstregen og høre Coltrane spille sig selv ud af stalddøren - at være beat er at stå sanseløs høj i supermarkedet og høre Gregory Corso hviske fra fryseboksen - at være beat er at vågne om morgenen vel vidende at dagen er sin egen, aldrig har den været der før«.
Hans Christian Davidsen
BLÅ BOG: CLAUS HØXBROE
• Født: 23. oktober 1980 i Herlev.
• Uddannelse: 10. klasse.
• Debut: Hylet fra gaden. Forlaget Ravnerock, 2006.
• Litteraturpriser: Har sammen med bandet 1. th. fået tildelt Årets Publikumspris til Poesiens Dag, 2005. Dan Turéll Prisen, 2011.
• Seneste udgivelse: Lobbyarbejde (CD, Target records, 2014).
• Idoler: Gregory Corso, William S. Burroughs, Allen Ginsberg og Jack Kerouac.
• Hobby: Skriveværkstedet Herreværelset, der er en lejlighed indrettet som et gammelt herreværelse med udstoppede dyr, antikke møbler og kunst og som lægger rum til nydelse af god rom, cigarer og jazz.
Kommentarer