Blog
Islændingen
Einar Már Gudmundsson skriver med en betoning og en humor, så de skæve eksistenser kommer til at stå et sted i rummet. Han skriver om sin familie. Andre familier tror, det er om dem.
INTERVIEW. Forskerne har fundet flere islandske sagaer i hans litteratur, end han selv har. Og Einar Már Gudmundsson er af en venlig kritiker blevet kaldt for underklassens fortæller af islandske sagaer. Det smiler han ad. Men han afviser det ikke.
Gudmundsson er vokset op under fattige vilkår og fortæller ofte historier fra sin egen baggrund i Reykjávik.
- Selv om det for en stor del er min families historie, jeg fortæller, så siger andre islandske familier: Jamen, det er jo vor families historie. Og sådan er mine bøger også blevet til folkets historie, siger Einar Már Gudmundsson.
Hans bøger har en betoning og en humor, så de skæve eksistenser kommer til at stå et sted i rummet.
I "Universets engle" lader Einar Már Gudmundsson for eksempel en psykisk syg mand i 20erne fortælle sin historie fra dagene før sin fødsel til sit selvmord med den kolde krig som en tidsramme. Romanen er tilegnet Einar Már Gudmundssons afdøde bror og byger delvis på broderens livshistorie.
Taxa-chaufførerne titter især frem i hans nyeste bog, "Navnløse veje", og det er ikke tilfældigt.
- Min far var taxachauffør i Reykjavik, og her lærte jeg chaufførerne at kende som meget livskloge mennesker. Over hele verden har taxa-chauffører en psykologisk indsigt, de er menneskekendere og ofte meget kosmopolitisk indstillede, fordi de møder så mange nationaliteter. I Island har erhvervet også været en chance for de dårligst stillede, fortæller Einar Már Gudmundsson.
Gal og gængs
Islændingens bøger er spækket med humor, hvor det, vi kalder gale mennesker, vender op og ned på vort gængse billede af dem.
- Dem, vi kalder særlinge, vender verden på hovedet. Nogle af dem er derude, hvor samfundet helt går ind og tager ansvaret for dem. Men lykkes det dem nogle gange at bryde ud af denne omkalfaltring, kan de pludselig få en magt, der sætter spørgsmålstegn ved hele normaliteten, siger Einar Már Gudmundsson.
Han beskriver et sted disse "særlinge", der sætter sig til rette på en fornem restaurant og indtager en tre retters middag med vin, cognac til kaffen cigarer og hele svineriet. Regningen negligerer de blot. De sære har taget fusen på de normale.
- Jeg giver de oversete en stemme. Jo tættere en forfatter kommer på virkeligheden, jo større spillerum får fantasien. Eksemplet med "særlingene" på restauranten viser, hvad der kan ske, når mennesker vi ellers har overtaget hele ansvaret for, pludselig får en magt, siger Einar Már Gudmundsson.
På spørgsmålet, om der findes fællestræk for den nordiske litteratur, svarer han både ja og nej.
Væk fra et image
- Vi kender alle sammen de samme forfattere, August Strindberg, Halldor Laxness, Knut Hamsun og H.C. Andersen og så videre. Vi har derfor en fælles arv i den klassiske moderne litteratur i Norden. Omvendt er det, vi har til fælles, måske netop forskelligheden. Det er det samme, som når man forsøger at tale om sydamerikansk litteratur som et begreb. De nordiske lande er jo også meget forskellige. Ét kan man dog sige: Vi er kommet væk fra vort image, der siger, at de nordboere kun skriver tungsindigt og dystert som Strindberg, der var så fokuseret på sit mavesår. Der er kommet humor ind i nordisk litteratur, siger Einar Már Gudmundsson.
Der i øvrigt var klassens klovn i Reykjávik og gerne ville have kammeraterne til at le.
Blå bog: Gudmundsson
- Einar Már Gudmundsson, født 1953 i Reykjavik. Uddannet i litteraturvidenskab på Islands universitet.
- Han har udgivet digte, romaner, noveller og essays og er oversat til dansk siden 1981. Fik Nordisk Råds Litteraturpris i 1995 for romanen "Universets engle". Seneste bog er "Navnløse veje".
- Som prosaist skabte han sig et navn med trilogien "Ridderne af den runde trappe", "Vingeslag i tagrenden" og "Regndråbernes epilog", der handler om drenges opvækst i Reykjavik i 50erne og 60erne.
