Blog
Trauma blev en gave
Som ti-årig blev forfatteren og journalisten Lisbeth Nebelong revet op fra sit trygge miljø i København og flyttet til en katolsk klosterskole på Færøerne. Her begyndte hendes skønlitterære forfatterskab.
Når man fortæller noget, er det vigtigste ikke, hvad man giver videre, men hvilke billeder den enkelte modtager selv danner inde i hovedet.
Sådan hedder det et sted i Lisbeth Nebelongs romantriologi fra Færøerne, og sætningen er også hendes eget mantra, når hun skriver skønlitteratur. Sidste år afsluttede hun trilogien med romanen »Møde i mol« med hovedpersonen Lisa, som Lisbeth Nebelong har fulgt siden de unge år, der blev tilbragt på Færøerne i åndelig symbiose med broderen Erik og deres fælles ven Kåre.
I »Møde i mol« drages Lisa og Kåre, der for længst er etablerede som henholdsvis tjekket advokat i København og en lidt distræt familiefar i Stavanger, atter mod Færøerne og den klassiske musik. Musikken ligger som underlægning gennem hele Nebelongs trilogi om at elske på afstand og savne i smug.
Trilogien blev åbnet i 2000 med »Færøblues« og fortsatte i 2003 med »Når engle spiller Mozart«.
Den 14. januar 2015 var hun på besøg på Dansk Centralbibliotek i Flensborg på en invitation fra biblioteket, Foreningen Norden og foreningen Aktive Kvinder.
Her fortalte hun om sit forfatterskab og sine nære bånd til Færøerne, hvor hun som 10-årig begyndte i en nonneskole i Tórshavn.
- Det begyndte som det værste trauma, men endte som noget meget lykkeligt - at blive revet op med rode som københavnerpige og placeret på en katolsk skole i Tórshavn, der var noget helt andet end det, jeg var vant til, fortæller Lisbeth Nebelong.
I dag er hun lykkelig over at være vokset op med to kulturer.
- Hvis jeg ikke havde haft min barndom på Færøerne, havde jeg blot været en halvkedelig mono-kulturel dansker. Hvis man ikke har oplevet to kulturer, har man »a lack of lacking«, siger Lisbeth Nebelong.
Hendes far blev i midten af 1960erne ansat som dansk embedsmand på øerne i Nordatlanten. Og 40 år senere opstod hendes romaner om det dansk-færøske kulturmøde, let melankolske og gennemsyret af musik.
Livslang kærlighed
- Min kærlighed til Færøerne har været livslang. Før jeg uddannede mig til journalist, læste jeg tysk i halvandet år. En af mine bedste veninder på studiet var fra Færøerne. Hende mødte jeg 25 år senere, da jeg var på Færøerne for at skrive masteropgave. Hun spurgte mig: »Hvad blev det til med den roman, du ville skrive?«. Og så var der jo ikke længere nogen vej udenom, fortæller Lisbeth Nebelong.
Hun blev i 1990erne kendt for sine fagbøger om privatøkonomi. »Sund økonomi - flere penge, mere frihed« hedder en af hendes sællerter, der var gode råd til danskere om at få styr på deres privatøkonomi og dermed få mere frihed til at kunne gøre, hvad de vil.
Den frihed har hun selv undet sig med det skønlitterære forfatterskab.
Mænd og kvinder
Færingernes had-kærlighed til Danmark går Lisbeth Nebelong ikke udenom i sine bøger.
Som ung mødte Lisa den flotte og stærke færing Kári, som hun blev fascineret af. Men han er fiskersøn, og hun lever op til familiens forventninger og rejser tilbage til København for at læse jura. I dag ville vi kalde forholdet for asymmetrisk.
Som voksne genfinder de hinanden på Færøerne, og hovedpersonen Lise kan bore i det fravalg, hun som ung foretog.
