Blog
Flid og hjerteblod
PORTRÆT. »Hendes kærlighed til Sydslesvig på godt og ondt er drivkraften i hendes værker, som er skrevet med hjerteblod og masser af tryksværte. Og rumpeflid. Hun ved, hvor skoen trykker, når det gælder om at hævde sig som dansk mindretal og bevare sit kulturelle særpræg«.
Sådan hed det i en af anmeldelserne af Karin Johannsen-Bojsens hidtil største satsning som romanforfatter, »Himmel med mange stjerner«.
Den sydslesvigske underviste i 34 år på det danske gymnasium i Sydslesvig, Duborg-Skolen i Flensborg, og har i en lang årrække siddet medierådet i tv-kanalen Zweites Deutsches Fernsehen.
Karin Johannsen-Bojsen arbejder som forfatter disciplineret med skrivning fra tidlig morgen til silde eftermiddag - som hendes afdøde mand, Hans Gunner Bojsen, der holdt de grå celler intakte ved regelmæssigt at løse indviklede matematiske opgaver.
Gode sprogevner
Karin Johannsen-Bojsen forlod Flensborg, hvor hun gik i dansk skole, og rejste til Hamborg for et få en tysk studentereksamen. Hun havde godt nok allerede en dansk studentereksamen, men den var dengang ikke gyldig til de højere videregående uddannelser i Tyskland.
Efter endt aftenskolekursus i Hamborg efterlevede Karin Johannsen-Bojsen dog på bedste vis Wilhelm Meisters idealer om megen vandring i ungdommens år, som Goethe beskrev det.
Hun havde altid haft gode evner i sprog og besøgte universiteterne i Hamborg, Tübingen, København, Århus og Heidelberg. Jo mere vandring, man er på som ung, desto større bliver mulighederne og evnen til fordybelse senere i livet.
Orlov for at skrive
Karin Johannsen-Bojsen blev født i Flensborg som barn af romfabrikant og vingrosserer Otto Johannsen og hustru Mary, født Lorenzen. Hun voksede op med tysk som modersmål og kom først i tysk grundskole, men efter Anden Verdenskrig kom hun i dansk skole. Det er et skifte, som hun blandt andet har beskrevet i den lyriske selvbiografi "Sindelag". Hendes slægt kan føre stamtavlen langt tilbage i Flensborgs historie, og stedet for Johannsens romproduktion findes stadig i en lille baggård i Marienstrasse tæt på Det Lille Teater.
I 1965 blev hun dr.phil. fra universitetet i Kiel og tog året efter pædagogikum på Øregårds Gymnasium i København. I 1966 blev hun adjunkt og senere lektor på Duborg-Skolen. Ind imellem lærergerningen fik hun flere gange orlov for at kunne skrive romanerne "Regnbuelandet" og "Himmel mand mange stjerner".
Tillidshverv
Listen af tillidshverv er lang. Fra 1974 til 1982 var hun medlem af Flensborg Byråd for Sydslesvigsk Vælgerforening, og hun har været engageret i Dansk Voksenundervisning for Sydslesvig, Sprogforeningen, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Föderalistischer Union Europäischer Volksgruppen og Sydslesvigsk Forening for blot at nævne nogle af dem. De seneste ti år har hun siddet i ZDFs medieråd inden for områderne "kultur og videnskab" samt "politik og aktuelle hændelser" - eller Zeitgeschehen, som det sidstnævnte hedder på tysk. Det var Slesvig-Holstens tidligere ministerpræsident Heide Simonis, der personligt udnævnte Karin Johannsen-Bojsen til dette hverv.
Første del af Karin Johannsen-Bojsens erindringer udkom i efteråret 2004 og opnåede blandt andet at blive anmeldt i den store danske avis Politiken. Her skrev anmelderen, May Schack, om bogen:
"Det er ... den nøje kronologiske optegnelse af stort og småt, der gør den til et vigtigt dokument og giver det detaljerede indblik i, hvordan det var at vokse op lige syd for grænsen i årene, før, under og efter Anden verdenskrig og blive dansk - og vedblive at være det. Karin Johannsen-Bojsens senere forfatterskab skildrer i digte, romaner og essays den sydslesvigske danskhed indefra og hele spændingsfeltet - og mulighederne - ved at være en del af to kulturer.
I 2008 udkom anden del af erindringerne, »Sydslesvigkvinde«.
Danskhed på tysk
Karin Johannsen-Bojsens første forsøg ud i lyrikken og prosaen blev skrevet på tysk. I dag skriver hun udelukkende på dansk, selv om tysk er det mest udbredte sprog blandt det danske mindretal.
Et sted lader hun da også en af sine romanfigurer spørge: "Hvad er det for en danskhed, der hellere vil udtrykke sig på tysk?"
I forbindelse med romanen "Himmel med mange stjerner" blev hun interviewet af Lars-Ole Knippel fra Morgenavisen Jyllands-Posten, og her udtalte hun:
"Det hører til det danske mindretals identitet at tale tysk. Dets sympatisører bor i Tyskland, og sproget smitter af på sjælen. Naboer og bekendte er tyskere. I vores gade lever seks familier, hvoraf to er dansksindede. I den etageejendom, vi før boede i, var vi den eneste dansksindede familie. Men vi har et fint naboskab. Det er vigtigt, at vi endelig når frem til en selvforståelse, der gør os selvbevidste som dansksindede sydslesvigere. For så har vi noget at stå imod med, når vi kritiseres af såvel tyskerne som danskerne, fordi vi ikke er som nogen af dem!"
