Blog
Dødelig lydighed
Jochen Missfeldt fra Sydslesvig har fået anmelderroser for sin rystende dokumentariske roman om to tyske desertører, der ved Flensborg Fjord blev henrettet af en tysk militærdomstol efter kapitulationen i 1945.
Af Hans Christian Davidsen
Det er en uhyrlig historie, som forfatteren Jochen Missfeldt fortæller i sin ny bog, "Steilküste". Og den bliver endnu mere uhyrlig af at være sand.
I foråret 1945 deserterede to tyske marinesoldater fra deres enhed i Danmark. De så rigtigt, da de vurderede krigens gang. Men de fejlvurderede nazi-regimets levedygtighed og den betingelsesløse lydighed, det tyske samfund var gennemsyret af.
De to matroser tog flugten fra Svendborg på et tidspunkt, da de sidste tyske reserver blev flyttet til Berlin "for at slå det afgørende slag mod bolsjevismen", som det hed i propagandaen.
På deres lange fodtur gennem Fyn blev de opsnappet af en militærpatrulje, der udleverede dem til den tyske værnemagt. De to desertører blev sejlet til Gelting Bugt, hvor de blev indespærret på et af de mange skibe, der her lå opankret i krigens sidste dage - i en kahyt under vandoverfladen. Ved en militærret blev de dømt til døden ved skydning. Anklagen lød på faneflugt.
Det groteske og tragiske ved hele forløbet var, at dødsdommen blev eksekveret to dage efter nazi-Tysklands kapitulation.
- Da dommen var blevet afsagt af en dommer ved marinen, skulle den stadfæstes af domsmanden Rudolf Petersen. Han havde muligheden for enten at benåde de to desertører eller omstøde dødsdommen til en frihedsstraf, fortæller Jochen Missfeldt.
Ubetinget lydighed
Rudolf Petersen havde en nat til at beslutte sig, og tilbragte natten om bord på et af skibene i Gelting Bugt. I bogen beskriver Missfeldt, hvordan domsmanden ikke lyttede til sin egen stemme, men kun havde militærdomstolens ord og sine foresattes stemme i hovedet.
- Jeg ønsker ikke at sige, at denne Rudolf Petersen var en morder. Jeg overlader det til læseren at fælde sin egen dom. Mit mål har blot været at vise, hvad domsmanden var formet af - nemlig et samfund af ubetinget lydighed over for autoriteterne. Han sad faktisk i et lydighedens bur, som var blevet lavet af kejsertidens Tyskland, marinen og hans strenge far, der var tysk præst i Nordslesvig, siger Jochen Missfeldt.
Hans bog bygger på dokumenter, dagbøger og aviser. Og selv om der er tale om en roman, er det historiske fakta, der lægges frem på baggrund af en omfattende kildesøgning. "Steilküste" er en del af en trilogi, der foregår i Angel. Den første bog i serien, "Solsbüll", udkomt i 1989, og efterfølgeren "Gespiegelter Himmel" i 2001. Sidstnævnte indbragte ham i øvrigt Wilhelm-Raabe-Literaturpreis. Hans trilogi er tætte miljøskildringer af historien, dagligdagen og menneskene i Angel.
Tidligere pilot
Jochen Missfeldt er født i Satrup I Sydslesvig i 1941 og er vokset op i Angel. I dag bor han i Oversø syd for Flensborg efter at have været pilot i det tyske flyvevåben. Efter sin militære løbebane studerede han musik, filosofi og etnografi i Kiel og München. I en snes år har han dyrket forfatterskabet på fuld tid.
Jochen Missfeldt mødte i foråret 2005 sit lokale publikum, efter at "Steilküste"netop var udkommet. Det skete i St. Johanniskirche i Flensborg, hvor næsten alle bænke var besat med tilhørere - deriblandt flere, der selv havde været i Hitlers uniform.
En tilhører, der præsenterede sig som gammel militærmand, rejste sig op i spørgerunden og sagde, at han tog afstand fra bogen.
