Blog
Erindringsbog fra grænselandet
I 1999 udgav forfatter, forlægger og kunstlærer Poul Svensson (død 2008) erindrings- og debatbogen »Glimt fra grænselandet«. I en biografi om Poul Svensson på Wikipedia hedder det:
»Hans sidste bog, »Glimt fra grænselandet« (1999) går så tæt på sydslesvigske forhold, at den har været forkætret og af nogle er blevet fundet for polemisk«.
Det er ikke helt ved siden af - men jeg sad forleden og bladrede i bogen igen og måtte konstatere, at meget har relevans her godt 14 år efter. I april 1999 lavede jeg et interview med Poul Svensson til kultursiden i Flensborg Avis. Det bringes her i en lettere redigeret udgave.
Ønskes: Demokratiets indførelse
Der foregår mange ting i Sydslesvig, som er skjult for offentligheden. Og det er drevet så langt ud, at der er nogle, der må sige fra.
Det mener forfatter og tidligere lærer på Duborg-Skolen Poul Svensson. Han har udsendt erindringsbogen "Glimt fra Grænselandet", hvori han plæderer for demokratiets indførelse i Sydslesvig. Han kommer ting på prent, som tidligere har været genstand for snak i korridorerne.
Både afdøde og nulevende kritiseres - negativt som positivt. Det vil nok falde nogle for brystet, hvis man siger andet end godt om de døde. Til det siger Poul Svensson:
- Vi lever jo i en protestantisk verden, og her får man jo ingen helgenglorie på, fordi man er død. Det ville være falsk historieskrivning, hvis jeg skulle til at frasortere de fejl, som fremtrædende aktører i Sydslesvig har begået gennem tiden.
Ingen sladrebog
- Jeg kunne selvfølgelig have skrevet en nøgleroman fra Sydslesvig, hvor læserne så havde kunnet sidde og gætte på, hvem jeg skrev om. Men jeg besluttede mig for, at der skulle navne på. Ellers ville det ikke være noget værd, tilføjer Poul Svensson.
Han understreger dog, at "Glimt fra Grænselandet" ikke er nogen sladrebog. Og han håber ikke, at det personlige vil overskygge sagen i den efterfølgende debat, han håber kommer.
Sagen er nemlig: Mere demokrati i Sydslesvig.
- Jeg beskæftiger mig med fortiden, fordi vi skal lære af fortiden. Vi mangler nemlig at få etableret et folkeligt demokrati i Sydslesvig, hvis ikke det danske mindretal skal gå den folkelige død i møde, siger Poul Svensson.
Totalt forældet
Løsningen er oprettelsen af et demokratisk valgt parlament, mener han. Og det skal være nu, hvis ikke Sydslesvig fortsat skal være en spilleautomat: man putter en mønt i sprækken, og så spiller musikken. Sydslesvig trænger til en renselsesproces. Kursen må lægges om.
- Det er jo et totalt forældet system, Sydslesvig kører efter i dag, må man nok have lov at sige. I stedet for at have paraplyorganisationer med formænd og bestyrelser, bør vi have én samlet forening, der styres af demokratisk valgte personer, siger Poul Svensson.
Demokratiet skal gennemføres med stemmesedlen
- Det er svært at få unge med i politik, men så snart de står med en stemmeseddel i hånden, er jeg sikker på, det vil se anderledes ud i Sydslesvig. Jeg forstår ikke, hvad modstanderne af parlamentsideen er så bange for, siger han.
Med indførelsen af én forening i stedet for opsplittelsen i Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og de andre foreninger, skulle alle medlemmer også via deres medlemskab modtage Flensborg Avis.
- Det hører jo ingen steder hjemme, at så få af mindretallets medlemmer holder bladet, siger Poul Svensson.
Bogens målgruppe er ikke kun mindretallet, men også de danskere nord for grænsen, der er engageret i arbejdet med Sydslesvig - i Grænseforeningen og i Folketingets Femmandsudvalg (er siden blevet omdøbt til Sydslesvigudvalget, HCD).
Uenig med Femmandsudvalget
Begge steder kunne man støtte demokratiet i Sydslesvig, mener Svensson.
