Blog
Med alderen er ordene kommet
LITTERATOUR. Tre forfattere med baggrund i Sydslesvig var med, da Dansk Forfatterforenings litteraturbil kom til endestationen Flensborg.
»Bøger skal være, hvor folk er«, stod der et sted i den bogbus, der i denne uge nåede til Flensborg efter en lang rejse fra Skagen. Og folk er især dér, hvor der købes og sælges. I forbrugsverdenen.
I Flensborg er det på den lange og brede og gågade, man kan møde folket, og her gjorde Dansk Forfatterforening det sidste stop med »Litteratour« - en litteraturbil, der tager rundt til festivaler og feriebyer for at gøre opmærksom på, at ny dansk litteratur byder på variation og bredde.
Foran Helligåndskirken i Flensborg var der pakket bogreoler ud, sat rækker af stole op og monteret en pult med en mikrofon. Fire danske forfattere læste op af deres bøger - de tre med baggrund i Sydslesvig:
• Dorothea Petersen (billedet) har udsendt erindringsbogen »Parallelle verdener«. Med udgangspunkt i sine sommerferieophold i Danmark opstår to verdener sideløbende med hinanden - en dansk og en tysk.
• Kirstin Deckert har skrevet bogen »Børnene dernedefra« - en mosaik med historier fra barndommens og ungdommens Sydslesvig.
• Rolf D. Erbst er forfatter til »Barakkerne« - en bog om hans dansk-tyske barndom i efterkrigstidens barakby i Flensborg.
Alle udsendte de deres erindringsbøger sidste år. Med alderen kommer ordene - og tiden til dem. Alle er født i midten af 1940erne.
Fjerde mand i bogbussen var Kåre Bluitgen (født 1959), hvis engagement og rejser i Den Tredje Verden afspejles i en række romaner for børn og unge om diktaturer, racisme og menneskerettigheder.
Det var Kåre Bluitgens vanskeligheder med at finde illustratorer til bogen »Koranen og profeten Muhammeds liv«, der førte til Jyllands-Postens publicering af de 12 Muhammed-tegninger. Han har desuden skrevet en gendigtning af Koranen.
DANSK VAR EN GEMMELEG
Forfatterne læste op af deres værker, mens folk kom spadserende forbi med en is eller pommes frittes i hånden - tysk og dansk hørtes på side om side, som det er almindeligt på Flensborgs gågade.
De dansktalende var kommet over grænsen for at handle, og adskillige stoppede op bemærkede, at danske forfattere læste op på dansk i en tysk by. Dorothea Petersen er i dag blevet dansk statsborger og bor i Danmark. I 1948 blev hun af sine forældre bragt til Flensborg Banegård uden at kunne dansk.
Af sted gik det til stationsbyen Brande i Midtjylland, hvor hun skulle være dansk feriebarn. Som mange andre sydslesvigske feriebørn kom hun til en fremmed familie, men i modsætning til andre, kunne hun ikke sproget.
- Det blev en gemmeleg for mig. At lede og lede efter et ord, der så dukkede op og sammen med andre pludselig blev til et sprog. Jeg fik midt eget store værelse ved plejefamilien i Midtjylland. I Harreslev boede min familie i en trang lejlighed. Jeg sagde ikke et ord, da jeg ankom til familien. Jeg ville hjem til dem, der talte mit sprog, husker Dorothea Petersen.
I sine erindringer fortæller hun om mødet med et dansk plejepar, der kyssede hinanden flere gange om dagen. Derhjemme havde hun aldrig set sine forældre kysse hinanden. Hun blev blufærdig.
- Jeg lærte at tale et sprog, som mor og far hjemme i Harreslev ikke forstod. Der opstod to universer, som der ingen forbindelse var imellem. Hvilken verden hørte jeg til? spurgte Dorothea Petersen, da hun læste op i mikrofonen foran Helligåndskirken.
