Blog
Tysk-dansk dramatiker hopper ud som roman-forfatter
Nis-Momme Stockmann var på hjemmebane i boghandlen Rüffer i Flensborg, hvor han fungerede som læser af den roman, han selv er forfatter til. Findes den trøstesløse verden, der beskrives i »Der Fuchs«? Ja, det gør den, og man behøver ikke at køre langt væk, siger Nis-Momme Stockmann.
Den danske sydslesviger Nis-Momme Stockmann er blandt de nominerede i kategorien »skønlitteratur« til bogprisen ved Leipziger Buchmesse 2016, og det endda for en debutroman. Hans moppedreng »Der Fuchs« er på 720 sider og har fået fine anmeldelser i blandt andet Frankfurter Allgemeine, Der Spiegel og Frankfurter Rundschau.
Den 16. marts 2016 var han på besøg i sin tidligere hjemby, Flensborg, hvor han læste op af sin roman i boghandlen Rüffer.
- Det er lidt specielt for mig at sidde her i aften. Her købte jeg selv mine bøger, da jeg gik på Duborg-Skolen, husker Nis-Momme Stockmann og kiggede rundt i lokalet, hvor stolerækkerne var fyldt op.
Nis-Momme Stockmann var tydeligvis på hjemmebane. Mellem oplæsningen blev forfatterens gane vædet med rødvin, så boghandlens personale et par gange måtte hidkaldes for at skænke mere op. I pausen gav han kage til sine børn på de forreste rækker, og de holdt sig heller ikke tilbage for at stille far spørgsmål sammen med det øvrige publikum.
Uberegnelig
Der er mange bolde i luften »Der Fuchs«. Gennemgående er romanen en skildring af en trøstesløs ungdomskultur i en landsby i Nordfrislands marsk. For hovedpersonen Finn gælder det blot om at holde hovedet oven vande. Hans far kunne ikke holde tilværelsen ud og tog sit eget liv. Broren er mentalt handicappet, aggressiv og uberegnelig. Og moren er et vrag. Stockmann beskriver kedsomhed og en banal hverdag, som Finn kun kommer igennem ved at gå på biblioteket eller dyrke fotografiet.
Nis-Momme Stockmann er selv født og opvokset på vadehavsøen Før.
En dag rammer katastrofen landsbyen ved diget. En springflod skyller alt liv og civilisation væk. Fantastisk er en beskrivelse af Finn, der sammen med sin ven Dogge og dennes veninde Jütte søger redning på et hustag og ser dagligdags genstande flyde forbi.
Strukturer i en landsby
Det er livet langt væk fra urbanisering og globalisering, som forfatteren her lægger frem for læseren.
- Findes sådan noget overhovedet? Hvor er der sådanne eksistenser?, spurgte en stærkt tvivlende kvinde blandt tilhørerne, da jeg læste op i Literaturhaus i München. Her var der ikke ret mange kvinder, der bar smykker til en værdi under 2500 euro. Jeg foreslog kvinden, at hun blot skulle køre 20 kilometer uden for München, så ville hun finde en verden, der er markant anderledes end den, hun kender til, siger Nis-Momme Stockmann.
I drengealderen møder hovedpersonen Finn den gådefulde pige Katja, der bringer transcendente elementer ind i en triviel og konkret hverdag - dét som ligger uden for bevidstheden, sanserne og erfaringen.
- Jeg griber tilbage til min egen baggrund og miljøer og fænomener, jeg kender til gennem min opvækst i Nordtyskland. Alle, der er opvokset i en landsby, ved, at der findes bestemte strukturer: Nogle mennesker bliver isoleret og holdt udenfor, ligesom der findes forfald og forsømthed i mange små samfund, siger Nis-Momme Stockmann.
Indtil sin romandebut var Nis-Momme Stockmann mest kendt som dramatiker. Hans teaterstykker er blevet opført på de store tyske teatre i Berlin, Stuttgart, München, Karlsruhe og Hannover. I 2009 blev han fastansat som husdramatiker ved Schauspiel Frankfurt.
