Blog
Tabu i en sønderjysk familie
Forfatteren Pernille Juhl fortsætter med den ny historiske roman »Det usagte« sin familiekrønike om en sønderjysk familie. Romanen handler om familietabuer og udspiller sig i og omkring Gråsten.
Romanen udkommer den 15. september 2017 og er et fjerde bind i tilknytning til Gråsten-trilogien, der består af bøgerne »Efter mørke«, »Når solen står højest« og »Vent på mig Marie«.
»Det usagte« er en fortælling om mennesker, som formår at udvikle og kæmpe sig ud af hverdagens fastlåste mønstre.
Romanen beskriver et stykke spændende Danmarkshistorie i 1950erne og 1960erne., hvor læseren oplever familiens menneskelige og sårbare sider, og kommer ind på datteren, Ingrid, som gradvist optrævler familiehistorien.
Ophold i Neuengamme
Året er 1953. Ingrid har fået en ny start på sin opvækst hos sin mor og hendes nye mand væk fra sin alkoholiske og nervesvækkede far.
Alligevel er livet ikke kun godt. Familien har adskillige ubehagelige historiske begivenheder i bagagen, som familiens medlemmer gør det bedste for at glemme.
Faderen er præget af sit ophold i koncentrationslejren, Neuengamme, moderen af sin fortid i modstandsbevægelsen, og datteren, Ingrid, af familiens tabuer.
Historiske romaner
Pernille Juhl har specialiseret sig i historiske romaner om Sønderjylland. Som det har været tilfældet i hendes tidligere romaner, er hun inspireret af virkelige hændelser.
Der ligger et stort researcharbejde bag forfatterens bøger
- Jeg er meget optaget af ikke alene at tegne et så realistisk billede som muligt af tiden, romanen foregår i, men også af de menneskelige reaktioner og de dilemmaer mine hovedpersoner befinder sig i, siger Pernille Juhl.
»Det usagte« er en uafhængig fortsættelse af gråstener-trilogien om familien Andersen. I de tidligere bøger har temaerne været tæt knyttet til familiens oplevelser under Anden Verdenskrig, hvor Jenny og hendes første mand, Magnus, var udøvende frihedskæmpere. For Magnus’ vedkommende endte det med et ophold i en koncentrationslejr til krigens slutning.
- Jeg har læst meget om koncentrationslejre og ikke mindst om, hvordan de mennesker, der kom tilbage til livet derfra, ofte reagerede. Det har haft stor indflydelse på mine tidligere romaner og »Det usagte«. Temaet for denne roman er anden generation, det vil sige efterkommere til personer, der har været tilfangetagne i en koncentrationslejr. Flere undersøgelser viser, at børnene er stærkt mærket af deres opvækst som følge af opholdets eftervirkninger for den tilbagevendende. Mange tidligere fanger fik psykiske og fysiske lidelser, og det var ikke usædvanligt, at de blev alkoholikere, fortæller Pernille Juhl.
Ind under gulvtæppet
I »Det usagte’« forsøger personerne at få hverdagen til at køre ved at skubbe problemerne ind under gulvtæppet. Det var en typisk måde at håndtere datidens udfordringer på og er det stadig i mange familier.
- Sådanne familiehemmeligheder, kan påvirke børn meget. De forstår, at der er ting, man ikke taler om, men ikke hvorfor, siger Pernille Juhl.
Pernille Juhl er allerede i gang med at skrive på en ny historisk roman, og hun har valgt at blive i det sønderjyske. Det nye projekt har endnu ingen titel, men kommer til at handle om en virkelig og legendarisk person ved navn Maren Sørensen.
Maren Sørensen levede fra 1882 til 1957. TiI Sønderjylland er hun stadig kendt af mange den dag i dag. Maren Sørensen gjorde det til sin livsgerning at hjælpe syge, fattige og ensomme i Sønderjylland og ikke mindst Sydslesvig. Hun er især kendt for sit mangeårige virke som plejemor på Børnenes Helsehjem i Sønder Vilstrup på Haderslev Næs og for etableringen af Valsbølhus i nærheden af Flensborg.
Maren Sørensen var sygeplejerske og frimenighedspræst og blev hædret med ridderkorset i 1952. Pernille Juhl forventer, at bogen kommer på gaden september 2018.
Hendes bog »Frihed og ære« er for tiden ved at blive oversat til tysk af Patrick Zöller og forventes på gaden kort før jul 2017.
Denne bog handler om Christian Fries, der voksede op i Kollund ved Flensborg Fjord. Som 26-årig fik han en afgørende betydning for udviklingen af den tyske besættelse i Danmark. Få år efter Danmarks besættelse i 1940 blev han ansvarlig for opbygningen af den illegale Militære Efterretningstjeneste under Studenternes Efterretningstjeneste.
BLÅ BOG - PERNILLE JUHL
• Pernille Juhl er ud af en stor sønderjysk familie. Hun blev født i 1963 i Sønderborg og voksede op på Fyn.
• Hun er uddannet kemiingeniør på Danmarks Ingeniør Akademi og har haft lederstillinger i forskellige store virksomheder i Danmark.
• Hun bor i Roskilde og kombinerer et fuldtidsarbejde med livet som fritidsforfatter og foredragsholder.
• I 2010 sad Pernille Juhl med sin farfars 100 år gamle dagbøger i hænderne. De beskrev hans ufrivillige deltagelse i Første Verdenskrig, hvor han som sønderjyde var tvunget til at kæmpe for tyskerne.
• Dette var starten på hendes forfatterkarriere, hvor hun blev inspireret til at skrive sin første historiske roman, »Vent på mig Marie«. Siden er det blevet til romanerne »Når solen står højest«, »Efter mørke«, »Frihed og ære« og senest »Det usagte«.

Kommentarer