- Vi har for eksempel hørt fra Femmandsudvalget, at det danske mindretal i Sydslesvig selv må bestemme, hvordan det vil indrette sig. Den holdning deler jeg bestemt ikke.
- Danmark kæder sin hjælp til udviklingslandene sammen med demokrati-bestræbelserne. Det burde Danmark også gøre med de penge, som landet sender til Sydslesvig, pointerer Poul Svensson.
Alene debatten om demokratiet er påkrævet, mener den pensionerede lærer.
- Den bør foregå i Flensborg Avis. Og her bør journalisterne især gå til dem, der ikke vil have parlamentet og den sydslesvigske ombudsmand, som blandt andre Georg Buhl har plæderet for, siger Svensson.
- Jeg vil gerne have svar fra modstanderne: Hvorfor er I egentlig imod ideen? Og jeg vil også gerne høre alle de kendtes meninger om, hvordan de mener, det står til med demokratiet i mindretallet, lyder ønsket.
Poul Svensson skriver gerne under på, at der er mange ting, der snakkes om i Sydslesvig - men så snart nogen bliver afkrævet et svar af offentligheden, klapper de i som østers. I forordet til sin bog citerer han den tidligere forstander på Jaruplund Højskole, Niels Bøgh Andersen, der en gang skrev i et læserbrev:
»Det er mærkeligt, jeg kender mennesker, der har udvist kraft og mod, når det gjaldt kampen mod den nationale modstander, men som er ængstelige ved at kritisere deres egne«.
Og Poul Svensson supplerer bagefter med et citat af sangeren Wolf Biermann:
»Du siger, at indrømmelsen af vore fejl hjælper vore fjender. Godt. Men hvem hjælper vore løgne?«
- Og det kan ikke nytte, at jeg kommer med almindelige bemærkninger i min bog. Der skal lægges mærke til mit budskab. Ellers forsvinder det ud i den blå luft, siger Poul Svensson.
Han ser frem til en debat om demokratiets indførelse i Sydslesvig.
Bogen er udgivet på »Forlaget De Unges Kunstkreds« (ISBN 87-89561-08-2)
I 1999 udgav forfatter, forlægger og kunstlærer Poul Svensson (død 2008) erindrings- og debatbogen »Glimt fra grænselandet«. I en biografi om Poul Svensson på Wikipedia hedder det:
»Hans sidste bog, »Glimt fra grænselandet« (1999) går så tæt på sydslesvigske forhold, at den har været forkætret og af nogle er blevet fundet for polemisk«.
Det er ikke helt ved siden af - men jeg sad forleden og bladrede i bogen igen og måtte konstatere, at meget har relevans her godt 14 år efter. I april 1999 lavede jeg et interview med Poul Svensson til kultursiden i Flensborg Avis. Det bringes her i en lettere redigeret udgave.
Ønskes: Demokratiets indførelse
Der foregår mange ting i Sydslesvig, som er skjult for offentligheden. Og det er drevet så langt ud, at der er nogle, der må sige fra.
Det mener forfatter og tidligere lærer på Duborg-Skolen Poul Svensson. Han har udsendt erindringsbogen "Glimt fra Grænselandet", hvori han plæderer for demokratiets indførelse i Sydslesvig. Han kommer ting på prent, som tidligere har været genstand for snak i korridorerne.
Både afdøde og nulevende kritiseres - negativt som positivt. Det vil nok falde nogle for brystet, hvis man siger andet end godt om de døde. Til det siger Poul Svensson:
- Vi lever jo i en protestantisk verden, og her får man jo ingen helgenglorie på, fordi man er død. Det ville være falsk historieskrivning, hvis jeg skulle til at frasortere de fejl, som fremtrædende aktører i Sydslesvig har begået gennem tiden.
Ingen sladrebog
- Jeg kunne selvfølgelig have skrevet en nøgleroman fra Sydslesvig, hvor læserne så havde kunnet sidde og gætte på, hvem jeg skrev om. Men jeg besluttede mig for, at der skulle navne på. Ellers ville det ikke være noget værd, tilføjer Poul Svensson.