Udmattet
- Det virkelig tiltrækkende ved prosa er det fænomen, at man gerne må sludre. På teatret er teksten meget sammenkneben, og den har en særlig kompleksitet. Det har været skønt at skrive en roman. Hvis jeg havde haft mere tid, havde jeg kunnet gøre den meget længere, siger Stockmann.
Han fortæller dog samtidig, at han har været ved at blive »ædt op« af arbejdet med romanen.
- Man skriver ikke en roman for at få en indkomst. Jeg gjorde det på et tidspunkt, hvor I andre holdt sommerferie. Efter skriveprocessen var jeg forvirret og i den grad udmattet. På forhånd vidste jeg slet ikke, om jeg var i stand til at skrive en roman. Som romanforfatter arbejder man i et lufttomt rum.
Mens han læser passager op fra romanen i Rüffer, siger han, at han nu er læser af bogen - og han sætter sig pludselig i anmelderens stol og udtaler sig om sin egen bogs kvaliteter. Ikke uden det skæve smil, som han flere gang i løbet af aftenen viser publikum:
- Tektonisk er det en meget præcis roman, men den har også en god portion vildskab, lyder vurderingen, når han læser det værk, han selv er forfatter til.
Ingen kulturpessimisme
En tilhører blandt publikum mener, at der for tiden udsendes »særligt mange« romaner med apokalyptisk indhold - det vil sige fortællinger om verdens eller en verdens undergang. Nis-Momme Stockmann ved ikke rigtig, om han køber påstanden.
- Jeg hopper ikke med på kulturpessimisternes vogn. Min holdning er, at vi lever i en storartet verden med perspektiver. Sagen er måske bare, at vi hele tiden taler om kriser og katastrofer, fordi det geopolitiske spiller ind. Vi har i virkeligheden revet det postmoderne i stykker, mener Stockmann.
I postmodernismen angribes opfattelsen af universelle sandheder, og der fokuseres på en fragmenteret anskuelse. Den postmodernistiske roman er kendetegnet ved at lege med stil og genre, og den sammenhængende fortælling afløses af en episodisk og fragmenteret fortælling. Der brydes med romanens virkelighedsillusion, ved brug af for eksempel citater, digte og parodi. I Danmark ser man postmodernismen skinne igennem hos firsernes lyrikere og prosaister, som Peter Høgh, Peer Hultberg og Jens Christian Grøndahl.
- »Vi kloge« kan sidde her og sige, at det er »de dumme«, der er racister. Men har »vi kloge« noget gyldigt svar på »de dummes« påstande og tidens store spørgsmål, spørger Nis-Momme Stockmann - og sammenligner tiden lige nu med Sturm und Drang-perioden i slutningen af 1700-tallet.
Bevægelsen var et litterært ungdomsoprør, som er kendetegnet ved en afvisning af stivnede litterære former og betød et gennembrud for en mere ekspressiv digtning
Nis-Momme Stockmanns »Der Fuchs« er udkommet på forlaget Rowohlt. Hans Christian Davidsen
Om Nis-Momme Stockmann
Nis-Momme Stockmann debuterede i 2009 som dramatiker med stykket »MAnden der åd verden« (»Der Mann der die Welt Ass«). Stykket har vundet flere priser. Nis-Momme Stockmann har i en periode været husdramatiker på Schauspiel Frankfurt. Hans produktion omfatter både teaterstykker, hørespil, lyrik, prosa og essays. Ud over at skrive arbejder han også med fotografi og film.
Nis-Momme Stockmann gik på gymnasiet på Duborg-skolen, det danske mindretals gymnasium i Slesvig- Holsten, og han har læst medievidenskab i Odense. I 2005 vandt han 1. prisen på Odense Internationale filmfestival for kortfilmen »Ignorans«. I februar 2012 rejste Nis-Momme Stockmann til sikkerhedszonen omkring reaktoren Fukushima-Daiichi, hvor han har interviewet befolkningen og lavet reportager på sin blog og i magasinet Konkret.
