Blog
Læsetips fra en sydslesvigsk forfatter
Litteratur i grænselandet kan sagtens give læseren et stort udbytte, selv om den ikke er stor kunst. Det siger en af Sydslesvigs dansksprogede forfattere, Karin Johannsen-Bojsen.
Læserne har lov til at blive forbavset. Findes der virkelig så meget litteratur i Sydslesvig?
Ikke alle bøger, der har udgangspunkt i det dansk-tyske grænseland, er dog litterær kunst, siger lektor og forfatter Karin Johannsen-Bojsen. Én sydslesviger er til gengæld gået ind i den almindelige danske litteraturhistorie, nemlig Willy-August Linnemann.
- Godt nok kom han til Danmark allerede som 17-årig, og han boede i Danmark i langt størstedelen af sit liv. Men han blev ved med at skrive om Sydslesvig, siger Karin Johannsen-Bojsen.
Konservative Gyldendal
Willy-August Linnemann fik foden indenfor hos Gyldendal. Men ikke i første forsøg. Store dele af »Sangen om de lyse nætter« måtte han skrive helt om, før forlaget ville have den.
- Tidligere var Gyldendal lidt konservativ. Det ville have »det gode danske«, siger Karin Johannsen-Bojsen, der er den eneste nulevende dansksprogede forfatter med baggrund i det danske mindretal i Sydslesvig.
I denne artikel fremhæver den sydslesvigske forfatter de tre sydslesvigske romaner, der har gjort størst indtryk på hende.
Beretning fra helvede
I flere af Willy-August Linnemanns store værker er det socialrealistiske det primære aspekt.
Helmut Leckbands »Krigsfangelazarettet i Tamanskajagaden« giver Karin Johannsen-Bojsen prædikatet som den kunstnerisk mest vellykkede bog af en grænselandsforfatter. Bogen blev også antaget af Gyldendal.
- Det er ikke kun en beretning fra helvedes forgård, men en beretning fra helvede. Og alligevel er det en bog med en forunderlig humor, sagde hun.
»Krigsfangelazarettet i Tamanskajagaden« handler om tyske soldater i russisk krigsfangenskab. Bogen foregår i det østlige Polen og bygger på Helmut Leckbands egne oplevelser. Han sad selv i russisk krigsfangenskab frem til 1949 og måtte betale med 12 ungdomsår til Hitlers krigsvanvid.
Hvem er hvem?
Ernst Christiansen, tidligere redaktør på Flensborg Avis, skrev nøgleromanen »Grethes Kamp«, hvor personerne er mere end genkendelige. Den gamle mindretalsaktivist Franz Wingender lavede en fuldstændig liste over, hvem de enkelte personer i bogen var i virkeligheden.
- Hovedpersonen Grethe var i virkeligheden redaktør Jacob Kronikas søster, Andrea, og det siges, at Ernst Christiansen var lidt småforelsket i hende, fortalte Karin Johannsen-Bojsen.
Selv om en bog fra grænselandet ikke er stor litteratur, kan den dog omvendt give et godt billede af ånden eller en bestemt tidsperiode. Efter krigen skrev Hans Peter Jacobsen “Peter Nogensen”, der først blev revet væk på tysk og hurtigt oversat på dansk.
Omvendelsen
- Det er en af de vigtigste romaner, vi har inden for sydslesvigsk litteratur, fordi det er den eneste omvendelsesroman. Bogen er noget konstrueret, men den er overordentlig værdifuld, hvis man vil studere sydslesvigernes psyke, siger Karin Johannsen-Bojsen.
Karin Johannsen-Bojsen blev efter 2. Verdenskrig flyttet fra tysk til dansk skole i barndomsbyen Flensborg. Efter afsluttet studentereksamen fra Duborg-Skolen blev Karin Johannsen-Bojsen uddannet i tysk og engelsk ved tyske, engelske og danske universiteter og blev senere lærer ved Duborg-Skolen.
Hun engagerede sig stærkt i det danske mindretals arbejde og var i en periode kommunalpolitiker for Sydslesvigsk Vælgerforening i Flensborg i bestyrelsen for Zweites deutsches Fernsehen som repræsentant for alle forbundsrepublikkens mindretal. I 1950'erne var hun engageret medlem af Front og Bro-bevægelsen i Sydslesvig.
Alle hendes bøger tager udgangspunkt i den særlige situation, et mindretal lever i. Til hendes bibliografi hører blandt andet digtsamlingen Sindelag (1977), Regnbuelandet (1987), »Himmel med mange Stjerner – en roman fra Sydslesvig« (1997) samt erindringerne »Sydslesvigpige – en opvækst mellem to kulturer i årene 1936-1954« (2004) og »Sydslesvigkvinde - Et voksenliv mellem to kulturer i årene 1954-2004« (2008).
