Blog
Spørg på dansk - svar på tysk
LITTERATOUR 2. Forfatteren Kaj Nissen fra Sønderhav fortsætter sin række af dobbeltsprogede teaterforestillinger. I 2016 bliver der premiere på to forestillinger, hvis kernehandling udspiller sig i Sydslesvig.
Dramatikeren og forfatteren Kaj Nissen fra Sønderhav ved Flensborg Fjord arbejder på to teaterforestillinger, der har sydslesvigske temaer. Begge forestillinger forventes at få premiere i 2016.
Det oplyste han, da han i weekenden medvirkede i Dansk Forfatterforenings rullende bogcafé »Litteratour«, der endte foran Helligåndskirken i Flensborg.
Det ene får urpremiere på Det Lille Teater i Flensborg og kommer til at handle om det danske mindretal i Sydslesvig set gennem en vandrelærer.
Begrebet vandrelærer blev født i Nordslesvig efter 1864. Det var en rejsende lærer, der tog rundt i skiftende danske hjem efter almindelig skoletid og underviste i dansk sprog og kultur. Senere bredte vandrelærer-ideen sig også til Sydslesvig.
- Når jeg skal lave et teaterstykke, skal der være en konflikt, men jeg har endnu ikke helt fundet ud af, hvor konflikten skal være i forestillingen.Jeg ved dog allerede nu, at jeg som fortæller vil gemme mig bag en vandrelærer, så må han eller hun tage skraldet, siger Kaj Nissen.
Han har tidligere skrevet stykket det dansk-tyske stykke »Grænsen«, der blev opført flere steder nord og syd for grænsen sidste år.
Kaj Nissen debuterede på scenen og i Radioteatret i 1968, hvor han siden har fået international anerkendelse, blandt andet med Liden Kirsten (1988). Han er spillet af børne- og gruppeteatre, for eksempel Stodderne (1976). For større scener har han blandt andet til Gladsaxe Teater bearbejdet Schillers Røverne (1985) og sammen med Kaspar Rostrup dramatiseret Niels Klims underjordiske rejse (1973 og igen for TV-Teatret 1984-1985).
Fra Sydslesvig til Sibirien
Den anden forestilling, han arbejder på, får arbejdstitlen »Mosen« og fortæller om de tyske kolonister, som den danske konge, Frederik den Femte, i 1760erne hentede til det uopdyrkede område mellem Rendsborg og Frederiksstad.
- Det var primært bønder fra Baden og Württemberg. Fire femtedele af dem fandt sig aldrig til rette og flyttede igen. Der findes stadig efterkommere af den femtedel, der blev. De, der rejste, drog til Volgamundingen, hvor de blev en del af de såkaldte Volgatyskere. Under Stalin blev de deporteret til Sibirien, og efter Sovjetunionens fald er mange vendt tilbage til Tyskland - uden at kunne ret megen tysk. Det er en rigtig spændende historie, sagde Kaj Nissen, da han sammen med fire andre danske forfattere medvirkede på »Litteratour« i Flensborg.
Utopi i dobbeltheden
Kaj Nissen har gjort det til sit særkende at skrive teaterforestillinger, der foregår blandt på dansk og tysk. En aktør taler på dansk, en anden svarer på tysk. Han behersker selv begge sprog, og i modsætning til forfatterkollegaen Erling Jepsen mener han ikke, at grænsen mellem og Danmark kan eller skal flyttes.
- Vi kan ikke flytte grænsen fra Kongeåen eller en anden vej. Men vi kan finde noget midt imellem. Der ligger en utopi i grænselandets dobbelthed. Måske kommer vi ud over denne utopi en dag. Men tosprogetheden er en gave. Jeg er selv vokset op med en onkel fra Slesvig, en mor fra Thy og far, som talte sønderjysk - og fandt ud af, at jeg havde tre ord for hver ting. Mine børnebørn går selv i tysk skole i Alnor, og da vi spillede det tosprogede stykke »Grænsen« viste det sig, at børnene fra mindretalsskolerne uden problemer kunne leve med en forestilling, hvor der blev spurgt på dansk og svaret på tysk, sagde Kaj Nissen da han holdt sit indlæg som en del af »Litteratour« i Flensborg.
