Blog
Ikke noget normalt samfund
INTERVIEW. Islændingene lever på et underligt sted, hvor der kommer sne fra himlen, og hvor det koger under fødderne. Det påvirker en islændings sjæl. - Vi ved aldrig, hvornår det buldrer og brager, og en vulkan kommer i udbrud, siger forfatteren Kristin Marja Baldursdóttir.
Det er ikke tilfældigt, at hovedpersonen i romanen "Mågelatter" hedder Freya. Den islandske forfatter Kristin Marja Baldursdóttir har opkaldt sin hovedperson efter kærlighedsgudinden i den nordiske mytologi. Og som en gudinde flirter Freya og spiller mændene ud mod hinanden, hun opsluger dem i lidenskab og skaffer sig af med dem, hvis ikke de ter sig ordentligt. Hun ligner en bestemt figur fra Njals Saga, en kvinde som hedder Hallgerd Langbrók, som ikke vil hjælpe sin mand, fordi han gav hende en ørefigen. Sagaerne er stadig en kulturel ressource.
Filmatiseringen af "Mågelatter" havde premiere i Danmark i 2004, hvor den fik flotte anmeldelser. Bogen har kritikerne dog ikke gjort så meget ud af. Den har fået langt mere omtale på det tyske marked, hvor den i øvrigt også udkom lang tid før, den var at finde i en dansk oversættelse.
Et indspist samfund
"Mågelatter" er en roman om Freya, der har tilbragt flere år i USA. Hendes amerikanske mand er død, og derfor vender hun som en hvirvelstorm tilbage til sin landsby på Island. Tiden er skruet tilbage til 50erne, og scenen er et indspist samfund, hvor alle kender hinanden, Hovedpersonen er dog den 11-årige Agga, der beskriver Freyas tilbagevenden med antipati.
- Læseren ser Freya med Aggas briller. Det er bare spørgsmålet, om læseren tror, det er Agga eller Freya, der er rigtigt på den, siger Kristin Marja Baldursdóttir i et interview med Flensborg Avis.
Ligestilling
Hun fortæller om sin egen opvækst i Hafnarfjördur på Island i 1950erne:
- Vi boede i et meget kvindeligt samfund. Mændene var søfolk, og når kvinderne var alene hjemme, måtte de klare alting selv og på den måde også tage mange traditionelle manderoller på sig. De var nødt til at være stærke og arbejde hårdt. Til gengæld var det altid som en fest, når mændene kom hjem fra havet. Jeg syntes altid, min far var så sjov, mens vi børn generelt oplevede kvinderne som de kedelige. Det var selvfølgelig ikke helt retfærdigt, siger Kristin Marja Baldursdóttir.
På det moderne Island er 95 procent af kvinderne udearbejdende, og ifølge Baldursdóttir har kvinderne det lige så hårdt, som de altid har haft det på Island. Hun er selv uddannet lærer og arbejdede som journalist på Islands største dagblad, Morgunbladid, indtil hun i 1995 blev forfatter på fuldtid.
- Vi mener tit, vi er kommet meget langt med ligestillingen på Island. Men jeg tror, vi i virkeligheden er bagud i forhold til for eksempel Danmark eller Norge. Lønforskellene mellem mænd og kvinder er stadig meget store på Island. Men det koger på øen i mere end en forstand. Nu kommer snart en helt anden generation af kvinder, der kræver forandring. Kvinderne udgør over 70 procent af de studerende på de højere læreanstalter i Island, og de kræver bedre betingelser, siger Baldursdóttir.
Altid det nyeste
I "Mågelatter" er det en kvinde, der kommer udefra og sætter rav i den. I Islands moderne historie var det dog de 45.000 amerikanske soldater, der efter Anden Verdenskrig kom til landet på USAs baser. Det reagerede de islandske mænd meget voldsomt imod. Pludselig var der stor konkurrence om kvinderne. Og efter 1945 er islændingene blevet internationale.
- På Island får vi altid det nyeste først: Computere, dvd eller mobiltelefoner med sms. Og vi vil gerne ud i verden, men kommer altid tilbage - selv om vi i bund og grund lever på et underligt sted, hvor der kommer sne fra himlen, og hvor det koger under fødderne.
- Det påvirker en islændings sjæl. Vi ved aldrig, hvornår det buldrer og brager, og en vulkan kommer i udbrud. Vor holdning er, at vi arbejder i dag, men kan dø i morgen, og det giver os en følelse af en slags resignation. Derfor er Island heller ikke et normalt samfund, og derfor et det så interessant at skrive litteratur fra Island, siger hun.
Som mange andre af sine landsmænd havde Kristin Marja Baldursdóttir som ung en drøm om at komme til Europa. Valget faldt på Tyskland, fordi hun var fascineret af "det smukke tyske sprog". Hun studerede to år på Goethe-instituttet i Bremen, indtil hun en dag fik hjemve. Og det var også i forbindelse med en opgave i Bremen, at forlægget til romanen "Mågelatter" blev til.
BLÅ BOG
• Kristin Marja Baldursdottir er født i 1949.
• Hun er uddannet lærer og har desuden en bachelorgrad i tysk og islandsk. Har desuden arbejdet som journalist på islands største avis, Morgunbladid.
• Romanen "Mågelatter" (1995) var Baldursdottirs debut. Bogen er udkommet på dansk på forlaget PP og på tysk som "Möwengelächter" på Krüger Verlag i Frankfurt.
• "Mågelatter" er blevet filmatiseret af den islandske instruktør Ágúst Gudmundsson.
