Blog
Forfatteren Egon Clausen var gæst i Flensborg
Egon Clausens Sydslesvig-bog er provokerende, har han fået at vide. Men han skrev den ikke for at provokere. Han skrev den, fordi han mener, Danmark får alt for lidt ud af Sydslesvig. Forfatteren var i oktober 2015 gæst på Flensborg Bibliotek i forbindelse med en forfatterworkshop for danske forfattere på Jaruplund Højskole syd for Flensborg.
Anmeldelse af I grænselandet - Rejsebreve fra Sydslesvig
»De blev rigtig sure på mig!«, står der på en tegning på skærmen på Flensborg Bibliotek denne aften. Egon Clausen, forfatteren til »I grænselandet - Rejsebreve fra Sydslesvig«, skal »kastes for de slesvigske løver«, som det hedder i indbydelsen fra Dansk Centralbibliotek.
Tegningen er lavet af en af kursisterne på et forfatter- og illustratorkursus på Jaruplund Højskole, der fandt sted på Jaruplund Højskole syd for Flensborg i oktober 2015.
Hvem »de« er står hen i det uvisse. I Flensborg Avis blev der umiddelbart efter bogens udgivelse sidste år trykt et enkelt læserbrev, som var i opposition til Egon Clausens udlægning af Sydslesvig. En stor del af debatten om Egon Clausens bog er foregået på et lukket debatforum om Sydslesvig på Facebook.
Egon Clausen har gæstet Sydslesvig ved flere lejligheder for i offentlige sammenhænge at drøfte sin bog. I denne uge er han på besøg på Jaruplund Højskole, hvor han deltager i et kursus for forfattere, illustratorer og oversættere.
En stor del af publikum denne aften på Flensborg Bibliotek er også forfatterkollegerne fra kurser, og der er mødt sydslesvigere frem - men ingen af de debattører, der gik forrest i kritikken på Facebook. Da TV Syd sidste år i december sendte direkte fra A. P. Møller Skolen i Slesvig, var flere af Egon Clausens kritikere mødt op. Det var Egon Clausen til gengæld ikke dengang.
- Hvor er I? spørger Egon Clausen ud i forsamlingen denne aften i oktober. - Hvor er I?
Spørgsmålet er møntet på sydslesvigere generelt. Han taler for, at kunstnere, forfattere, debattører, politikere, ja alle fra Sydslesvig gør mere opmærksom på Sydslesvig i Danmark:
- Jeg har skrevet min bog, fordi jeg mener, at vi i Danmark får alt for lidt ud af det danske mindretal. Nogle synes, min bog er vældig provokerende, men jeg har ikke skrevet den for at provokere. Den bygger blot på samtaler, jeg har haft med mange sydslesvigere. De har så altid sagt: »Men du må ikke så gerne nævne mit navn«.
Fascinationskraften er væk
Bogen »I grænselandet« kaster Egon Clausen et kritisk blik på det danske mindretal i Sydslesvig. Forfatteren nævner lukketheden og manglen på offentlig debatlyst inden for det danske mindretal og kalder den »en ulykke for sydslesvigerne«. Der bages for mange rævekager bag kulisserne, og den ærlige og åbne diskussion savnes - den tysses for det meste ned af magtens mænd og kvinder inden for de større danske organisationer, mener Egon Clausen.
Om glasset er halvfyldt eller halvtomt er en diskussion, der kan tage lang tid. Blandt publikum på biblioteket er røster, der mener, at mindretallet gør en helt masse for at gøre opmærksom på sig selv i Danmark. Egon Clausen mener, det er nødvendigt at gøre meget mere, fordi - som han siger - »den gamle fortælling om Sydslesvig, den jeg og min generation er vokset op med, har mistet sin betydning og sin fascinationskraft«.
Egon Clausen fortæller om sin egen opvækst i Vestjylland og siger:
- Det karakteristiske ved udkantsområder er, at de mister retten til at fortælle deres egen historie.
Hvor er det så Sydslesvig kan råbe mere op om sig selv, vil flere tilhørere vide. Egon Clausen argumenterer med eksempler:
- Gennem Dansk Forfatterforening deltager jeg ofte i møder rundt om i Norden. Her er deltagere fra Sameland, Grønland, Færøerne, der er finlandssvenskere og repræsentanter fra et så lille samfund som Ålandsøerne. Men aldrig nogen fra Sydslesvig. Jeg synes simpelthen det er for dårligt, og det går begge veje. Det ville da være vældig spændende for os danskere at få at vide, hvordan tyske kunstnere, forfattere og journalister stiller sig til den ny TTIP-aftale. Det er en international frihandelsaftale, der kan få vældig stor betydning for forfatteres ophavsrettigheder, siger Egon Clausen.
Skoler som tilflugtssted
I flygtningedebatten har Sydslesvig også noget vægtigt at bidrage med, mener han.
