Blog
Familien som et billede på Danmark
Går det bare nedad bakke for det moderne menneske?
52 romaner er det indtil videre blevet til for den produktive danske forfatter Vibeke Marx, der nærmest har gjort det til sit speciale at dissekere det ofte komplicerede moderne familieliv med alle de hemmeligheder og absurde forhold, der findes bag familiers facade udadtil.
Selvudslettende mennesker og udstødte eksistenser får en central rolle i Vibeke Marx' romaner.
Efter nogen betænkningstid svarer Vibeke Marx på spørgsmålet, som hun får stillet, da hun gæster litteraturfestivalen Ord fra Nord 2017, der foregår i Sønderjylland og Flensborg:
- Vi er for lidt opmærksom på det nære. Jeg synes, vi trænger til lidt mere ærlighed og, at vi hviler mere i os selv. Mine børnebørn har det godt, og mine børn vil bare det bedste for deres børn. Men nogle gange synes jeg virkelig, at nærværet mangler. Det siger jeg ikke for at fornærme mine egne børn, for de er ikke så anderledes end så mange andre i deres generation, siger hun.
Vibeke Marx savner også, at forældre i dag tænker lidt længere end på, at lige netop deres egne børn skal blive til noget. Ansvaret og engagement må også række videre end til ens egne private cirkler, mener hun. Marx er uddannet pædagog, og menneskers adfærd i forhold til hinanden fylder hendes bøger - for eksempel i romanen Af ingenting, der handler om en stille og selvudslettende kvinde, der ikke ligefrem er fyldt med et stort selvværd. I bogen sker det typiske for Vibeke Marx' karakterer, at de måske nok kan arbejde sig ud af den sociale arv, men aldrig helt gøre sig fri af den. Af ingenting er en fortælling om et liv som børnehjemsbarn, som tjenestepige og som søster, mor og hustru, og en fortælling om en skam, der ikke kan vaskes væk.
Af ingenting er afledt af Vibeke Marx' tidligere romaner, Sortehusene og Nederste skuffe.
Det er to romaner om kvindeliv, om forholdet mellem mor og datter og om de mørke hemmeligheder, en familie gemmer på, skrevet med fintmærkende sans for persontegninger og menneskelige relationer.
- Der eksisterer en opfattelse af, at alt har en årsag. Hvorfor bliver vi, som vi gør? Og det er det, jeg har forsøgt at afdække ved at gå tilbage i tiden kronologisk i forhold til de to andre romaner og undersøge morens tidligere liv, siger Vibeke Marx.
Det var Edvard Brandes og det moderne gennembrud, der mente, at litteraturen skal sætte problemer under debat. Det mener Vibeke Marx dog ikke nødvendigvis, at litteraturen skal. Med sin baggrund som fritidspædagog kommer hun dog uundgåeligt til at kaste spørgsmål op i luften.
Velhavermiljø
Som i den nyeste roman, En god flygtning, der udkom i august i år. Den fortæller om Benjamin, der er søn af en egocentrisk filminstruktør og rejser til Sicilien for at hjælpe de flygtninge, der er ankommet til øen efter en livsfarlig flugt over Middelhavet.
- Ideen fik jeg ved at betragte en selvoptaget instruktør, som eksisterer i virkeligheden. Jeg tænkte, hvordan det er at være barn af sådan en mand. Som barn hører Benjamin ofte sin far tale engelsk i telefonen, før han skal af sted. Benjamin begynder derfor selv at tilegne sig sproget i håb om at kunne komme med faren. Der ligger rigtig meget i sproget, og det fænomen interesserer mig. Der er for eksempel et klasseelement i sproget. Omvendt er Benjamin godt klar over, at det sprog, han har, ofte hæmmer ham på nogle områder. Han er meget bevidst om sit velhavermiljø, men der er noget, han savner, siger Vibeke Marx.
Benjamin rejser hjem fra Sicilien med den afghanske flygtning Vahid.
Skrøbelig balance
Vahid forsøger ihærdigt at være »en god flygtning«, men hans blotte tilstedeværelse forrykker den i forvejen skrøbelige balance i Benjamins liv. Hjemme i familien forsøger moren, at få enderne til at hænge sammen, da den fremmede træder ind. Søsteren er giftig over for Vahid, og faren bruger Vahid til at fremme sine egne personlige interesser.
Sådan bliver familien et billede på et lille land, der modtager fremmede udefra, og hvordan de enkelte mennesker reagerer over for det fremmede.
- Det undrer mig, at vi hele tiden angriber flygtningeproblematikken ud fra økonomiske, kulturelle og rent logistiske vinkler. Og sjældent ud fra en sociologisk grundbog: Hvis du har en gruppe og sætter en ny person ind i den, så ændres hele gruppedynamikken. Det kan man for eksempel opleve, når man lader en velfungerende familie optage et plejebarn. Man har erfaring for, at velfungerende familier kan blive slået mere eller mindre i stykker af det, siger Vibeke Marx.
Vibeke Marx' En god flygtning er »dansk rugbrødsrealisme fra den privilegerede overklasse, hvor følelserne spiller fallit«, som kritikeren Klaus Rothstein rammende beskrev romanen i Weekendavisens anmeldelse.