- Jeg vil sættte spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan sætte en sådan begivenhed ind i en roman. Formen generer mig helt og aldeles. Det må jeg sige med min fortid i militæret, sagde herren.
Han havde muligheden
Jochen Missfeldt imødegik ikke direkte kritikken, men understregede, at han blot ville vise, hvordan det kunne komme så vidt, at to unge mænd skulle dømmes for faneflugt på et tidspunkt, hvor det forekom endnu mere omsonst end under krigen.
- Domsmanden havde muligheden for at redde deres liv. Men han gjorde det ikke. Med den baggrund, han havde, var han ikke i stand til at udvise civilcourage, svarede Jochen Missfeldt, der opfatter sig nog som en slags litterært mindesmærke. Der findes et fysisk mindesmærke over de to henrettede i Nørregårdskov ved Gelting Bugt.
- Domsmanden var ingen sadistisk morder. Han var overbevist om, at han handlede rigtigt og, at han gav sine foresatte en opbakning, sagde Jochen Missfeldt.
Han understregede, at han ved hjælp af breve, som han havde fået fra en nevø, var i stand til at komme meget tæt på den historiske sandhed. Men de danskere, der fangede de to desertører, havde også kunnet redde dem fra en dom på faneflugt.
- Man ved, at danskerne i lang tid diskuterede: Skal vi lade dem gå, overgive dem til værnemagten eller hvad? Det endte med, at danskerne overgav desertørerne til kommandøren i Svendborg. På det tidspunkt interesserede man sig selt ikke for tyskerne i Danmark. Der var man pimært på jagt efter stikkerne, siger Jochen Missfeldt.
"Steilküste" er udkommet på Rowohlt Verlag og koster 19,90 euro. Den har fået store roser i blandt andet Die Zeit, Der Spiegel, Die Tageszeitung og Neue Zürcher Zeitung.
Artiklen blev bragt i Flensborg Avis 14.5. 2005
Jochen Missfeldt fra Sydslesvig har fået anmelderroser for sin rystende dokumentariske roman om to tyske desertører, der ved Flensborg Fjord blev henrettet af en tysk militærdomstol efter kapitulationen i 1945.
Af Hans Christian Davidsen
Det er en uhyrlig historie, som forfatteren Jochen Missfeldt fortæller i sin ny bog, "Steilküste". Og den bliver endnu mere uhyrlig af at være sand.
I foråret 1945 deserterede to tyske marinesoldater fra deres enhed i Danmark. De så rigtigt, da de vurderede krigens gang. Men de fejlvurderede nazi-regimets levedygtighed og den betingelsesløse lydighed, det tyske samfund var gennemsyret af.
De to matroser tog flugten fra Svendborg på et tidspunkt, da de sidste tyske reserver blev flyttet til Berlin "for at slå det afgørende slag mod bolsjevismen", som det hed i propagandaen.
På deres lange fodtur gennem Fyn blev de opsnappet af en militærpatrulje, der udleverede dem til den tyske værnemagt. De to desertører blev sejlet til Gelting Bugt, hvor de blev indespærret på et af de mange skibe, der her lå opankret i krigens sidste dage - i en kahyt under vandoverfladen. Ved en militærret blev de dømt til døden ved skydning. Anklagen lød på faneflugt.
Det groteske og tragiske ved hele forløbet var, at dødsdommen blev eksekveret to dage efter nazi-Tysklands kapitulation.
- Da dommen var blevet afsagt af en dommer ved marinen, skulle den stadfæstes af domsmanden Rudolf Petersen. Han havde muligheden for enten at benåde de to desertører eller omstøde dødsdommen til en frihedsstraf, fortæller Jochen Missfeldt.
Ubetinget lydighed
Rudolf Petersen havde en nat til at beslutte sig, og tilbragte natten om bord på et af skibene i Gelting Bugt. I bogen beskriver Missfeldt, hvordan domsmanden ikke lyttede til sin egen stemme, men kun havde militærdomstolens ord og sine foresattes stemme i hovedet.