Nis-Momme Stockmann var på hjemmebane i boghandlen Rüffer i Flensborg, hvor han fungerede som læser af den roman, han selv er forfatter til. Findes den trøstesløse verden, der beskrives i »Der Fuchs«? Ja, det gør den, og man behøver ikke at køre langt væk, siger Nis-Momme Stockmann.
Den danske sydslesviger Nis-Momme Stockmann er blandt de nominerede i kategorien »skønlitteratur« til bogprisen ved Leipziger Buchmesse 2016, og det endda for en debutroman. Hans moppedreng »Der Fuchs« er på 720 sider og har fået fine anmeldelser i blandt andet Frankfurter Allgemeine, Der Spiegel og Frankfurter Rundschau.
Den 16. marts 2016 var han på besøg i sin tidligere hjemby, Flensborg, hvor han læste op af sin roman i boghandlen Rüffer.
- Det er lidt specielt for mig at sidde her i aften. Her købte jeg selv mine bøger, da jeg gik på Duborg-Skolen, husker Nis-Momme Stockmann og kiggede rundt i lokalet, hvor stolerækkerne var fyldt op.
Nis-Momme Stockmann var tydeligvis på hjemmebane. Mellem oplæsningen blev forfatterens gane vædet med rødvin, så boghandlens personale et par gange måtte hidkaldes for at skænke mere op. I pausen gav han kage til sine børn på de forreste rækker, og de holdt sig heller ikke tilbage for at stille far spørgsmål sammen med det øvrige publikum.
Uberegnelig
Der er mange bolde i luften »Der Fuchs«. Gennemgående er romanen en skildring af en trøstesløs ungdomskultur i en landsby i Nordfrislands marsk. For hovedpersonen Finn gælder det blot om at holde hovedet oven vande. Hans far kunne ikke holde tilværelsen ud og tog sit eget liv. Broren er mentalt handicappet, aggressiv og uberegnelig. Og moren er et vrag. Stockmann beskriver kedsomhed og en banal hverdag, som Finn kun kommer igennem ved at gå på biblioteket eller dyrke fotografiet.
Nis-Momme Stockmann er selv født og opvokset på vadehavsøen Før.
En dag rammer katastrofen landsbyen ved diget. En springflod skyller alt liv og civilisation væk. Fantastisk er en beskrivelse af Finn, der sammen med sin ven Dogge og dennes veninde Jütte søger redning på et hustag og ser dagligdags genstande flyde forbi.
Strukturer i en landsby
Det er livet langt væk fra urbanisering og globalisering, som forfatteren her lægger frem for læseren.
- Findes sådan noget overhovedet? Hvor er der sådanne eksistenser?, spurgte en stærkt tvivlende kvinde blandt tilhørerne, da jeg læste op i Literaturhaus i München. Her var der ikke ret mange kvinder, der bar smykker til en værdi under 2500 euro. Jeg foreslog kvinden, at hun blot skulle køre 20 kilometer uden for München, så ville hun finde en verden, der er markant anderledes end den, hun kender til, siger Nis-Momme Stockmann.
I drengealderen møder hovedpersonen Finn den gådefulde pige Katja, der bringer transcendente elementer ind i en triviel og konkret hverdag - dét som ligger uden for bevidstheden, sanserne og erfaringen.
- Jeg griber tilbage til min egen baggrund og miljøer og fænomener, jeg kender til gennem min opvækst i Nordtyskland. Alle, der er opvokset i en landsby, ved, at der findes bestemte strukturer: Nogle mennesker bliver isoleret og holdt udenfor, ligesom der findes forfald og forsømthed i mange små samfund, siger Nis-Momme Stockmann.
Indtil sin romandebut var Nis-Momme Stockmann mest kendt som dramatiker. Hans teaterstykker er blevet opført på de store tyske teatre i Berlin, Stuttgart, München, Karlsruhe og Hannover. I 2009 blev han fastansat som husdramatiker ved Schauspiel Frankfurt.
