En god oversættelse er forkert

Litteraturprofessoren Heinrich Detering fra Kiel står bag en bog med et udvalg af H.C. Andersens digte i tysk oversættelse.

FLENSBORG. Kan man overhovedet oversætte H.C. Andersens digte til tysk?

Nej, indrømmede litteraturprofessor Heinrich Detering i det stille, efter at han i halvanden time havde underholdt med Andersens lyrik på dansk - og på tysk. Det skete i Skt. Hans Kirke ved de danske menigheders helligtrekongersmøde i Flensborg, der samtidig blev en lille tyvstart på en tysk bogpremiere i februar. Da udkommer Heinrich Deterings "Landschaft mit poet" på Wallstein Verlag i Göttingen.

Men oversættelserne har en hage, erkender Heinrich Detering.

- Uanset hvor god en oversættelse af H.C. Andersens lyrik er, så er den forkert, netop fordi den er en oversættelse, siger han.

- Der er to meget store vanskeligheder ved at oversætte H.C. Andersens digte til tysk. For det første er dansk i mine ører et ironisk sprog. Ironien ligger hele tiden i dansk. Det gør det ikke i det tyske sprog. For det andet bruger man på dansk færre stavelser, end man gør på tysk. Og hvad gør man så ved H.C. Andersens unikke sprogrytme, spørger Heinrich Detering retorisk.

H.C. Andersen skrev mange lejlighedsdigte. Kvantiteten er det, man først får øje på. Kvaliteten dukker først op i udvalget, og Heinrich Deterings kommende bog er netop et udvalg. Her finder man oversættelser af blandt andet "I Danmark er jeg født", "Du pebersvend", "I Afrika", "Et barns skriftemål", "Det døende barn" og "Recension".

Syg af depressioner

Heinrich Detering er professor i nyere tysk og skandinavisk litteratur ved universitetet i Kiel og er medlem af blandt andet Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Han er født i Neumünster i 1959 og har på flere fronter været engageret i det danske mindretal, blandt andet i Sydslesvigsk Vælgerforening i Kiel.

Et af hans forskningsområder er H.C. Andersen, som han kan fascineres af, men om hvem han også nøgternt konstaterer:

- Mens han skrev muntre digte, var han på den anden side depressiv til en nærmest patologisk grad. Han kunne også være meget melankolsk som i digtet "Du pebersvend", der blandt andet handler om den måde, han blev omtalt på i Danmark. Han var jo en mærkelig fyr - også på det erotiske område. Mange har bebrejdet ham, at han var så narcissistisk, og at han aldrig kunne give sig hen til en anden, siger Heinrich Detering.

En svær opgave

H.C. Andersen flygtede ofte fra det hjemlige Danmark. Digtet "I Afrika" skrev han på en rejse til Marokko, men det handler slet ikke om Marokko, men om Danmark.

- Jeg kender ingen af det 19. århundredes forfattere, der rejste så meget som H.C. Andersen, og det gjorde han også for at komme væk fra hele rumlen derhjemme, siger Detering.

Kiel-professoren kunne ikke lade være med at oversætte "I Danmark er jeg født", selv om opgaven har været hundesvær. Helt stolt af oversættelsen bliver Heinrich Detering næppe nogensinde.

- Jeg holder rigtig meget af teksten. Den patriotisme, som H.C. Andersen her giver udtryk for, er så meget anderledes, end for eksempel den tyske var i 1800-tallet, siger han.

Til Deterings favoritter hører "Det døende barn", der blev publiceret på både dansk og tysk først i København, senere i Flensborg - de to steder i den danske helstat, hvor de to sprog trivedes side om side i H.C. Andersens levetid. Digtet beskriver et barns dødsproces, og ifølge Detering er det mest storslåede ved digtet det, som ikke siges. Digtet fortsætter på det hvide papir, på det, der kommer bagefter...

Da Heinrich Detering i Skt. Hans Kirke afslørede noget af indholdet i sin kommende bog, kom han anmelderne af sin kommende bog i forkøbet ved at læse op af H.C. Andersens digt "Recensionen" (1830). Forholdet mellem H.C. Andersen og hans kritikere var spændingsfyldt. Han tog kritikken meget nær. Især forholdet til Johan Ludvig Heiberg og hans kreds blev til et modsætningsforhold, og Heiberg drillede H.C. Andersen i sine "Nye Digte" (1840).

Detering læste op af "Recensionen", hvor de sidste to linjer lyder: "Høit skummer Bølgen, men for stærkt, den maa sig moderere - Det Hele røber vel Genie, men heller ikke mere!"

(Artiklen blev bragt I Flensborg Avis den 10. januar 2005. Skrevet af Hans Christian Davidsen)

I Afrika

Jeg er ovre i Marokko!

er det ei et Eventyr?

Norden for mig er Europa,

der jeg seer Trafalgars Fyr.

Havets Brænding har en Susen,

Toner fra den danske Strand;

Selv i Afrika jeg synes,

jeg er nær mit Fædreland;

Venners Stemme kan jeg høre,

alt det Skjønne kan jeg see;

Lad det snee der, Skyen drysse

Mandelblomster, Julesnee;

Lad det ruske, lad det regne,

Vinden gaaer til Marv og Been;

I Aartusinder dog grønnes

der den friske Bøgegreen.

Danmark, Nordens ældste Rige,

engang stort, men lille nu!

Grændsen lille, Ungdomssindet,

det har storhed, den har Du!

jeg i Havets Susen hører

Toner fra den danske Strand;

Hører Du igjen mit Hjertes

Banken, Du, mit Fædreland?

In Afrika

Ich bin drüben in Marokko -

wenn das nicht ein Märchen ist!

Europa liegt für mich im Norden,

gleich drüben an Trafalgars Küst'.

Die Meeresbrandung hat ein rauschen,

das klingt ganz wie daheim am Strand,

Sogar in Afrika empfind' ich,

als wär"s ganz nah, mein Vaterland:

Der Freunde Stimmen hör ich deutlich,

so wie ich all das Schöne seh;

Lass es nur schneien, ganz dasselbe

sind Mandelblüten, Weihnachtsschnee!

Lass es nur regnen, lass es stürmen,

mit Kaltem Wind durch Mark und Bein!

Es grünt doch auch seit Ewigkeiten

im Frühlingsflor die Buche fein

Einst das grosse Reich im Norden -

o Dänemark, wie bist du klein!

So alt - und wieder jung geworden:

diese GrÏsse ist nun dein!

Hier im Meeresrauschen hör' ich

Klänge wie daheim am Strand;

Hörst auch du mein Herz jetzt klopfen,

hörst du das, mein Vaterland?