Blog
Fra Guldhornene til Erling Jepsen
Forfatteren H.E. Sørensen har begået et pionerarbejde: Den første sønderjyske litteraturhistorie, der giver et samlet overblik over lyrik og prosa, om eller fra Sønderjylland.
Sønderjylland har fået sin egen litteraturhistorie: Et digert værk på 660 sider. Og forfatteren, H.E. Sørensen, havde sagtens kunnet fylde det dobbelte. Eller rettere: Han skrev det dobbelte antal sider. Stoffet er blot blevet kogt ned til det halve.
- Jeg er glad og også lidt stolt, sagde H.E. Sørensen, da bogen »Alle de skjalde« den 27. november 2015 blev præsenteret for offentligheden på Folkehjem i Aabenraa.
Den sønderjyske litteraturhistorie går 1500 år tilbage til indskriften i Guldhornene, og H.E. Sørensen fører den helt frem til den viltre forfatter Erling Jepsen, der med sine romaner har fået endog københavnere til at interessere sig for litteratur, der udspiller sig på sønderjysk jord.
I bogen kan man læse om berømte forfattere som H.A. Brorson; Edvard Lembcke, Marcus Lauesen, Willy-August Linnemann og Peter Seeberg, hvis værker er blevet stående. Men der er også mange mindre kendte og for størstedelen nu glemte forfattere, som skrev digte, noveller, romaner og skuespil til brug i grænsekampen.
- Når folk har følt deres nationale identitet og sprog truet, har deres trang til at hævde deres egenart været større, siger dr.phil. Hans Schultz Hansen, der er medlem af forretningsudvalget i Historisk Samfund for Sønderjylland. Samfundet står som udgiver af bogen i samarbejde med Sprogforeningen.
Og derfor er det måske næppe helt tilfældigt, at bogen kommer nu, hvor Sønderjylland ikke blot er opløst som forvaltningsenhed, men også i vid udstrækning opfattes som udkant - og samtidig kæmper en hård kamp økonomisk og også kulturelt.
Brugt i national kamp
H.E. Sørensen anerkender, at der med bogens udgivelse også er et identitetsbevarende aspekt:
- Identitet skabes jo altid, når den er under pres. Det så man også med den dansksprogede litteratur i Sønderjylland i tysk tid, siger han.
- Et meget vigtigt aspekt i min bog er, at litteraturen har været brugt i den nationale kamp i området. Litteraturen fik en speciel betydning fra 1830 og specielt med Treårskrigen fra 1848 til 1850. Carl Ploug var en af repræsentanterne for denne periode. Op til 1864 blev den danske litteratur med særlig sønderjysk relation ført an af herrer som Peter Faber og H.C. Andersen, men efter 1864 blev der pludselig meget stille. Dansk kultur i og omkring Sønderjylland var åndeligt lammet. Man var beskæftiget med at slikke sårene efter nederlaget, siger H.E. Sørensen.
I 1880erne begyndte de nationalt indstillede forfattere dog at røre på sig igen. Det skete op til 25-året for 1864-nederlaget. Digteren og maleren Holger Drachmann lagde kimen med bogen »derovre fra grænsen« i 1877. Hans digt »De vog dem, vi grov dem« blev det poetiske forlæg for et af de mest udbredte nationale billeder fra denne periode, nemlig »De sønderjyske Piger«. Senere kom Herman Bangs »Tine«, hvor krigen i 1864 danner baggrund for skildringen af en ung piges kærlighedstragedie. Og andre fulgte efter: I.P. Jacobsen og Niels Lyhne for at nævne nogle.
H.E. Sørensen advarer dog meget mod at bruge ordet »hjemstavnsdigtere«:
- Jeg tror, at en forfatter som Herman Bang meget nødigt ville have sådan en betegnelse trukket ned over sig.
»Beredskabslitteratur«
H.E. Sørensen bruger udtrykket »beredskabslitteratur« om den sønderjyske litteratur, der voksede frem fra omkring 1890. Det var en retning, der blev kendetegnet af idealistisk patriotisme, og som blandt andre vandrerlæreren Henriette Gubi stod som repræsentant for.
- I dag er det ikke en litteratur, der har en voldsomt stor betydning. Men dens betydning for datiden var kolossal. Kvaliteten var stærkt svingende, men alle tekster var båret af en national tendens, siger H.E. Sørensen.
Efter 1864 blev sproget i Nordslesvig en bevidst markering af flertalsbefolkningens tilknytning til det danske, ligesom de dansksindede soldater under Første Verdenskrig skrev hjem og fik breve hjemmefra på deres eget sprog. Megen af denne korrespondence er senere blevet udgivet i bogform, og nogle brevskrivere viser klare litterære talenter.