Går det bare nedad bakke for det moderne menneske?
52 romaner er det indtil videre blevet til for den produktive danske forfatter Vibeke Marx, der nærmest har gjort det til sit speciale at dissekere det ofte komplicerede moderne familieliv med alle de hemmeligheder og absurde forhold, der findes bag familiers facade udadtil.
Selvudslettende mennesker og udstødte eksistenser får en central rolle i Vibeke Marx' romaner.
Efter nogen betænkningstid svarer Vibeke Marx på spørgsmålet, som hun får stillet, da hun gæster litteraturfestivalen Ord fra Nord 2017, der foregår i Sønderjylland og Flensborg:
- Vi er for lidt opmærksom på det nære. Jeg synes, vi trænger til lidt mere ærlighed og, at vi hviler mere i os selv. Mine børnebørn har det godt, og mine børn vil bare det bedste for deres børn. Men nogle gange synes jeg virkelig, at nærværet mangler. Det siger jeg ikke for at fornærme mine egne børn, for de er ikke så anderledes end så mange andre i deres generation, siger hun.
Vibeke Marx savner også, at forældre i dag tænker lidt længere end på, at lige netop deres egne børn skal blive til noget. Ansvaret og engagement må også række videre end til ens egne private cirkler, mener hun. Marx er uddannet pædagog, og menneskers adfærd i forhold til hinanden fylder hendes bøger - for eksempel i romanen Af ingenting, der handler om en stille og selvudslettende kvinde, der ikke ligefrem er fyldt med et stort selvværd. I bogen sker det typiske for Vibeke Marx' karakterer, at de måske nok kan arbejde sig ud af den sociale arv, men aldrig helt gøre sig fri af den. Af ingenting er en fortælling om et liv som børnehjemsbarn, som tjenestepige og som søster, mor og hustru, og en fortælling om en skam, der ikke kan vaskes væk.
Af ingenting er afledt af Vibeke Marx' tidligere romaner, Sortehusene og Nederste skuffe.
Det er to romaner om kvindeliv, om forholdet mellem mor og datter og om de mørke hemmeligheder, en familie gemmer på, skrevet med fintmærkende sans for persontegninger og menneskelige relationer.
- Der eksisterer en opfattelse af, at alt har en årsag. Hvorfor bliver vi, som vi gør? Og det er det, jeg har forsøgt at afdække ved at gå tilbage i tiden kronologisk i forhold til de to andre romaner og undersøge morens tidligere liv, siger Vibeke Marx.
Det var Edvard Brandes og det moderne gennembrud, der mente, at litteraturen skal sætte problemer under debat. Det mener Vibeke Marx dog ikke nødvendigvis, at litteraturen skal. Med sin baggrund som fritidspædagog kommer hun dog uundgåeligt til at kaste spørgsmål op i luften.
Velhavermiljø
Som i den nyeste roman, En god flygtning, der udkom i august i år. Den fortæller om Benjamin, der er søn af en egocentrisk filminstruktør og rejser til Sicilien for at hjælpe de flygtninge, der er ankommet til øen efter en livsfarlig flugt over Middelhavet.
- Ideen fik jeg ved at betragte en selvoptaget instruktør, som eksisterer i virkeligheden. Jeg tænkte, hvordan det er at være barn af sådan en mand. Som barn hører Benjamin ofte sin far tale engelsk i telefonen, før han skal af sted. Benjamin begynder derfor selv at tilegne sig sproget i håb om at kunne komme med faren. Der ligger rigtig meget i sproget, og det fænomen interesserer mig. Der er for eksempel et klasseelement i sproget. Omvendt er Benjamin godt klar over, at det sprog, han har, ofte hæmmer ham på nogle områder. Han er meget bevidst om sit velhavermiljø, men der er noget, han savner, siger Vibeke Marx.
Benjamin rejser hjem fra Sicilien med den afghanske flygtning Vahid.
Skrøbelig balance
Vahid forsøger ihærdigt at være »en god flygtning«, men hans blotte tilstedeværelse forrykker den i forvejen skrøbelige balance i Benjamins liv. Hjemme i familien forsøger moren, at få enderne til at hænge sammen, da den fremmede træder ind. Søsteren er giftig over for Vahid, og faren bruger Vahid til at fremme sine egne personlige interesser.
Sådan bliver familien et billede på et lille land, der modtager fremmede udefra, og hvordan de enkelte mennesker reagerer over for det fremmede.
- Det undrer mig, at vi hele tiden angriber flygtningeproblematikken ud fra økonomiske, kulturelle og rent logistiske vinkler. Og sjældent ud fra en sociologisk grundbog: Hvis du har en gruppe og sætter en ny person ind i den, så ændres hele gruppedynamikken. Det kan man for eksempel opleve, når man lader en velfungerende familie optage et plejebarn. Man har erfaring for, at velfungerende familier kan blive slået mere eller mindre i stykker af det, siger Vibeke Marx.
Vibeke Marx' En god flygtning er »dansk rugbrødsrealisme fra den privilegerede overklasse, hvor følelserne spiller fallit«, som kritikeren Klaus Rothstein rammende beskrev romanen i Weekendavisens anmeldelse.
Kommentarer