Einar Már Gudmundsson skriver med en betoning og en humor, så de skæve eksistenser kommer til at stå et sted i rummet. Han skriver om sin familie. Andre familier tror, det er om dem.
INTERVIEW. Forskerne har fundet flere islandske sagaer i hans litteratur, end han selv har. Og Einar Már Gudmundsson er af en venlig kritiker blevet kaldt for underklassens fortæller af islandske sagaer. Det smiler han ad. Men han afviser det ikke.
Gudmundsson er vokset op under fattige vilkår og fortæller ofte historier fra sin egen baggrund i Reykjávik.
- Selv om det for en stor del er min families historie, jeg fortæller, så siger andre islandske familier: Jamen, det er jo vor families historie. Og sådan er mine bøger også blevet til folkets historie, siger Einar Már Gudmundsson.
Hans bøger har en betoning og en humor, så de skæve eksistenser kommer til at stå et sted i rummet.
I "Universets engle" lader Einar Már Gudmundsson for eksempel en psykisk syg mand i 20erne fortælle sin historie fra dagene før sin fødsel til sit selvmord med den kolde krig som en tidsramme. Romanen er tilegnet Einar Már Gudmundssons afdøde bror og byger delvis på broderens livshistorie.
Taxa-chaufførerne titter især frem i hans nyeste bog, "Navnløse veje", og det er ikke tilfældigt.
- Min far var taxachauffør i Reykjavik, og her lærte jeg chaufførerne at kende som meget livskloge mennesker. Over hele verden har taxa-chauffører en psykologisk indsigt, de er menneskekendere og ofte meget kosmopolitisk indstillede, fordi de møder så mange nationaliteter. I Island har erhvervet også været en chance for de dårligst stillede, fortæller Einar Már Gudmundsson.
Gal og gængs
Islændingens bøger er spækket med humor, hvor det, vi kalder gale mennesker, vender op og ned på vort gængse billede af dem.
- Dem, vi kalder særlinge, vender verden på hovedet. Nogle af dem er derude, hvor samfundet helt går ind og tager ansvaret for dem. Men lykkes det dem nogle gange at bryde ud af denne omkalfaltring, kan de pludselig få en magt, der sætter spørgsmålstegn ved hele normaliteten, siger Einar Már Gudmundsson.
Han beskriver et sted disse "særlinge", der sætter sig til rette på en fornem restaurant og indtager en tre retters middag med vin, cognac til kaffen cigarer og hele svineriet. Regningen negligerer de blot. De sære har taget fusen på de normale.
- Jeg giver de oversete en stemme. Jo tættere en forfatter kommer på virkeligheden, jo større spillerum får fantasien. Eksemplet med "særlingene" på restauranten viser, hvad der kan ske, når mennesker vi ellers har overtaget hele ansvaret for, pludselig får en magt, siger Einar Már Gudmundsson.
På spørgsmålet, om der findes fællestræk for den nordiske litteratur, svarer han både ja og nej.
Væk fra et image
- Vi kender alle sammen de samme forfattere, August Strindberg, Halldor Laxness, Knut Hamsun og H.C. Andersen og så videre. Vi har derfor en fælles arv i den klassiske moderne litteratur i Norden. Omvendt er det, vi har til fælles, måske netop forskelligheden. Det er det samme, som når man forsøger at tale om sydamerikansk litteratur som et begreb. De nordiske lande er jo også meget forskellige. Ét kan man dog sige: Vi er kommet væk fra vort image, der siger, at de nordboere kun skriver tungsindigt og dystert som Strindberg, der var så fokuseret på sit mavesår. Der er kommet humor ind i nordisk litteratur, siger Einar Már Gudmundsson.
Der i øvrigt var klassens klovn i Reykjávik og gerne ville have kammeraterne til at le.
Blå bog: Gudmundsson
- Einar Már Gudmundsson, født 1953 i Reykjavik. Uddannet i litteraturvidenskab på Islands universitet.
- Han har udgivet digte, romaner, noveller og essays og er oversat til dansk siden 1981. Fik Nordisk Råds Litteraturpris i 1995 for romanen "Universets engle". Seneste bog er "Navnløse veje".
- Som prosaist skabte han sig et navn med trilogien "Ridderne af den runde trappe", "Vingeslag i tagrenden" og "Regndråbernes epilog", der handler om drenges opvækst i Reykjavik i 50erne og 60erne.
Kommentarer