Skyttegravsdigte
- Der blev ikke udsendt megen litteratur i tiden op til og under Første Verdenskrig. Til gengæld har vi de mange skyttegravsdigte fra fronten, og de opvejer denne mangel. Det samme gør de mange erindringer begået af mennesker, der ikke var vant til at udtrykke sig skriftligt. Op til afstemningen i 1920 blev der offentliggjort flere hundrede digte i aviserne som en del af den nationale kamp mellem dansk og tysk, siger H.E. Sørensen.
Besættelsesårene er stærkest beskrevet af sydslesvigeren Willy-August Linnemann i hovedværkerne »Europafortællinger«. Og i årtierne efter krigen har frem for alt Gynther Hansen, Christian Skov, Peter Seeberg og Jens Rosendahl markeret sig.
Spørgsmålet melder sig alligevel: Kan man overhovedet tale om en særlig sønderjysk litteratur?
- Ja. Helt klart, og det mener jeg også, at min bog viser. Sønderjylland har sin særlige historie som et selvstændigt hertugdømme, som et mødested mellem tre sprog og kulturer. Dansk, tysk og frisisk, og som et omstridt grænseland. Landsdelen har sin særlige litteratur netop som følge af denne i dansk sammenhæng særegne historie, siger forfatteren.
Samtidens talsmænd
I modsætning til det øvrige Danmark har den sønderjyske landsdel gennem 56 år været under preussisk styre. Den var inddraget i Første Verdenskrig og oplevede en folkeafstemning og genforeningen i 1920.
Når vi i dag skal sætte os ind i, hvordan de mennesker, der stod midt i begivenhederne, oplevede dem, er nøgtern historieskrivning ikke altid tilstrækkelig. Digtere og andre kunstnere er deres samtids vidner og talsmænd.
- Sproget stod altid i front i den nationale kamp. Det gælder i særlig grad den dansksprogede litteratur, som måtte hævde sig imod et verdenssprog, men det gælder også områdets tysksprogede litteratur, ikke mindst efter 1920, da det var den tyske del af befolkningen og dermed dennes sprog, som måtte hævde sig imod en dansk dominans, siger H.E. Sørensen.
I bogen er også medtaget forfatterskaber på tysk fra Nordslesvig og forfatterskaber på dansk fra Sydslesvig.
»Alle de skjalde« - titlen stammer fra Edvard Lembckes »Voert modersmål er dejligt« - koster 298 kroner i boghandlen. Medlemmer af Sprogforeningen og Historisk Samfund får bogen for 198 kroner.
Hans Christian Davidsen
INDSLAG I P1 EFTERMIDDAG OM BOGEN »ALLE DE SKJALDE«
Forfatteren H.E. Sørensen har begået et pionerarbejde: Den første sønderjyske litteraturhistorie, der giver et samlet overblik over lyrik og prosa, om eller fra Sønderjylland.
Sønderjylland har fået sin egen litteraturhistorie: Et digert værk på 660 sider. Og forfatteren, H.E. Sørensen, havde sagtens kunnet fylde det dobbelte. Eller rettere: Han skrev det dobbelte antal sider. Stoffet er blot blevet kogt ned til det halve.
- Jeg er glad og også lidt stolt, sagde H.E. Sørensen, da bogen »Alle de skjalde« den 27. november 2015 blev præsenteret for offentligheden på Folkehjem i Aabenraa.
Den sønderjyske litteraturhistorie går 1500 år tilbage til indskriften i Guldhornene, og H.E. Sørensen fører den helt frem til den viltre forfatter Erling Jepsen, der med sine romaner har fået endog københavnere til at interessere sig for litteratur, der udspiller sig på sønderjysk jord.
I bogen kan man læse om berømte forfattere som H.A. Brorson; Edvard Lembcke, Marcus Lauesen, Willy-August Linnemann og Peter Seeberg, hvis værker er blevet stående. Men der er også mange mindre kendte og for størstedelen nu glemte forfattere, som skrev digte, noveller, romaner og skuespil til brug i grænsekampen.
- Når folk har følt deres nationale identitet og sprog truet, har deres trang til at hævde deres egenart været større, siger dr.phil. Hans Schultz Hansen, der er medlem af forretningsudvalget i Historisk Samfund for Sønderjylland. Samfundet står som udgiver af bogen i samarbejde med Sprogforeningen.
Og derfor er det måske næppe helt tilfældigt, at bogen kommer nu, hvor Sønderjylland ikke blot er opløst som forvaltningsenhed, men også i vid udstrækning opfattes som udkant - og samtidig kæmper en hård kamp økonomisk og også kulturelt.
Brugt i national kamp
H.E. Sørensen anerkender, at der med bogens udgivelse også er et identitetsbevarende aspekt:
- Identitet skabes jo altid, når den er under pres. Det så man også med den dansksprogede litteratur i Sønderjylland i tysk tid, siger han.