- I har prøvet det før, da 800.000 flygtninge kom til landsdelen fra de tyske østprovinser. Lige nu har vi brug for at høre denne historie i Danmark. Det ville være velkomment, hvis I sydslesvigere fortalte, hvor svært det var dengang efter 1945, og hvor godt det bagefter er gået, siger Egon Clausen.
- Det var næsten samme kulturkreds. Flygtningene østfra talte sproget, lyder en indvending i debatrunden bagefter.
- Jeg har ellers hørt, at de var meget forskellige, svarer Egon Clausen.
Og her stopper denne del af debatten så. Og alligevel ikke helt. Mens Egon Clausen siger, han ikke vil provokere, rejser en af tilhørerne og siger, at han gerne vil provokere - lidt. Henrik Vestergaard siger, at de danske skoler i Sydslesvig er blevet lidt af et tilflugtsted for forældre, som ikke vil have deres børn i de offentlige tyske skoler sammen med børn af indvandrere.
- Og så er vores skoler blevet en niche. Hvor man trækker sig tilbage fra samfundet udenfor, siger Henrik Vestergaard.
Henrik Vestergaard er mindretalsdansker og tager ofte del i den offentlige debat især i læserbrevsspalterne i Flensborg Avis. Hvor de fleste mindretalsdanskere er engageret i Sydslesvigsk Vælgerforening, har Henrik Vestergaard valgt at stå udenfor. Han er i stedet for medlem af FDP i Tyskland og Venstre i Danmark.
Steen Schröder, der er anden næstformand i Sydslesvigsk Forening, er blandt publikum. Han mener, det er en forkert indgang at spørge, hvad man skal bruge det danske mindretal til.
- Som om det absolut skal have en nytteværdi. Mindretallet er her bare, siger han.
- Jeg forstår, hvad du siger, men jeg er ikke enig. Jeg bliver nødt til at holde fast i begrebet nytteværdi, for ellers tror jeg ikke, at pengene til mindretallet bliver ved med at komme fra Danmark. Og så er det spørgsmålet om mindretallet stadig vil eksistere, svarer Clausen Schröder.
At markedsføre det dansk-tyske grænseland som den store model for fredsskabelse mener en anden af tilhørerne, Thede Boysen, dog er skudt ved siden af.
- Mindretallet er jo fanget i sin egen myte. Med undtagelser har sameksistensen mellem dansk og tysk jo været præget af fred og fordragelighed, siger Thede Boysen, der er friser og har gået i dansk skole syd for grænsen.
Hans Christian Davidsen
Egon Clausens Sydslesvig-bog er provokerende, har han fået at vide. Men han skrev den ikke for at provokere. Han skrev den, fordi han mener, Danmark får alt for lidt ud af Sydslesvig. Forfatteren var i oktober 2015 gæst på Flensborg Bibliotek i forbindelse med en forfatterworkshop for danske forfattere på Jaruplund Højskole syd for Flensborg.
Anmeldelse af I grænselandet - Rejsebreve fra Sydslesvig
»De blev rigtig sure på mig!«, står der på en tegning på skærmen på Flensborg Bibliotek denne aften. Egon Clausen, forfatteren til »I grænselandet - Rejsebreve fra Sydslesvig«, skal »kastes for de slesvigske løver«, som det hedder i indbydelsen fra Dansk Centralbibliotek.
Tegningen er lavet af en af kursisterne på et forfatter- og illustratorkursus på Jaruplund Højskole, der fandt sted på Jaruplund Højskole syd for Flensborg i oktober 2015.
Hvem »de« er står hen i det uvisse. I Flensborg Avis blev der umiddelbart efter bogens udgivelse sidste år trykt et enkelt læserbrev, som var i opposition til Egon Clausens udlægning af Sydslesvig. En stor del af debatten om Egon Clausens bog er foregået på et lukket debatforum om Sydslesvig på Facebook.
Egon Clausen har gæstet Sydslesvig ved flere lejligheder for i offentlige sammenhænge at drøfte sin bog. I denne uge er han på besøg på Jaruplund Højskole, hvor han deltager i et kursus for forfattere, illustratorer og oversættere.
En stor del af publikum denne aften på Flensborg Bibliotek er også forfatterkollegerne fra kurser, og der er mødt sydslesvigere frem - men ingen af de debattører, der gik forrest i kritikken på Facebook. Da TV Syd sidste år i december sendte direkte fra A. P. Møller Skolen i Slesvig, var flere af Egon Clausens kritikere mødt op. Det var Egon Clausen til gengæld ikke dengang.
- Hvor er I? spørger Egon Clausen ud i forsamlingen denne aften i oktober. - Hvor er I?
