Blog
Ukendt helt centrum for historisk roman
Forfatteren Pernille Juhl (billedet) var den 21. marts 2017 på besøg på Bov Bibliotek for at fortælle om en ukendt modstandsmand fra Kollund. Han var med til at bygge den militære efterretningstjeneste op under besættelsen - og betalte med livet.
Ved Fjordvejen i Kollund nord for Flensborg Fjord er hans navn mejslet ind i en sten: Frihedskæmperen Christian Fries.
Hist og pist kan man støde på hans navn i historiebøgerne, men ellers er Christian Fries forholdsvis ukendt i forhold til sin indsats under den tyske besættelse af Danmark fra 1940 til 1945.
Indtil sidste år var der aldrig blevet skrevet noget større om frihedskæmperen Men så kom Pernille Juhls roman »Frihed og ære« om den tidligere elev på Duborg-Skolen i Flensborg. Christian Fries’ store fortjeneste var, at han til London kunne videregive oplysninger om nazisternes udvikling af V2-missilerne, der især blev brugt i nazisternes bombning af det sydlige England. Christian Fries døde den 18. november 1944 i koncentrationslejren Svesing ved Husum som følge af sult, kulde og sygdom.
Christian Fries blev født i 1916 og var søn af en husholderske fra Bov. Han blev født uden for ægteskab og voksede op hos en onkel og tante i Kollund. Han blev uddannet bager, inden han gik ind i militæret, og besættelsen blev hans skæbne.
Pernille Juhl stammer fra Sønderborg og bor i dag i Roskilde, hvor hun arbejder som forfatter. Den 23. marts 2017 var hun gæst på Bov Bibliotek, hvor hendes bog havde en særlig lokal interesse. I Bov fortalte Pernille Juhl om sin research til bogen.
Kontaktet af efterkommer
I vinteren 2014 blev Pernille Juhl kontaktet af Poul Agertoft, der var i familie med den afdøde frihedskæmper. Han havde læst om Pernille Juhls tidligere forfatterskab, der omfatter flere historiske romaner, der tager udgangspunkt i Sønderjylland.
- Siden har jeg haft kontakt til Christian Fries’ familie, besøgt flere koncentrationslejre i Tyskland samt talt med en gammel frihedskæmper. Bov Lokalhistoriske Arkiv har også bidraget væsentligt med mange breve, fortæller Pernille Juhl.
Det var blandt andet kontakterne til det danske mindretal i Sydslesvig, der satte Christian Fries i stand til at skaffe oplysninger om V2-missilerne. Sydslesvigeren Helga Bruhn var ansat på en fabrik i Sydslesvig, hvor der blev produceret dele til V2-missilerne. Hun smuglede papirer og tegninger ud fra fabrikken, og kopier af disse blev via Christian Fries sendt til England.
Fælden klappede om Christian Fries den 20. maj 1944, da han blev anholdt af Gestapo og via Vestre Fængsel og Frøslevlejren sendt til koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg.
- Det har været en spændende udfordring at skrive bogen, fortæller Pernille Juhl.
Sofistikeret våben
- Christian Fries har - selv om han gennemførte et meget vigtigst stykke arbejde under Anden Verdenskrig - formået at holde sine aktiviteter hemmelige. V2 varet langt mere sofistikeret våben end tidligere anvendte raketter og det lykkedes Fries at kortlægge vigtig information om raketternes opbygning og tilblivelse, siger Pernille Juhl.
- Når man begynder at se nærmere på Christian Fries liv, dukker der mange navne op, som vi kender fra 2. Verdenskrig. For eksempel havde han Johannes Fosmark som lærer på Duborg-Skolen i Flensborg. Senere flyttede Fosmark til København, hvor han spillede en afgørende rolle i modstandskampen sammen med sønnen Hans Fosmark. Begge arbejdede tæt sammen med Arne Sejr, som var hovedmanden bag Studenternes Efterretningstjeneste, siger hun
Det blev Arne Sejr som kunne se potentialet i at hyre den unge militærmand Christian Fries til at opbygge den militære efterretningstjeneste under egen organisation.
»Frihed og ære« er udkommet på Pernille Juhls eget forlag. Bogen indeholder 365 sider.
FAKTA
• Pernille Juhl er født i Sønderborg i 1963.
• Hun er uddannet akademiingeniør og har i mange år arbejdet med ledelse.
• I 2010 fik hun ideen til den historiske roman »Vent på mig, Marie«, som udspiller sig i perioden 1914-1918. Bogen foregår i Sønderjylland samt ved øst- og vestfronten. Den er stærkt inspireret af hendes farfars dagbøger fra tiden under Første Verdenskrig.
• Siden har hun udsendt bøgerne, »Når solen står højest«, »Efter mørke« og »Frihed og ære«.
Hans Christian Davidsen

Kommentarer