Blog
Forfatteren der valgte det danske
NEKROLOG. Der var noget dobbelt over forfatteren Gynther Hansen. Både som menneske og som forfatter var han præget af vilje til forsoning, men også af harme. Gynther Hansen blev 83 år.
Gynther Hansens sønderjyske forfatterstemme kan ikke længere høres. Gynther Hansen er død i en alder af 83 år. En af de væsentligste litterære røster i grænselandet er forstummet. Men tilbage står et omfattende og væsentligt forfatterskab fyldt med lidenskab og også harme i en kantet og talende stil.
Krigsårenes nazisme, forholdet mellem dansk og tysk og Gynther Hansens indre splittelser kom til at præge hans forfatterskab - især i en triologi, der begyndte med romanen »Hitler, min far og mig« og erindringsbøgerne, der var noget af det sidste, Gynther Hansen nåede at skrive.
Han voksede op i Varnæs. Familien var en del af det tyske mindretal. Faren og broren var overbeviste nazister, og broren var en af de cirka 3200 hjemmetyskere, der efter 1945 blev spærret inde i Faarhuslejren anklaget for landsforræderi.
Gynther Hansen gik en anden vej. Nationalitet i grænselandet er ofte et bevidst valg, og Gynther Hansen valgte det danske. Han uddannede sig som bibliotekar og blev ansat på blandt andet Dansk Centralbibliotek i Flensborg og Det sønderjyske Landsbibliotek i Aabenraa.
Han debuterede som forfatter i 1965 med novellerne »Forvandling«, og efter nogle afstikkere til dramatikken fortsatte han i 1970erne med at udsende betydelige prosaværker i sin karakteristiske mundtlige form. Gynther Hansen så ondskaben i øjnene og viste vrangsiden i mennesket, men gjorde det også med mildhed og kærlighed. Der var noget dobbelt over ham. Både som menneske og som forfatter var han præget af vilje til forsoning, men også af harme.
Gynther Hansen led af depressioner, men det var ikke kun hans egen psykiske tilstand, der gik igennem i forfatterskabet. Grænselandets dobbelthed og de historisk-sociale konflikter spillede en afgørende rolle. Han havde sjældent helte i sine romaner - allerhøjst antihelte som hovedpersonen Thomas i romanen »Der må være noget mere« (1983). Thomas kommer helt ned at vende i skidtet med arbejdsløshed, social deroute, alkoholisme og ægteskabsproblemer, før han atter får øje på lyset.
Gynther Hansen fik en lang række vigtige litterære anerkendelser, blandt andet Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, Kritikerprisen og Herman Bangs mindelegat.
Hans Christian Davidsen
NEKROLOG. Der var noget dobbelt over forfatteren Gynther Hansen. Både som menneske og som forfatter var han præget af vilje til forsoning, men også af harme. Gynther Hansen blev 83 år.
Gynther Hansens sønderjyske forfatterstemme kan ikke længere høres. Gynther Hansen er død i en alder af 83 år. En af de væsentligste litterære røster i grænselandet er forstummet. Men tilbage står et omfattende og væsentligt forfatterskab fyldt med lidenskab og også harme i en kantet og talende stil.
Krigsårenes nazisme, forholdet mellem dansk og tysk og Gynther Hansens indre splittelser kom til at præge hans forfatterskab - især i en triologi, der begyndte med romanen »Hitler, min far og mig« og erindringsbøgerne, der var noget af det sidste, Gynther Hansen nåede at skrive.
Han voksede op i Varnæs. Familien var en del af det tyske mindretal. Faren og broren var overbeviste nazister, og broren var en af de cirka 3200 hjemmetyskere, der efter 1945 blev spærret inde i Faarhuslejren anklaget for landsforræderi.
Gynther Hansen gik en anden vej. Nationalitet i grænselandet er ofte et bevidst valg, og Gynther Hansen valgte det danske. Han uddannede sig som bibliotekar og blev ansat på blandt andet Dansk Centralbibliotek i Flensborg og Det sønderjyske Landsbibliotek i Aabenraa.
Han debuterede som forfatter i 1965 med novellerne »Forvandling«, og efter nogle afstikkere til dramatikken fortsatte han i 1970erne med at udsende betydelige prosaværker i sin karakteristiske mundtlige form. Gynther Hansen så ondskaben i øjnene og viste vrangsiden i mennesket, men gjorde det også med mildhed og kærlighed. Der var noget dobbelt over ham. Både som menneske og som forfatter var han præget af vilje til forsoning, men også af harme.
Gynther Hansen led af depressioner, men det var ikke kun hans egen psykiske tilstand, der gik igennem i forfatterskabet. Grænselandets dobbelthed og de historisk-sociale konflikter spillede en afgørende rolle. Han havde sjældent helte i sine romaner - allerhøjst antihelte som hovedpersonen Thomas i romanen »Der må være noget mere« (1983). Thomas kommer helt ned at vende i skidtet med arbejdsløshed, social deroute, alkoholisme og ægteskabsproblemer, før han atter får øje på lyset.
Gynther Hansen fik en lang række vigtige litterære anerkendelser, blandt andet Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, Kritikerprisen og Herman Bangs mindelegat.
Hans Christian Davidsen
Kommentarer