Spørgsmålet er møntet på sydslesvigere generelt. Han taler for, at kunstnere, forfattere, debattører, politikere, ja alle fra Sydslesvig gør mere opmærksom på Sydslesvig i Danmark:
- Jeg har skrevet min bog, fordi jeg mener, at vi i Danmark får alt for lidt ud af det danske mindretal. Nogle synes, min bog er vældig provokerende, men jeg har ikke skrevet den for at provokere. Den bygger blot på samtaler, jeg har haft med mange sydslesvigere. De har så altid sagt: »Men du må ikke så gerne nævne mit navn«.
Fascinationskraften er væk
Bogen »I grænselandet« kaster Egon Clausen et kritisk blik på det danske mindretal i Sydslesvig. Forfatteren nævner lukketheden og manglen på offentlig debatlyst inden for det danske mindretal og kalder den »en ulykke for sydslesvigerne«. Der bages for mange rævekager bag kulisserne, og den ærlige og åbne diskussion savnes - den tysses for det meste ned af magtens mænd og kvinder inden for de større danske organisationer, mener Egon Clausen.
Om glasset er halvfyldt eller halvtomt er en diskussion, der kan tage lang tid. Blandt publikum på biblioteket er røster, der mener, at mindretallet gør en helt masse for at gøre opmærksom på sig selv i Danmark. Egon Clausen mener, det er nødvendigt at gøre meget mere, fordi - som han siger - »den gamle fortælling om Sydslesvig, den jeg og min generation er vokset op med, har mistet sin betydning og sin fascinationskraft«.
Egon Clausen fortæller om sin egen opvækst i Vestjylland og siger:
- Det karakteristiske ved udkantsområder er, at de mister retten til at fortælle deres egen historie.
Hvor er det så Sydslesvig kan råbe mere op om sig selv, vil flere tilhørere vide. Egon Clausen argumenterer med eksempler:
- Gennem Dansk Forfatterforening deltager jeg ofte i møder rundt om i Norden. Her er deltagere fra Sameland, Grønland, Færøerne, der er finlandssvenskere og repræsentanter fra et så lille samfund som Ålandsøerne. Men aldrig nogen fra Sydslesvig. Jeg synes simpelthen det er for dårligt, og det går begge veje. Det ville da være vældig spændende for os danskere at få at vide, hvordan tyske kunstnere, forfattere og journalister stiller sig til den ny TTIP-aftale. Det er en international frihandelsaftale, der kan få vældig stor betydning for forfatteres ophavsrettigheder, siger Egon Clausen.
Skoler som tilflugtssted
I flygtningedebatten har Sydslesvig også noget vægtigt at bidrage med, mener han.
- I har prøvet det før, da 800.000 flygtninge kom til landsdelen fra de tyske østprovinser. Lige nu har vi brug for at høre denne historie i Danmark. Det ville være velkomment, hvis I sydslesvigere fortalte, hvor svært det var dengang efter 1945, og hvor godt det bagefter er gået, siger Egon Clausen.
- Det var næsten samme kulturkreds. Flygtningene østfra talte sproget, lyder en indvending i debatrunden bagefter.
- Jeg har ellers hørt, at de var meget forskellige, svarer Egon Clausen.
Og her stopper denne del af debatten så. Og alligevel ikke helt. Mens Egon Clausen siger, han ikke vil provokere, rejser en af tilhørerne og siger, at han gerne vil provokere - lidt. Henrik Vestergaard siger, at de danske skoler i Sydslesvig er blevet lidt af et tilflugtsted for forældre, som ikke vil have deres børn i de offentlige tyske skoler sammen med børn af indvandrere.
- Og så er vores skoler blevet en niche. Hvor man trækker sig tilbage fra samfundet udenfor, siger Henrik Vestergaard.
Henrik Vestergaard er mindretalsdansker og tager ofte del i den offentlige debat især i læserbrevsspalterne i Flensborg Avis. Hvor de fleste mindretalsdanskere er engageret i Sydslesvigsk Vælgerforening, har Henrik Vestergaard valgt at stå udenfor. Han er i stedet for medlem af FDP i Tyskland og Venstre i Danmark.
Steen Schröder, der er anden næstformand i Sydslesvigsk Forening, er blandt publikum. Han mener, det er en forkert indgang at spørge, hvad man skal bruge det danske mindretal til.
- Som om det absolut skal have en nytteværdi. Mindretallet er her bare, siger han.
- Jeg forstår, hvad du siger, men jeg er ikke enig. Jeg bliver nødt til at holde fast i begrebet nytteværdi, for ellers tror jeg ikke, at pengene til mindretallet bliver ved med at komme fra Danmark. Og så er det spørgsmålet om mindretallet stadig vil eksistere, svarer Clausen Schröder.
At markedsføre det dansk-tyske grænseland som den store model for fredsskabelse mener en anden af tilhørerne, Thede Boysen, dog er skudt ved siden af.
- Mindretallet er jo fanget i sin egen myte. Med undtagelser har sameksistensen mellem dansk og tysk jo været præget af fred og fordragelighed, siger Thede Boysen, der er friser og har gået i dansk skole syd for grænsen.
Hans Christian Davidsen
Kommentarer