- Jeg ønsker ikke at sige, at denne Rudolf Petersen var en morder. Jeg overlader det til læseren at fælde sin egen dom. Mit mål har blot været at vise, hvad domsmanden var formet af - nemlig et samfund af ubetinget lydighed over for autoriteterne. Han sad faktisk i et lydighedens bur, som var blevet lavet af kejsertidens Tyskland, marinen og hans strenge far, der var tysk præst i Nordslesvig, siger Jochen Missfeldt.
Hans bog bygger på dokumenter, dagbøger og aviser. Og selv om der er tale om en roman, er det historiske fakta, der lægges frem på baggrund af en omfattende kildesøgning. "Steilküste" er en del af en trilogi, der foregår i Angel. Den første bog i serien, "Solsbüll", udkomt i 1989, og efterfølgeren "Gespiegelter Himmel" i 2001. Sidstnævnte indbragte ham i øvrigt Wilhelm-Raabe-Literaturpreis. Hans trilogi er tætte miljøskildringer af historien, dagligdagen og menneskene i Angel.
Tidligere pilot
Jochen Missfeldt er født i Satrup I Sydslesvig i 1941 og er vokset op i Angel. I dag bor han i Oversø syd for Flensborg efter at have været pilot i det tyske flyvevåben. Efter sin militære løbebane studerede han musik, filosofi og etnografi i Kiel og München. I en snes år har han dyrket forfatterskabet på fuld tid.
Jochen Missfeldt mødte i foråret 2005 sit lokale publikum, efter at "Steilküste"netop var udkommet. Det skete i St. Johanniskirche i Flensborg, hvor næsten alle bænke var besat med tilhørere - deriblandt flere, der selv havde været i Hitlers uniform.
En tilhører, der præsenterede sig som gammel militærmand, rejste sig op i spørgerunden og sagde, at han tog afstand fra bogen.
- Jeg vil sættte spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan sætte en sådan begivenhed ind i en roman. Formen generer mig helt og aldeles. Det må jeg sige med min fortid i militæret, sagde herren.
Han havde muligheden
Jochen Missfeldt imødegik ikke direkte kritikken, men understregede, at han blot ville vise, hvordan det kunne komme så vidt, at to unge mænd skulle dømmes for faneflugt på et tidspunkt, hvor det forekom endnu mere omsonst end under krigen.
- Domsmanden havde muligheden for at redde deres liv. Men han gjorde det ikke. Med den baggrund, han havde, var han ikke i stand til at udvise civilcourage, svarede Jochen Missfeldt, der opfatter sig nog som en slags litterært mindesmærke. Der findes et fysisk mindesmærke over de to henrettede i Nørregårdskov ved Gelting Bugt.
- Domsmanden var ingen sadistisk morder. Han var overbevist om, at han handlede rigtigt og, at han gav sine foresatte en opbakning, sagde Jochen Missfeldt.
Han understregede, at han ved hjælp af breve, som han havde fået fra en nevø, var i stand til at komme meget tæt på den historiske sandhed. Men de danskere, der fangede de to desertører, havde også kunnet redde dem fra en dom på faneflugt.
- Man ved, at danskerne i lang tid diskuterede: Skal vi lade dem gå, overgive dem til værnemagten eller hvad? Det endte med, at danskerne overgav desertørerne til kommandøren i Svendborg. På det tidspunkt interesserede man sig selt ikke for tyskerne i Danmark. Der var man pimært på jagt efter stikkerne, siger Jochen Missfeldt.
"Steilküste" er udkommet på Rowohlt Verlag og koster 19,90 euro. Den har fået store roser i blandt andet Die Zeit, Der Spiegel, Die Tageszeitung og Neue Zürcher Zeitung.
Artiklen blev bragt i Flensborg Avis 14.5. 2005
Kommentarer