Litteratur i grænselandet kan sagtens give læseren et stort udbytte, selv om den ikke er stor kunst. Det siger en af Sydslesvigs dansksprogede forfattere, Karin Johannsen-Bojsen.
Læserne har lov til at blive forbavset. Findes der virkelig så meget litteratur i Sydslesvig?
Ikke alle bøger, der har udgangspunkt i det dansk-tyske grænseland, er dog litterær kunst, siger lektor og forfatter Karin Johannsen-Bojsen. Én sydslesviger er til gengæld gået ind i den almindelige danske litteraturhistorie, nemlig Willy-August Linnemann.
- Godt nok kom han til Danmark allerede som 17-årig, og han boede i Danmark i langt størstedelen af sit liv. Men han blev ved med at skrive om Sydslesvig, siger Karin Johannsen-Bojsen.
Konservative Gyldendal
Willy-August Linnemann fik foden indenfor hos Gyldendal. Men ikke i første forsøg. Store dele af »Sangen om de lyse nætter« måtte han skrive helt om, før forlaget ville have den.
- Tidligere var Gyldendal lidt konservativ. Det ville have »det gode danske«, siger Karin Johannsen-Bojsen, der er den eneste nulevende dansksprogede forfatter med baggrund i det danske mindretal i Sydslesvig.
I denne artikel fremhæver den sydslesvigske forfatter de tre sydslesvigske romaner, der har gjort størst indtryk på hende.
Beretning fra helvede
I flere af Willy-August Linnemanns store værker er det socialrealistiske det primære aspekt.
Helmut Leckbands »Krigsfangelazarettet i Tamanskajagaden« giver Karin Johannsen-Bojsen prædikatet som den kunstnerisk mest vellykkede bog af en grænselandsforfatter. Bogen blev også antaget af Gyldendal.
- Det er ikke kun en beretning fra helvedes forgård, men en beretning fra helvede. Og alligevel er det en bog med en forunderlig humor, sagde hun.
»Krigsfangelazarettet i Tamanskajagaden« handler om tyske soldater i russisk krigsfangenskab. Bogen foregår i det østlige Polen og bygger på Helmut Leckbands egne oplevelser. Han sad selv i russisk krigsfangenskab frem til 1949 og måtte betale med 12 ungdomsår til Hitlers krigsvanvid.
Hvem er hvem?
Ernst Christiansen, tidligere redaktør på Flensborg Avis, skrev nøgleromanen »Grethes Kamp«, hvor personerne er mere end genkendelige. Den gamle mindretalsaktivist Franz Wingender lavede en fuldstændig liste over, hvem de enkelte personer i bogen var i virkeligheden.
- Hovedpersonen Grethe var i virkeligheden redaktør Jacob Kronikas søster, Andrea, og det siges, at Ernst Christiansen var lidt småforelsket i hende, fortalte Karin Johannsen-Bojsen.
Selv om en bog fra grænselandet ikke er stor litteratur, kan den dog omvendt give et godt billede af ånden eller en bestemt tidsperiode. Efter krigen skrev Hans Peter Jacobsen “Peter Nogensen”, der først blev revet væk på tysk og hurtigt oversat på dansk.
Omvendelsen
- Det er en af de vigtigste romaner, vi har inden for sydslesvigsk litteratur, fordi det er den eneste omvendelsesroman. Bogen er noget konstrueret, men den er overordentlig værdifuld, hvis man vil studere sydslesvigernes psyke, siger Karin Johannsen-Bojsen.
Karin Johannsen-Bojsen blev efter 2. Verdenskrig flyttet fra tysk til dansk skole i barndomsbyen Flensborg. Efter afsluttet studentereksamen fra Duborg-Skolen blev Karin Johannsen-Bojsen uddannet i tysk og engelsk ved tyske, engelske og danske universiteter og blev senere lærer ved Duborg-Skolen.
Hun engagerede sig stærkt i det danske mindretals arbejde og var i en periode kommunalpolitiker for Sydslesvigsk Vælgerforening i Flensborg i bestyrelsen for Zweites deutsches Fernsehen som repræsentant for alle forbundsrepublikkens mindretal. I 1950'erne var hun engageret medlem af Front og Bro-bevægelsen i Sydslesvig.
Alle hendes bøger tager udgangspunkt i den særlige situation, et mindretal lever i. Til hendes bibliografi hører blandt andet digtsamlingen Sindelag (1977), Regnbuelandet (1987), »Himmel med mange Stjerner – en roman fra Sydslesvig« (1997) samt erindringerne »Sydslesvigpige – en opvækst mellem to kulturer i årene 1936-1954« (2004) og »Sydslesvigkvinde - Et voksenliv mellem to kulturer i årene 1954-2004« (2008).
Kommentarer