Blog
Rapport fra de rastløse
PORTRÆT. Thomas Hvid Kromanns novellesamling »Tilstandsrapporter« er lige så meget lyrik som novelle. I bogen søger han ned i en tid, han opfatter som forvirret.
Det kan være fedt at være forvirret. Rastløsheden har også sin positive side.
Det mener forfatteren Thomas Hvid Kromann, der har udsendt bogen »Tilstandsrapporter« på Borgens Forlag. Titlen er ment som en varedeklaration på 12 tekster, hvis sprog er så lyrisk, at det er svært blot at kalde dem noveller.
»Tilstandsrapporter« spænder fra det voldsomt fabulerende til det stærkt komprimerede, fra det genkendelige til hinsides overdrevet.
Thomas Hvid Kromann fortæller historier fra rejser, familiefester, forførelse og fortabelse i Australien, New York og Egypten. Og søger ned i en moderne virkelighed, som nogle mener er zappende, fragmenteret og forvildet.
- Mit mål er at beskrive den rastløshed, som mange unge føler. Det er hverken en kritik eller en hyldest, for rastløshed er dobbeltbundet. Jeg har selv haft en følelse af forvirring, når jeg har været på rejse, og den udvikler også, siger Thomas Hvid Kromann.
- Men der er også mange, der er forvirrede, når de er fyldt 30 år og stadig drøner rundt mellem caféerne, tilføjer han.
Rejserne er blot kulisser for hans handling. Det er knap så meget stederne, det drejer sig om, som den rastløshed, der bliver forstærket. Alt er åbent.
Opvokset i Flensborg
Thomas Hvid Kromann er vokset op i Flensborg og blev student fra Duborg-Skolen i 1994. Derefter tog han på Brandbjerg Højskole ved Vejle og begyndte at læse dansk og senere litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.
Hans første bog, digtsamlingen »Vexelstrøm«, udkom med forsinkelse i sommeren 1998. Den blev dengang stoppet af gærkrise og storstrejke.
Reaktionerne var spredte. Berlingske Tidende gav digtsamlingen en fin kritik, mens Weekendavisen var hårdere.
- Alle aviser gik dog efter selve projektet og satte ikke spørgsmålstegn ved mine evner, siger Thomas Hvid Kromann.
I »Vexelstrøm« ser han tilbage på beatgenerationens store idoler som Hendrix, Joplin og Morrison. Og hans erklærede idol er den amerikanske beatdigter Allen Ginsberg.
Da hans første bog udkom, stod han og ventede på morgenaviserne på Rådhuspladsen for at læse anmeldelser. I dag nøjes han med at kigge forbi i aviskiosken hen ad dagen.
Skrap læser
Thomas Hvid Kromann har bidraget til antologien Kortprosa (Lindhardt og Ringhof) sammen med forfattere som Suzanne Brøgger, Claus Carstensen, Søren Ulrik Thomsen og Ib Michael.
Men som enhver spirende lyriker fik Thomas Hvid Kromann digte trykt i tidsskriftet »Hvedekorn«, før han sendte indholdet fra skrivebordsskuffen ind til Borgen.
- Herfra fik jeg en udtalelse fra en konsulent om at arbejde videre med digtene. Forlaget var ikke afvisende, men der var en række digte, konsulenten havde kommentarer til. Det var virkelig inspirerende at få kritik af en skrap læser, siger Thomas Hvid Kromann.
Han betegner sit forlag som en solid sparringspartner.
Begyndte i gymnasiet
Thomas Hvid Kromann var med til at holde udlånsraten oppe på Dansk Centralbibliotek, mens han boede i Flensborg. Det begyndte med drengebøger i otteårs-alderen. Senere gik det over i science fiction, og mens han gik på Duborg-Skolen var det Rambaud og Baudelaire, der satte den litterære dagsorden.
- Min interesse for lyrik kom for alvor i gymnasietiden, og især da jeg selv begyndte at skrive, husker han.
Flere tusinde står i kø
Lyrikken har en speciel status hos Thomas Hvid Kromann. Den er koncentreret og præcis, men også kompleks. Hvad der fascinerer den unge litteraturstuderende. Men læserne er få. Det ved han.
Han er dog glad for at have fået foden indenfor. Et forlag som Gyldendal får hvert år flere tusinde manuskripter tilsendt uopfordret. En halv snes stykker bliver måske antaget.
- Der gik to år, fra jeg sendte manuskriptet til min første digtsamling, til den blev udgivet. Men jeg kunne hele tiden mærke, at Borgen var interesseret. Så bliver arbejdet også meget nemmere, siger Thomas Hvid Kromann.
- Mange ting er bare opstået pludseligt i mit liv, uden at jeg egentlig havde regnet med, de ville komme.