- Hvad skal en mand på Færøerne også med en universitetsuddannet kvinde? Færøerne er fortsat et meget mandsdomineret samfund. Fiskeriet og de beslægtede erhverv udgør 75 procent af øernes bruttonationalprodukt, og så er der den voksende off-shore branche, som også er domineret af mænd. Der mangler 2000 kvinder på Færøerne. Godt nok er der enkelte videregående uddannelser i Tórshavn, men hvis man vil noget mere og noget andet, så er det til Norge eller Danmark, man skal. Og her ender mange færøske kvinder med at finde sig en norsk eller dansk mand. Til gengæld finder mange færøske mænd en kone i Thailand eller Filippinerne, siger Lisbeth Nebelong.
Dobbelttydigt
På Færøerne findes både åbenhed og afstandtagen over for Danmark, og denne ambivalens sporede Lisbeth Nebelong, da hun sad og skrev på en af sine romaner på Færøerne.
- Jeg sad og så TV-Avisen med en færøsk bekendt under muhammedkrisen. Pludselig dukkede billederne af afbrændte Dannebrog op fra Mellemøsten. Mens det gav et gib i mig - det var jo mit flag! - så var færingen mere ambivalent. Det kunne jeg tydeligt mærke.
»Man kommer som dansker og repræsenterer overøvrigheden«, som Lisbeth Nebelong udtrykker det.
Færøernes gamle stilling som et dansk amt, sprogstriden og den danske konges opløsning af Lagtinget efter Anden Verdenskrig mærkes endnu i en underlegenhedsfølelse.
Færingens dobbelttydige reaktion ved synet af det brændende Dannebrog gav Lisbeth Nebelong en af ideerne til romanen »Møde i mol«, hvor Muhammed-tegningerne er et baggrundstæppe til plottet.
Det er dog også et nyt og moderne Færøerne, Nebelong portrætter i sin romanserie. I 2007 kårede magasinet National Geographic Færøerne til »årets rejsemål«. I 2014 var det bladets læsere, der gav øerne titlen.
- Da den islandske sangerinde Björk brød igennem, var Reykjavík »the hot spot«. Det er Tórshavn ved at blive nu med smarte uldforretninger og gode restauranter, siger Lisbeth Nebelong.
Hun åbnede og lukkede bogaftenen med musik af to færøske musiknavne, der er slået igennem langt ud over fuglefjeldene: Teitur og Eivør. Hans Christian Davidsen
Som ti-årig blev forfatteren og journalisten Lisbeth Nebelong revet op fra sit trygge miljø i København og flyttet til en katolsk klosterskole på Færøerne. Her begyndte hendes skønlitterære forfatterskab.
Når man fortæller noget, er det vigtigste ikke, hvad man giver videre, men hvilke billeder den enkelte modtager selv danner inde i hovedet.
Sådan hedder det et sted i Lisbeth Nebelongs romantriologi fra Færøerne, og sætningen er også hendes eget mantra, når hun skriver skønlitteratur. Sidste år afsluttede hun trilogien med romanen »Møde i mol« med hovedpersonen Lisa, som Lisbeth Nebelong har fulgt siden de unge år, der blev tilbragt på Færøerne i åndelig symbiose med broderen Erik og deres fælles ven Kåre.
I »Møde i mol« drages Lisa og Kåre, der for længst er etablerede som henholdsvis tjekket advokat i København og en lidt distræt familiefar i Stavanger, atter mod Færøerne og den klassiske musik. Musikken ligger som underlægning gennem hele Nebelongs trilogi om at elske på afstand og savne i smug.
Trilogien blev åbnet i 2000 med »Færøblues« og fortsatte i 2003 med »Når engle spiller Mozart«.
Den 14. januar 2015 var hun på besøg på Dansk Centralbibliotek i Flensborg på en invitation fra biblioteket, Foreningen Norden og foreningen Aktive Kvinder.
Her fortalte hun om sit forfatterskab og sine nære bånd til Færøerne, hvor hun som 10-årig begyndte i en nonneskole i Tórshavn.
- Det begyndte som det værste trauma, men endte som noget meget lykkeligt - at blive revet op med rode som københavnerpige og placeret på en katolsk skole i Tórshavn, der var noget helt andet end det, jeg var vant til, fortæller Lisbeth Nebelong.
I dag er hun lykkelig over at være vokset op med to kulturer.
- Hvis jeg ikke havde haft min barndom på Færøerne, havde jeg blot været en halvkedelig mono-kulturel dansker. Hvis man ikke har oplevet to kulturer, har man »a lack of lacking«, siger Lisbeth Nebelong.