ET PINDSVIN
Plejeforældrene lavede et pindsvin til hende. Hver dag skulle der trækkes en pig ud. Og da den sidste pig var trukket ud, var dagen kommet, hvor hun skulle tilbage med toget til Sydslesvig. - Da jeg kom hjem, var jeg ikke den samme, som da jeg var taget derfra. I 2001 var hun medforfatter til »Mit barn døde«. I 2010 modtog hun en særlig pris i konkurrencen »Det fortællende Europa« for fortællingen »At finde et sprog«. Blandt mange bejlere var hun en af de ti, der blev udvalgt, og det, at hendes tekst blev udgivet, satte hende i gang med at skrive.
- Jeg var med. Og det at andre kunne bruge det, jeg skrev, til noget, inspirerede mig. Ikke at læserne kunne bruge det til noget konkret. Sådan er det ikke med det skrevne ord. Men det var det, at det, jeg skrev, kunne have en interesse for andre, fortalte Dorothea Petersen til lytterne, der havde sat sig til rette på stolerækkerne.
HEMMELIGHEDER OG FORVILDELSER
Kirstin Deckert fortæller i »Børnene dernedefra« om en flok kammerater - Krysta, Pjuske, Knotte, Frida og alle de andre - der havde deres afgørende barndomsoplevelser i Lyksborg i anden halvdel af 40erne. Bogen er tænkt »til debat og samtale mellem voksne og store børn« og har således et pædagogisk sigte, der afspejler sig i en række spørgsmål bag i bogen. Den sydslesvigske forfatter Karin Johannsen-Bojsen var begejstret over bogen, da hun anmeldte den i en kronik i Flensborg Avis:
»Der er mystiske foreteelser som pubertetsbesvær, kønsmodning og homofili. Spændingen ved at gøre det forbudte, hemmelighederne og forvildelserne børnene imellem, men også vold mod børn og dyr, skyldfølelse og selvmordsforsøg. Ja, angsten for nådesløsheden, der venter den ugifte mor, bliver så hjerteskærende skildret, at den i hvert fald forførte denne læser til det formastelige at springe over de følgende sider for at se, hvordan den historie endte. Og der er dramatik i form af naturfænomener som en storm over Flensborg Fjord med børn i en robåd, de ikke kan manøvrere, våger, der skyder truende op omkring legende drenge på den tilfrosne slotsø, og et voldsomt sommerligt tordenvejr, der dog ender med, at to unge mødes for at blive sammen, om ikke for altid, så dog for en del af deres liv«.
Kirstin Deckert fortalte også om sine oplevelser som feriebarn i Danmark. Mens hun fik pisk i Tyskland for at råbe efter tyskere, skulle hun i det fynske kvæles i en sandkasse, fordi hun var tysk.
- Jeg havde en ubeskrivelig hjemvé. Jeg tissede i sengen, og hos mine plejefamilie turde jeg ikke falde i søvn, fordi jeg vidste, at jeg ville blive våd om natten. For mig var Danmark et helt, helt andet miljø end det, jeg var vant til. Det mest rædselsfulde, jeg oplevede i Odense, var at se, hvordan de unge piger blev gravide i gadeporten, husker Kirstin Deckert.
FAKTA
Litteratour er et nyt initiativ - en rullende bogcafé og mobil forfatterscene - der i 2013 kørte rundt til sommerens feriebyer for at promovere dansk litteratur i al dens bredde. Dansk Forfatter Forening sendte fra den 19. juli til den 1. august en bil med forfattere på turné til seks byer i Jylland: Skagen, Blokhus, Aalborg, Viborg, Fanø, Esbjerg - og også til Flensborg.
Udover at skabe en rullende platform, hvor forfatterne kunne møde læserne, blev der også blive solgt aktuel dansk skønlitteratur, kulturlitteratur og litteratur for børn og unge fra bilen.
På årets Litteratour kunne man møde blandt andre Niels Hav, Christel Wiinblad, Trine Andersen, Kristian Himmelstrup, Carsten Boe, Martin Kongstad og Jens Smærup Sørensen.
Litteratour er tænkt som en tilbagevendende årlig begivenhed. 2013 er første år og et testår, hvor der opbygges erfaringer og arbejdes på at tiltrække yderligere sponsorer og aktivister, som vil bidrage til at realisere Litteratour fremover.