PORTRÆT. Thomas Hvid Kromanns novellesamling »Tilstandsrapporter« er lige så meget lyrik som novelle. I bogen søger han ned i en tid, han opfatter som forvirret.
Det kan være fedt at være forvirret. Rastløsheden har også sin positive side.
Det mener forfatteren Thomas Hvid Kromann, der har udsendt bogen »Tilstandsrapporter« på Borgens Forlag. Titlen er ment som en varedeklaration på 12 tekster, hvis sprog er så lyrisk, at det er svært blot at kalde dem noveller.
»Tilstandsrapporter« spænder fra det voldsomt fabulerende til det stærkt komprimerede, fra det genkendelige til hinsides overdrevet.
Thomas Hvid Kromann fortæller historier fra rejser, familiefester, forførelse og fortabelse i Australien, New York og Egypten. Og søger ned i en moderne virkelighed, som nogle mener er zappende, fragmenteret og forvildet.
- Mit mål er at beskrive den rastløshed, som mange unge føler. Det er hverken en kritik eller en hyldest, for rastløshed er dobbeltbundet. Jeg har selv haft en følelse af forvirring, når jeg har været på rejse, og den udvikler også, siger Thomas Hvid Kromann.
- Men der er også mange, der er forvirrede, når de er fyldt 30 år og stadig drøner rundt mellem caféerne, tilføjer han.
Rejserne er blot kulisser for hans handling. Det er knap så meget stederne, det drejer sig om, som den rastløshed, der bliver forstærket. Alt er åbent.
Opvokset i Flensborg
Thomas Hvid Kromann er vokset op i Flensborg og blev student fra Duborg-Skolen i 1994. Derefter tog han på Brandbjerg Højskole ved Vejle og begyndte at læse dansk og senere litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.
Hans første bog, digtsamlingen »Vexelstrøm«, udkom med forsinkelse i sommeren 1998. Den blev dengang stoppet af gærkrise og storstrejke.
Reaktionerne var spredte. Berlingske Tidende gav digtsamlingen en fin kritik, mens Weekendavisen var hårdere.
- Alle aviser gik dog efter selve projektet og satte ikke spørgsmålstegn ved mine evner, siger Thomas Hvid Kromann.
I »Vexelstrøm« ser han tilbage på beatgenerationens store idoler som Hendrix, Joplin og Morrison. Og hans erklærede idol er den amerikanske beatdigter Allen Ginsberg.
Da hans første bog udkom, stod han og ventede på morgenaviserne på Rådhuspladsen for at læse anmeldelser. I dag nøjes han med at kigge forbi i aviskiosken hen ad dagen.
Skrap læser
Thomas Hvid Kromann har bidraget til antologien Kortprosa (Lindhardt og Ringhof) sammen med forfattere som Suzanne Brøgger, Claus Carstensen, Søren Ulrik Thomsen og Ib Michael.
Men som enhver spirende lyriker fik Thomas Hvid Kromann digte trykt i tidsskriftet »Hvedekorn«, før han sendte indholdet fra skrivebordsskuffen ind til Borgen.
- Herfra fik jeg en udtalelse fra en konsulent om at arbejde videre med digtene. Forlaget var ikke afvisende, men der var en række digte, konsulenten havde kommentarer til. Det var virkelig inspirerende at få kritik af en skrap læser, siger Thomas Hvid Kromann.
Han betegner sit forlag som en solid sparringspartner.
Begyndte i gymnasiet
Thomas Hvid Kromann var med til at holde udlånsraten oppe på Dansk Centralbibliotek, mens han boede i Flensborg. Det begyndte med drengebøger i otteårs-alderen. Senere gik det over i science fiction, og mens han gik på Duborg-Skolen var det Rambaud og Baudelaire, der satte den litterære dagsorden.
- Min interesse for lyrik kom for alvor i gymnasietiden, og især da jeg selv begyndte at skrive, husker han.
Flere tusinde står i kø
Lyrikken har en speciel status hos Thomas Hvid Kromann. Den er koncentreret og præcis, men også kompleks. Hvad der fascinerer den unge litteraturstuderende. Men læserne er få. Det ved han.
Han er dog glad for at have fået foden indenfor. Et forlag som Gyldendal får hvert år flere tusinde manuskripter tilsendt uopfordret. En halv snes stykker bliver måske antaget.
- Der gik to år, fra jeg sendte manuskriptet til min første digtsamling, til den blev udgivet. Men jeg kunne hele tiden mærke, at Borgen var interesseret. Så bliver arbejdet også meget nemmere, siger Thomas Hvid Kromann.
- Mange ting er bare opstået pludseligt i mit liv, uden at jeg egentlig havde regnet med, de ville komme.
Kommentarer