INTERVIEW. Islændingene lever på et underligt sted, hvor der kommer sne fra himlen, og hvor det koger under fødderne. Det påvirker en islændings sjæl. - Vi ved aldrig, hvornår det buldrer og brager, og en vulkan kommer i udbrud, siger forfatteren Kristin Marja Baldursdóttir.
Det er ikke tilfældigt, at hovedpersonen i romanen "Mågelatter" hedder Freya. Den islandske forfatter Kristin Marja Baldursdóttir har opkaldt sin hovedperson efter kærlighedsgudinden i den nordiske mytologi. Og som en gudinde flirter Freya og spiller mændene ud mod hinanden, hun opsluger dem i lidenskab og skaffer sig af med dem, hvis ikke de ter sig ordentligt. Hun ligner en bestemt figur fra Njals Saga, en kvinde som hedder Hallgerd Langbrók, som ikke vil hjælpe sin mand, fordi han gav hende en ørefigen. Sagaerne er stadig en kulturel ressource.
Filmatiseringen af "Mågelatter" havde premiere i Danmark i 2004, hvor den fik flotte anmeldelser. Bogen har kritikerne dog ikke gjort så meget ud af. Den har fået langt mere omtale på det tyske marked, hvor den i øvrigt også udkom lang tid før, den var at finde i en dansk oversættelse.
Et indspist samfund
"Mågelatter" er en roman om Freya, der har tilbragt flere år i USA. Hendes amerikanske mand er død, og derfor vender hun som en hvirvelstorm tilbage til sin landsby på Island. Tiden er skruet tilbage til 50erne, og scenen er et indspist samfund, hvor alle kender hinanden, Hovedpersonen er dog den 11-årige Agga, der beskriver Freyas tilbagevenden med antipati.
- Læseren ser Freya med Aggas briller. Det er bare spørgsmålet, om læseren tror, det er Agga eller Freya, der er rigtigt på den, siger Kristin Marja Baldursdóttir i et interview med Flensborg Avis.
Ligestilling
Hun fortæller om sin egen opvækst i Hafnarfjördur på Island i 1950erne:
- Vi boede i et meget kvindeligt samfund. Mændene var søfolk, og når kvinderne var alene hjemme, måtte de klare alting selv og på den måde også tage mange traditionelle manderoller på sig. De var nødt til at være stærke og arbejde hårdt. Til gengæld var det altid som en fest, når mændene kom hjem fra havet. Jeg syntes altid, min far var så sjov, mens vi børn generelt oplevede kvinderne som de kedelige. Det var selvfølgelig ikke helt retfærdigt, siger Kristin Marja Baldursdóttir.
På det moderne Island er 95 procent af kvinderne udearbejdende, og ifølge Baldursdóttir har kvinderne det lige så hårdt, som de altid har haft det på Island. Hun er selv uddannet lærer og arbejdede som journalist på Islands største dagblad, Morgunbladid, indtil hun i 1995 blev forfatter på fuldtid.
- Vi mener tit, vi er kommet meget langt med ligestillingen på Island. Men jeg tror, vi i virkeligheden er bagud i forhold til for eksempel Danmark eller Norge. Lønforskellene mellem mænd og kvinder er stadig meget store på Island. Men det koger på øen i mere end en forstand. Nu kommer snart en helt anden generation af kvinder, der kræver forandring. Kvinderne udgør over 70 procent af de studerende på de højere læreanstalter i Island, og de kræver bedre betingelser, siger Baldursdóttir.
Altid det nyeste
I "Mågelatter" er det en kvinde, der kommer udefra og sætter rav i den. I Islands moderne historie var det dog de 45.000 amerikanske soldater, der efter Anden Verdenskrig kom til landet på USAs baser. Det reagerede de islandske mænd meget voldsomt imod. Pludselig var der stor konkurrence om kvinderne. Og efter 1945 er islændingene blevet internationale.
- På Island får vi altid det nyeste først: Computere, dvd eller mobiltelefoner med sms. Og vi vil gerne ud i verden, men kommer altid tilbage - selv om vi i bund og grund lever på et underligt sted, hvor der kommer sne fra himlen, og hvor det koger under fødderne.
- Det påvirker en islændings sjæl. Vi ved aldrig, hvornår det buldrer og brager, og en vulkan kommer i udbrud. Vor holdning er, at vi arbejder i dag, men kan dø i morgen, og det giver os en følelse af en slags resignation. Derfor er Island heller ikke et normalt samfund, og derfor et det så interessant at skrive litteratur fra Island, siger hun.
Som mange andre af sine landsmænd havde Kristin Marja Baldursdóttir som ung en drøm om at komme til Europa. Valget faldt på Tyskland, fordi hun var fascineret af "det smukke tyske sprog". Hun studerede to år på Goethe-instituttet i Bremen, indtil hun en dag fik hjemve. Og det var også i forbindelse med en opgave i Bremen, at forlægget til romanen "Mågelatter" blev til.
BLÅ BOG
• Kristin Marja Baldursdottir er født i 1949.
• Hun er uddannet lærer og har desuden en bachelorgrad i tysk og islandsk. Har desuden arbejdet som journalist på islands største avis, Morgunbladid.
• Romanen "Mågelatter" (1995) var Baldursdottirs debut. Bogen er udkommet på dansk på forlaget PP og på tysk som "Möwengelächter" på Krüger Verlag i Frankfurt.
• "Mågelatter" er blevet filmatiseret af den islandske instruktør Ágúst Gudmundsson.
Kommentarer