LITTERATOUR. Tre forfattere med baggrund i Sydslesvig var med, da Dansk Forfatterforenings litteraturbil kom til endestationen Flensborg.
»Bøger skal være, hvor folk er«, stod der et sted i den bogbus, der i denne uge nåede til Flensborg efter en lang rejse fra Skagen. Og folk er især dér, hvor der købes og sælges. I forbrugsverdenen.
I Flensborg er det på den lange og brede og gågade, man kan møde folket, og her gjorde Dansk Forfatterforening det sidste stop med »Litteratour« - en litteraturbil, der tager rundt til festivaler og feriebyer for at gøre opmærksom på, at ny dansk litteratur byder på variation og bredde.
Foran Helligåndskirken i Flensborg var der pakket bogreoler ud, sat rækker af stole op og monteret en pult med en mikrofon. Fire danske forfattere læste op af deres bøger - de tre med baggrund i Sydslesvig:
• Dorothea Petersen (billedet) har udsendt erindringsbogen »Parallelle verdener«. Med udgangspunkt i sine sommerferieophold i Danmark opstår to verdener sideløbende med hinanden - en dansk og en tysk.
• Kirstin Deckert har skrevet bogen »Børnene dernedefra« - en mosaik med historier fra barndommens og ungdommens Sydslesvig.
• Rolf D. Erbst er forfatter til »Barakkerne« - en bog om hans dansk-tyske barndom i efterkrigstidens barakby i Flensborg.
Alle udsendte de deres erindringsbøger sidste år. Med alderen kommer ordene - og tiden til dem. Alle er født i midten af 1940erne.
Fjerde mand i bogbussen var Kåre Bluitgen (født 1959), hvis engagement og rejser i Den Tredje Verden afspejles i en række romaner for børn og unge om diktaturer, racisme og menneskerettigheder.
Det var Kåre Bluitgens vanskeligheder med at finde illustratorer til bogen »Koranen og profeten Muhammeds liv«, der førte til Jyllands-Postens publicering af de 12 Muhammed-tegninger. Han har desuden skrevet en gendigtning af Koranen.
DANSK VAR EN GEMMELEG
Forfatterne læste op af deres værker, mens folk kom spadserende forbi med en is eller pommes frittes i hånden - tysk og dansk hørtes på side om side, som det er almindeligt på Flensborgs gågade.
De dansktalende var kommet over grænsen for at handle, og adskillige stoppede op bemærkede, at danske forfattere læste op på dansk i en tysk by. Dorothea Petersen er i dag blevet dansk statsborger og bor i Danmark. I 1948 blev hun af sine forældre bragt til Flensborg Banegård uden at kunne dansk.
Af sted gik det til stationsbyen Brande i Midtjylland, hvor hun skulle være dansk feriebarn. Som mange andre sydslesvigske feriebørn kom hun til en fremmed familie, men i modsætning til andre, kunne hun ikke sproget.
- Det blev en gemmeleg for mig. At lede og lede efter et ord, der så dukkede op og sammen med andre pludselig blev til et sprog. Jeg fik midt eget store værelse ved plejefamilien i Midtjylland. I Harreslev boede min familie i en trang lejlighed. Jeg sagde ikke et ord, da jeg ankom til familien. Jeg ville hjem til dem, der talte mit sprog, husker Dorothea Petersen.
I sine erindringer fortæller hun om mødet med et dansk plejepar, der kyssede hinanden flere gange om dagen. Derhjemme havde hun aldrig set sine forældre kysse hinanden. Hun blev blufærdig.
- Jeg lærte at tale et sprog, som mor og far hjemme i Harreslev ikke forstod. Der opstod to universer, som der ingen forbindelse var imellem. Hvilken verden hørte jeg til? spurgte Dorothea Petersen, da hun læste op i mikrofonen foran Helligåndskirken.