Han understreger dog, at "Glimt fra Grænselandet" ikke er nogen sladrebog. Og han håber ikke, at det personlige vil overskygge sagen i den efterfølgende debat, han håber kommer.
Sagen er nemlig: Mere demokrati i Sydslesvig.
- Jeg beskæftiger mig med fortiden, fordi vi skal lære af fortiden. Vi mangler nemlig at få etableret et folkeligt demokrati i Sydslesvig, hvis ikke det danske mindretal skal gå den folkelige død i møde, siger Poul Svensson.
Totalt forældet
Løsningen er oprettelsen af et demokratisk valgt parlament, mener han. Og det skal være nu, hvis ikke Sydslesvig fortsat skal være en spilleautomat: man putter en mønt i sprækken, og så spiller musikken. Sydslesvig trænger til en renselsesproces. Kursen må lægges om.
- Det er jo et totalt forældet system, Sydslesvig kører efter i dag, må man nok have lov at sige. I stedet for at have paraplyorganisationer med formænd og bestyrelser, bør vi have én samlet forening, der styres af demokratisk valgte personer, siger Poul Svensson.
Demokratiet skal gennemføres med stemmesedlen
- Det er svært at få unge med i politik, men så snart de står med en stemmeseddel i hånden, er jeg sikker på, det vil se anderledes ud i Sydslesvig. Jeg forstår ikke, hvad modstanderne af parlamentsideen er så bange for, siger han.
Med indførelsen af én forening i stedet for opsplittelsen i Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og de andre foreninger, skulle alle medlemmer også via deres medlemskab modtage Flensborg Avis.
- Det hører jo ingen steder hjemme, at så få af mindretallets medlemmer holder bladet, siger Poul Svensson.
Bogens målgruppe er ikke kun mindretallet, men også de danskere nord for grænsen, der er engageret i arbejdet med Sydslesvig - i Grænseforeningen og i Folketingets Femmandsudvalg (er siden blevet omdøbt til Sydslesvigudvalget, HCD).
Uenig med Femmandsudvalget
Begge steder kunne man støtte demokratiet i Sydslesvig, mener Svensson.
- Vi har for eksempel hørt fra Femmandsudvalget, at det danske mindretal i Sydslesvig selv må bestemme, hvordan det vil indrette sig. Den holdning deler jeg bestemt ikke.
- Danmark kæder sin hjælp til udviklingslandene sammen med demokrati-bestræbelserne. Det burde Danmark også gøre med de penge, som landet sender til Sydslesvig, pointerer Poul Svensson.
Alene debatten om demokratiet er påkrævet, mener den pensionerede lærer.
- Den bør foregå i Flensborg Avis. Og her bør journalisterne især gå til dem, der ikke vil have parlamentet og den sydslesvigske ombudsmand, som blandt andre Georg Buhl har plæderet for, siger Svensson.
- Jeg vil gerne have svar fra modstanderne: Hvorfor er I egentlig imod ideen? Og jeg vil også gerne høre alle de kendtes meninger om, hvordan de mener, det står til med demokratiet i mindretallet, lyder ønsket.
Poul Svensson skriver gerne under på, at der er mange ting, der snakkes om i Sydslesvig - men så snart nogen bliver afkrævet et svar af offentligheden, klapper de i som østers. I forordet til sin bog citerer han den tidligere forstander på Jaruplund Højskole, Niels Bøgh Andersen, der en gang skrev i et læserbrev:
»Det er mærkeligt, jeg kender mennesker, der har udvist kraft og mod, når det gjaldt kampen mod den nationale modstander, men som er ængstelige ved at kritisere deres egne«.
Og Poul Svensson supplerer bagefter med et citat af sangeren Wolf Biermann:
»Du siger, at indrømmelsen af vore fejl hjælper vore fjender. Godt. Men hvem hjælper vore løgne?«
- Og det kan ikke nytte, at jeg kommer med almindelige bemærkninger i min bog. Der skal lægges mærke til mit budskab. Ellers forsvinder det ud i den blå luft, siger Poul Svensson.
Han ser frem til en debat om demokratiets indførelse i Sydslesvig.
Bogen er udgivet på »Forlaget De Unges Kunstkreds« (ISBN 87-89561-08-2)
Kommentarer