- Et meget vigtigt aspekt i min bog er, at litteraturen har været brugt i den nationale kamp i området. Litteraturen fik en speciel betydning fra 1830 og specielt med Treårskrigen fra 1848 til 1850. Carl Ploug var en af repræsentanterne for denne periode. Op til 1864 blev den danske litteratur med særlig sønderjysk relation ført an af herrer som Peter Faber og H.C. Andersen, men efter 1864 blev der pludselig meget stille. Dansk kultur i og omkring Sønderjylland var åndeligt lammet. Man var beskæftiget med at slikke sårene efter nederlaget, siger H.E. Sørensen.
I 1880erne begyndte de nationalt indstillede forfattere dog at røre på sig igen. Det skete op til 25-året for 1864-nederlaget. Digteren og maleren Holger Drachmann lagde kimen med bogen »derovre fra grænsen« i 1877. Hans digt »De vog dem, vi grov dem« blev det poetiske forlæg for et af de mest udbredte nationale billeder fra denne periode, nemlig »De sønderjyske Piger«. Senere kom Herman Bangs »Tine«, hvor krigen i 1864 danner baggrund for skildringen af en ung piges kærlighedstragedie. Og andre fulgte efter: I.P. Jacobsen og Niels Lyhne for at nævne nogle.
H.E. Sørensen advarer dog meget mod at bruge ordet »hjemstavnsdigtere«:
- Jeg tror, at en forfatter som Herman Bang meget nødigt ville have sådan en betegnelse trukket ned over sig.
»Beredskabslitteratur«
H.E. Sørensen bruger udtrykket »beredskabslitteratur« om den sønderjyske litteratur, der voksede frem fra omkring 1890. Det var en retning, der blev kendetegnet af idealistisk patriotisme, og som blandt andre vandrerlæreren Henriette Gubi stod som repræsentant for.
- I dag er det ikke en litteratur, der har en voldsomt stor betydning. Men dens betydning for datiden var kolossal. Kvaliteten var stærkt svingende, men alle tekster var båret af en national tendens, siger H.E. Sørensen.
Efter 1864 blev sproget i Nordslesvig en bevidst markering af flertalsbefolkningens tilknytning til det danske, ligesom de dansksindede soldater under Første Verdenskrig skrev hjem og fik breve hjemmefra på deres eget sprog. Megen af denne korrespondence er senere blevet udgivet i bogform, og nogle brevskrivere viser klare litterære talenter.
Skyttegravsdigte
- Der blev ikke udsendt megen litteratur i tiden op til og under Første Verdenskrig. Til gengæld har vi de mange skyttegravsdigte fra fronten, og de opvejer denne mangel. Det samme gør de mange erindringer begået af mennesker, der ikke var vant til at udtrykke sig skriftligt. Op til afstemningen i 1920 blev der offentliggjort flere hundrede digte i aviserne som en del af den nationale kamp mellem dansk og tysk, siger H.E. Sørensen.
Besættelsesårene er stærkest beskrevet af sydslesvigeren Willy-August Linnemann i hovedværkerne »Europafortællinger«. Og i årtierne efter krigen har frem for alt Gynther Hansen, Christian Skov, Peter Seeberg og Jens Rosendahl markeret sig.
Spørgsmålet melder sig alligevel: Kan man overhovedet tale om en særlig sønderjysk litteratur?
- Ja. Helt klart, og det mener jeg også, at min bog viser. Sønderjylland har sin særlige historie som et selvstændigt hertugdømme, som et mødested mellem tre sprog og kulturer. Dansk, tysk og frisisk, og som et omstridt grænseland. Landsdelen har sin særlige litteratur netop som følge af denne i dansk sammenhæng særegne historie, siger forfatteren.
Samtidens talsmænd
I modsætning til det øvrige Danmark har den sønderjyske landsdel gennem 56 år været under preussisk styre. Den var inddraget i Første Verdenskrig og oplevede en folkeafstemning og genforeningen i 1920.
Når vi i dag skal sætte os ind i, hvordan de mennesker, der stod midt i begivenhederne, oplevede dem, er nøgtern historieskrivning ikke altid tilstrækkelig. Digtere og andre kunstnere er deres samtids vidner og talsmænd.
- Sproget stod altid i front i den nationale kamp. Det gælder i særlig grad den dansksprogede litteratur, som måtte hævde sig imod et verdenssprog, men det gælder også områdets tysksprogede litteratur, ikke mindst efter 1920, da det var den tyske del af befolkningen og dermed dennes sprog, som måtte hævde sig imod en dansk dominans, siger H.E. Sørensen.
I bogen er også medtaget forfatterskaber på tysk fra Nordslesvig og forfatterskaber på dansk fra Sydslesvig.
»Alle de skjalde« - titlen stammer fra Edvard Lembckes »Voert modersmål er dejligt« - koster 298 kroner i boghandlen. Medlemmer af Sprogforeningen og Historisk Samfund får bogen for 198 kroner.
Hans Christian Davidsen
INDSLAG I P1 EFTERMIDDAG OM BOGEN »ALLE DE SKJALDE«
Kommentarer