PORTRÆT. »Hendes kærlighed til Sydslesvig på godt og ondt er drivkraften i hendes værker, som er skrevet med hjerteblod og masser af tryksværte. Og rumpeflid. Hun ved, hvor skoen trykker, når det gælder om at hævde sig som dansk mindretal og bevare sit kulturelle særpræg«.
Sådan hed det i en af anmeldelserne af Karin Johannsen-Bojsens hidtil største satsning som romanforfatter, »Himmel med mange stjerner«.
Den sydslesvigske underviste i 34 år på det danske gymnasium i Sydslesvig, Duborg-Skolen i Flensborg, og har i en lang årrække siddet medierådet i tv-kanalen Zweites Deutsches Fernsehen.
Karin Johannsen-Bojsen arbejder som forfatter disciplineret med skrivning fra tidlig morgen til silde eftermiddag - som hendes afdøde mand, Hans Gunner Bojsen, der holdt de grå celler intakte ved regelmæssigt at løse indviklede matematiske opgaver.
Gode sprogevner
Karin Johannsen-Bojsen forlod Flensborg, hvor hun gik i dansk skole, og rejste til Hamborg for et få en tysk studentereksamen. Hun havde godt nok allerede en dansk studentereksamen, men den var dengang ikke gyldig til de højere videregående uddannelser i Tyskland.
Efter endt aftenskolekursus i Hamborg efterlevede Karin Johannsen-Bojsen dog på bedste vis Wilhelm Meisters idealer om megen vandring i ungdommens år, som Goethe beskrev det.
Hun havde altid haft gode evner i sprog og besøgte universiteterne i Hamborg, Tübingen, København, Århus og Heidelberg. Jo mere vandring, man er på som ung, desto større bliver mulighederne og evnen til fordybelse senere i livet.
Orlov for at skrive
Karin Johannsen-Bojsen blev født i Flensborg som barn af romfabrikant og vingrosserer Otto Johannsen og hustru Mary, født Lorenzen. Hun voksede op med tysk som modersmål og kom først i tysk grundskole, men efter Anden Verdenskrig kom hun i dansk skole. Det er et skifte, som hun blandt andet har beskrevet i den lyriske selvbiografi "Sindelag". Hendes slægt kan føre stamtavlen langt tilbage i Flensborgs historie, og stedet for Johannsens romproduktion findes stadig i en lille baggård i Marienstrasse tæt på Det Lille Teater.
I 1965 blev hun dr.phil. fra universitetet i Kiel og tog året efter pædagogikum på Øregårds Gymnasium i København. I 1966 blev hun adjunkt og senere lektor på Duborg-Skolen. Ind imellem lærergerningen fik hun flere gange orlov for at kunne skrive romanerne "Regnbuelandet" og "Himmel mand mange stjerner".
Tillidshverv
Listen af tillidshverv er lang. Fra 1974 til 1982 var hun medlem af Flensborg Byråd for Sydslesvigsk Vælgerforening, og hun har været engageret i Dansk Voksenundervisning for Sydslesvig, Sprogforeningen, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Föderalistischer Union Europäischer Volksgruppen og Sydslesvigsk Forening for blot at nævne nogle af dem. De seneste ti år har hun siddet i ZDFs medieråd inden for områderne "kultur og videnskab" samt "politik og aktuelle hændelser" - eller Zeitgeschehen, som det sidstnævnte hedder på tysk. Det var Slesvig-Holstens tidligere ministerpræsident Heide Simonis, der personligt udnævnte Karin Johannsen-Bojsen til dette hverv.
Første del af Karin Johannsen-Bojsens erindringer udkom i efteråret 2004 og opnåede blandt andet at blive anmeldt i den store danske avis Politiken. Her skrev anmelderen, May Schack, om bogen:
"Det er ... den nøje kronologiske optegnelse af stort og småt, der gør den til et vigtigt dokument og giver det detaljerede indblik i, hvordan det var at vokse op lige syd for grænsen i årene, før, under og efter Anden verdenskrig og blive dansk - og vedblive at være det. Karin Johannsen-Bojsens senere forfatterskab skildrer i digte, romaner og essays den sydslesvigske danskhed indefra og hele spændingsfeltet - og mulighederne - ved at være en del af to kulturer.
I 2008 udkom anden del af erindringerne, »Sydslesvigkvinde«.
Danskhed på tysk
Karin Johannsen-Bojsens første forsøg ud i lyrikken og prosaen blev skrevet på tysk. I dag skriver hun udelukkende på dansk, selv om tysk er det mest udbredte sprog blandt det danske mindretal.
Et sted lader hun da også en af sine romanfigurer spørge: "Hvad er det for en danskhed, der hellere vil udtrykke sig på tysk?"
I forbindelse med romanen "Himmel med mange stjerner" blev hun interviewet af Lars-Ole Knippel fra Morgenavisen Jyllands-Posten, og her udtalte hun:
"Det hører til det danske mindretals identitet at tale tysk. Dets sympatisører bor i Tyskland, og sproget smitter af på sjælen. Naboer og bekendte er tyskere. I vores gade lever seks familier, hvoraf to er dansksindede. I den etageejendom, vi før boede i, var vi den eneste dansksindede familie. Men vi har et fint naboskab. Det er vigtigt, at vi endelig når frem til en selvforståelse, der gør os selvbevidste som dansksindede sydslesvigere. For så har vi noget at stå imod med, når vi kritiseres af såvel tyskerne som danskerne, fordi vi ikke er som nogen af dem!"
Kommentarer