ET PINDSVIN
Plejeforældrene lavede et pindsvin til hende. Hver dag skulle der trækkes en pig ud. Og da den sidste pig var trukket ud, var dagen kommet, hvor hun skulle tilbage med toget til Sydslesvig. - Da jeg kom hjem, var jeg ikke den samme, som da jeg var taget derfra. I 2001 var hun medforfatter til »Mit barn døde«. I 2010 modtog hun en særlig pris i konkurrencen »Det fortællende Europa« for fortællingen »At finde et sprog«. Blandt mange bejlere var hun en af de ti, der blev udvalgt, og det, at hendes tekst blev udgivet, satte hende i gang med at skrive.
- Jeg var med. Og det at andre kunne bruge det, jeg skrev, til noget, inspirerede mig. Ikke at læserne kunne bruge det til noget konkret. Sådan er det ikke med det skrevne ord. Men det var det, at det, jeg skrev, kunne have en interesse for andre, fortalte Dorothea Petersen til lytterne, der havde sat sig til rette på stolerækkerne.
HEMMELIGHEDER OG FORVILDELSER
Kirstin Deckert fortæller i »Børnene dernedefra« om en flok kammerater - Krysta, Pjuske, Knotte, Frida og alle de andre - der havde deres afgørende barndomsoplevelser i Lyksborg i anden halvdel af 40erne. Bogen er tænkt »til debat og samtale mellem voksne og store børn« og har således et pædagogisk sigte, der afspejler sig i en række spørgsmål bag i bogen. Den sydslesvigske forfatter Karin Johannsen-Bojsen var begejstret over bogen, da hun anmeldte den i en kronik i Flensborg Avis:
»Der er mystiske foreteelser som pubertetsbesvær, kønsmodning og homofili. Spændingen ved at gøre det forbudte, hemmelighederne og forvildelserne børnene imellem, men også vold mod børn og dyr, skyldfølelse og selvmordsforsøg. Ja, angsten for nådesløsheden, der venter den ugifte mor, bliver så hjerteskærende skildret, at den i hvert fald forførte denne læser til det formastelige at springe over de følgende sider for at se, hvordan den historie endte. Og der er dramatik i form af naturfænomener som en storm over Flensborg Fjord med børn i en robåd, de ikke kan manøvrere, våger, der skyder truende op omkring legende drenge på den tilfrosne slotsø, og et voldsomt sommerligt tordenvejr, der dog ender med, at to unge mødes for at blive sammen, om ikke for altid, så dog for en del af deres liv«.
Kirstin Deckert fortalte også om sine oplevelser som feriebarn i Danmark. Mens hun fik pisk i Tyskland for at råbe efter tyskere, skulle hun i det fynske kvæles i en sandkasse, fordi hun var tysk.
- Jeg havde en ubeskrivelig hjemvé. Jeg tissede i sengen, og hos mine plejefamilie turde jeg ikke falde i søvn, fordi jeg vidste, at jeg ville blive våd om natten. For mig var Danmark et helt, helt andet miljø end det, jeg var vant til. Det mest rædselsfulde, jeg oplevede i Odense, var at se, hvordan de unge piger blev gravide i gadeporten, husker Kirstin Deckert.
FAKTA
Litteratour er et nyt initiativ - en rullende bogcafé og mobil forfatterscene - der i 2013 kørte rundt til sommerens feriebyer for at promovere dansk litteratur i al dens bredde. Dansk Forfatter Forening sendte fra den 19. juli til den 1. august en bil med forfattere på turné til seks byer i Jylland: Skagen, Blokhus, Aalborg, Viborg, Fanø, Esbjerg - og også til Flensborg.
Udover at skabe en rullende platform, hvor forfatterne kunne møde læserne, blev der også blive solgt aktuel dansk skønlitteratur, kulturlitteratur og litteratur for børn og unge fra bilen.
På årets Litteratour kunne man møde blandt andre Niels Hav, Christel Wiinblad, Trine Andersen, Kristian Himmelstrup, Carsten Boe, Martin Kongstad og Jens Smærup Sørensen.
Litteratour er tænkt som en tilbagevendende årlig begivenhed. 2013 er første år og et testår, hvor der opbygges erfaringer og arbejdes på at tiltrække yderligere sponsorer og aktivister, som vil bidrage til at realisere Litteratour fremover.
Kommentarer