Udmattet
- Det virkelig tiltrækkende ved prosa er det fænomen, at man gerne må sludre. På teatret er teksten meget sammenkneben, og den har en særlig kompleksitet. Det har været skønt at skrive en roman. Hvis jeg havde haft mere tid, havde jeg kunnet gøre den meget længere, siger Stockmann.
Han fortæller dog samtidig, at han har været ved at blive »ædt op« af arbejdet med romanen.
- Man skriver ikke en roman for at få en indkomst. Jeg gjorde det på et tidspunkt, hvor I andre holdt sommerferie. Efter skriveprocessen var jeg forvirret og i den grad udmattet. På forhånd vidste jeg slet ikke, om jeg var i stand til at skrive en roman. Som romanforfatter arbejder man i et lufttomt rum.
Mens han læser passager op fra romanen i Rüffer, siger han, at han nu er læser af bogen - og han sætter sig pludselig i anmelderens stol og udtaler sig om sin egen bogs kvaliteter. Ikke uden det skæve smil, som han flere gang i løbet af aftenen viser publikum:
- Tektonisk er det en meget præcis roman, men den har også en god portion vildskab, lyder vurderingen, når han læser det værk, han selv er forfatter til.
Ingen kulturpessimisme
En tilhører blandt publikum mener, at der for tiden udsendes »særligt mange« romaner med apokalyptisk indhold - det vil sige fortællinger om verdens eller en verdens undergang. Nis-Momme Stockmann ved ikke rigtig, om han køber påstanden.
- Jeg hopper ikke med på kulturpessimisternes vogn. Min holdning er, at vi lever i en storartet verden med perspektiver. Sagen er måske bare, at vi hele tiden taler om kriser og katastrofer, fordi det geopolitiske spiller ind. Vi har i virkeligheden revet det postmoderne i stykker, mener Stockmann.
I postmodernismen angribes opfattelsen af universelle sandheder, og der fokuseres på en fragmenteret anskuelse. Den postmodernistiske roman er kendetegnet ved at lege med stil og genre, og den sammenhængende fortælling afløses af en episodisk og fragmenteret fortælling. Der brydes med romanens virkelighedsillusion, ved brug af for eksempel citater, digte og parodi. I Danmark ser man postmodernismen skinne igennem hos firsernes lyrikere og prosaister, som Peter Høgh, Peer Hultberg og Jens Christian Grøndahl.
- »Vi kloge« kan sidde her og sige, at det er »de dumme«, der er racister. Men har »vi kloge« noget gyldigt svar på »de dummes« påstande og tidens store spørgsmål, spørger Nis-Momme Stockmann - og sammenligner tiden lige nu med Sturm und Drang-perioden i slutningen af 1700-tallet.
Bevægelsen var et litterært ungdomsoprør, som er kendetegnet ved en afvisning af stivnede litterære former og betød et gennembrud for en mere ekspressiv digtning
Nis-Momme Stockmanns »Der Fuchs« er udkommet på forlaget Rowohlt. Hans Christian Davidsen
Om Nis-Momme Stockmann
Nis-Momme Stockmann debuterede i 2009 som dramatiker med stykket »MAnden der åd verden« (»Der Mann der die Welt Ass«). Stykket har vundet flere priser. Nis-Momme Stockmann har i en periode været husdramatiker på Schauspiel Frankfurt. Hans produktion omfatter både teaterstykker, hørespil, lyrik, prosa og essays. Ud over at skrive arbejder han også med fotografi og film.
Nis-Momme Stockmann gik på gymnasiet på Duborg-skolen, det danske mindretals gymnasium i Slesvig- Holsten, og han har læst medievidenskab i Odense. I 2005 vandt han 1. prisen på Odense Internationale filmfestival for kortfilmen »Ignorans«. I februar 2012 rejste Nis-Momme Stockmann til sikkerhedszonen omkring reaktoren Fukushima-Daiichi, hvor han har interviewet befolkningen og lavet reportager på sin blog og i magasinet Konkret.
Kommentarer