Hans Christian Davidsen
LITTERATOUR 2. Forfatteren Kaj Nissen fra Sønderhav fortsætter sin række af dobbeltsprogede teaterforestillinger. I 2016 bliver der premiere på to forestillinger, hvis kernehandling udspiller sig i Sydslesvig.
Dramatikeren og forfatteren Kaj Nissen fra Sønderhav ved Flensborg Fjord arbejder på to teaterforestillinger, der har sydslesvigske temaer. Begge forestillinger forventes at få premiere i 2016.
Det oplyste han, da han i weekenden medvirkede i Dansk Forfatterforenings rullende bogcafé »Litteratour«, der endte foran Helligåndskirken i Flensborg.
Det ene får urpremiere på Det Lille Teater i Flensborg og kommer til at handle om det danske mindretal i Sydslesvig set gennem en vandrelærer.
Begrebet vandrelærer blev født i Nordslesvig efter 1864. Det var en rejsende lærer, der tog rundt i skiftende danske hjem efter almindelig skoletid og underviste i dansk sprog og kultur. Senere bredte vandrelærer-ideen sig også til Sydslesvig.
- Når jeg skal lave et teaterstykke, skal der være en konflikt, men jeg har endnu ikke helt fundet ud af, hvor konflikten skal være i forestillingen.Jeg ved dog allerede nu, at jeg som fortæller vil gemme mig bag en vandrelærer, så må han eller hun tage skraldet, siger Kaj Nissen.
Han har tidligere skrevet stykket det dansk-tyske stykke »Grænsen«, der blev opført flere steder nord og syd for grænsen sidste år.
Kaj Nissen debuterede på scenen og i Radioteatret i 1968, hvor han siden har fået international anerkendelse, blandt andet med Liden Kirsten (1988). Han er spillet af børne- og gruppeteatre, for eksempel Stodderne (1976). For større scener har han blandt andet til Gladsaxe Teater bearbejdet Schillers Røverne (1985) og sammen med Kaspar Rostrup dramatiseret Niels Klims underjordiske rejse (1973 og igen for TV-Teatret 1984-1985).
Fra Sydslesvig til Sibirien
Den anden forestilling, han arbejder på, får arbejdstitlen »Mosen« og fortæller om de tyske kolonister, som den danske konge, Frederik den Femte, i 1760erne hentede til det uopdyrkede område mellem Rendsborg og Frederiksstad.
- Det var primært bønder fra Baden og Württemberg. Fire femtedele af dem fandt sig aldrig til rette og flyttede igen. Der findes stadig efterkommere af den femtedel, der blev. De, der rejste, drog til Volgamundingen, hvor de blev en del af de såkaldte Volgatyskere. Under Stalin blev de deporteret til Sibirien, og efter Sovjetunionens fald er mange vendt tilbage til Tyskland - uden at kunne ret megen tysk. Det er en rigtig spændende historie, sagde Kaj Nissen, da han sammen med fire andre danske forfattere medvirkede på »Litteratour« i Flensborg.
Utopi i dobbeltheden
Kaj Nissen har gjort det til sit særkende at skrive teaterforestillinger, der foregår blandt på dansk og tysk. En aktør taler på dansk, en anden svarer på tysk. Han behersker selv begge sprog, og i modsætning til forfatterkollegaen Erling Jepsen mener han ikke, at grænsen mellem og Danmark kan eller skal flyttes.
- Vi kan ikke flytte grænsen fra Kongeåen eller en anden vej. Men vi kan finde noget midt imellem. Der ligger en utopi i grænselandets dobbelthed. Måske kommer vi ud over denne utopi en dag. Men tosprogetheden er en gave. Jeg er selv vokset op med en onkel fra Slesvig, en mor fra Thy og far, som talte sønderjysk - og fandt ud af, at jeg havde tre ord for hver ting. Mine børnebørn går selv i tysk skole i Alnor, og da vi spillede det tosprogede stykke »Grænsen« viste det sig, at børnene fra mindretalsskolerne uden problemer kunne leve med en forestilling, hvor der blev spurgt på dansk og svaret på tysk, sagde Kaj Nissen da han holdt sit indlæg som en del af »Litteratour« i Flensborg.
Hans Christian Davidsen
Kommentarer