Hendes far blev i midten af 1960erne ansat som dansk embedsmand på øerne i Nordatlanten. Og 40 år senere opstod hendes romaner om det dansk-færøske kulturmøde, let melankolske og gennemsyret af musik.
Livslang kærlighed
- Min kærlighed til Færøerne har været livslang. Før jeg uddannede mig til journalist, læste jeg tysk i halvandet år. En af mine bedste veninder på studiet var fra Færøerne. Hende mødte jeg 25 år senere, da jeg var på Færøerne for at skrive masteropgave. Hun spurgte mig: »Hvad blev det til med den roman, du ville skrive?«. Og så var der jo ikke længere nogen vej udenom, fortæller Lisbeth Nebelong.
Hun blev i 1990erne kendt for sine fagbøger om privatøkonomi. »Sund økonomi - flere penge, mere frihed« hedder en af hendes sællerter, der var gode råd til danskere om at få styr på deres privatøkonomi og dermed få mere frihed til at kunne gøre, hvad de vil.
Den frihed har hun selv undet sig med det skønlitterære forfatterskab.
Mænd og kvinder
Færingernes had-kærlighed til Danmark går Lisbeth Nebelong ikke udenom i sine bøger.
Som ung mødte Lisa den flotte og stærke færing Kári, som hun blev fascineret af. Men han er fiskersøn, og hun lever op til familiens forventninger og rejser tilbage til København for at læse jura. I dag ville vi kalde forholdet for asymmetrisk.
Som voksne genfinder de hinanden på Færøerne, og hovedpersonen Lise kan bore i det fravalg, hun som ung foretog.
- Hvad skal en mand på Færøerne også med en universitetsuddannet kvinde? Færøerne er fortsat et meget mandsdomineret samfund. Fiskeriet og de beslægtede erhverv udgør 75 procent af øernes bruttonationalprodukt, og så er der den voksende off-shore branche, som også er domineret af mænd. Der mangler 2000 kvinder på Færøerne. Godt nok er der enkelte videregående uddannelser i Tórshavn, men hvis man vil noget mere og noget andet, så er det til Norge eller Danmark, man skal. Og her ender mange færøske kvinder med at finde sig en norsk eller dansk mand. Til gengæld finder mange færøske mænd en kone i Thailand eller Filippinerne, siger Lisbeth Nebelong.
Dobbelttydigt
På Færøerne findes både åbenhed og afstandtagen over for Danmark, og denne ambivalens sporede Lisbeth Nebelong, da hun sad og skrev på en af sine romaner på Færøerne.
- Jeg sad og så TV-Avisen med en færøsk bekendt under muhammedkrisen. Pludselig dukkede billederne af afbrændte Dannebrog op fra Mellemøsten. Mens det gav et gib i mig - det var jo mit flag! - så var færingen mere ambivalent. Det kunne jeg tydeligt mærke.
»Man kommer som dansker og repræsenterer overøvrigheden«, som Lisbeth Nebelong udtrykker det.
Færøernes gamle stilling som et dansk amt, sprogstriden og den danske konges opløsning af Lagtinget efter Anden Verdenskrig mærkes endnu i en underlegenhedsfølelse.
Færingens dobbelttydige reaktion ved synet af det brændende Dannebrog gav Lisbeth Nebelong en af ideerne til romanen »Møde i mol«, hvor Muhammed-tegningerne er et baggrundstæppe til plottet.
Det er dog også et nyt og moderne Færøerne, Nebelong portrætter i sin romanserie. I 2007 kårede magasinet National Geographic Færøerne til »årets rejsemål«. I 2014 var det bladets læsere, der gav øerne titlen.
- Da den islandske sangerinde Björk brød igennem, var Reykjavík »the hot spot«. Det er Tórshavn ved at blive nu med smarte uldforretninger og gode restauranter, siger Lisbeth Nebelong.
Hun åbnede og lukkede bogaftenen med musik af to færøske musiknavne, der er slået igennem langt ud over fuglefjeldene: Teitur og Eivør. Hans Christian Davidsen
Kommentarer