Blog
De unge år er de altafgørende
De seneste 20 år af mit voksenliv har ikke haft den store betydning for, hvem jeg er sammenlignet med fire vigtige år i teenagelivet, siger den danske forfatter Jesper Wung-Sung. Han besøger i denne uge Sydslesvigs Læsefestival.
Hvis man allerede er voksen og skal lære sig selv at kende, skal man tænke tilbage på dengang man gik i niende eller tiende klasse. Og er man tilfældigvis skoleelev lige nu i de to klassetrin, så er det nu, at det afgøres, hvem man bliver.
Sådan ser Jesper Wung-Sung på det. Han har skrevet ungdomsromaner om alt fra drengeverdenens fantastiske lege over drengerøvsdruk og vilde hormoner til voksenlivet med den til tider trivielle trummerum i parforhold og en afmagt generelt.
Jesper Wung-Sung er her i uge 11 i 2017 på besøg i Sydslesvig, hvor der er Læsefestival på de danske skoler (se fakta nedenfor) sammen med en gruppe andre danske ungdomsbogs-forfattere.
Selv mener han dog ikke, at hans ungdomsromaner kun er ungdomsromaner. De kan også læses af voksne, siger han.
DET ER NU, DET SKER
- De år I lever lige nu, bliver afgørende for, hvem I bliver, sagde Jesper Wung-Sung, da han mødte en niende og en tiende klasse fra den dansk Duborg-Skole i Flensborg - og sammenlignede sin egen ungdom på Ærø med den seneste halvdel af sit indtil nu 46 år lange liv.
- De seneste 20 år af mit liv er der ikke noget, der har rykket sig afgørende i forhold til tre-fire meget afgørende teenageår, hvor man formes som menneske, sagde han til de lyttende unge.
Et håb med læsefestivalen er, at mødet med en ungdomsforfatter måske kan give de unge lyst til at tage ham ned fra hylden på biblioteket, fortæller Gabriele Fischer-Kosmol fra Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig.
Her og der er et par unge mænd, der ser lidt fjerne ud i blikket. Andre er helt på og stiller også spørgsmål til forfatteren - selv om en lærer havde ønsket sig lidt flere spørgsmål fra sine elever. Måske bundfælder der sig meget hos nogle, måske mindre hos andre. Men hvis vi andre tænker tilbage på dengang, vores lærere tog os med til et foredrag eller en forfatter, der læste op, ser man nok alligevel, at et eller andet blev der hængende.
KREDSER OM KRÆFT
Jesper Wung-Sung er sit kinesiske efternavn til trods født og opvokset på Ærø. Efternavnet har han fra sin oldefar, der stammede fra Kina og endte i København. I 1998 debuterede han med novellesamlingen »To ryk og en aflevering«, og med den indkasserede han Bogforums debutantpris. Hans ungdomsroman »en-to-tre-NU!« er den mest læste roman blandt de ældste skoleklasser i Danmark. Det er en gribende fortælling om Jeppe, der i første gymnasieklasse møder den smukke og mystiske Cecilie, der bliver meget syg af kræft.
I det hele taget kredser Jesper Wung-Sung meget om sygdommen kræft i sit forfatterskab.
- Der er noget mere overordnet, noget filosofisk, ved sygdommen kræft, der optager mig. Modsat en virus er kræft ikke noget, der kommer udefra og angriber kroppen. Kræft kommer indefra. Det er noget fra og i mennesket selv, og det påvirker et menneskes identitet, når det får kræft. Det andet er den død, som vi alle møder. Jeg kan slå op i Statistisk Årbog og se, at mænds gennemsnitlige levealder er 78,5 år. Så kan jeg så regne på sandsynligheden for, at jeg bliver så gammel. Men går jeg ud herfra og bliver kørt ned af en lastbil, så sandsynligheden - lige nu - 99,99 procent for, at jeg ikke bliver så gammel. Jeg skriver ikke bøger, fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg skriver bøger, fordi der er noget, jeg ikke forstår, siger Jesper Wung-Sung.
MAN ER, SOM MAN ER
Et andet tema i hans forfatterskab er dét, at et menneske kan lave om på sig selv. I novellen »At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten« fra novellesamlingen »Trælår« (2009) skriver han om brødrene Jacob og Jeppe, der ligesom forfatteren selv har begyndelsesbogstavet »J« i deres navn. Ligesom de to skikkelser i verdenslitteraturen, Jesus og Judas, der står for det ypperste og det værste.
De to brødre, Jacob og Jeppe, skal være alene hjemme, da forældrene er taget på ferie. Jeppe og Jacob fordriver dagene indenfor med TV og spil. Vennen, Vorte-Morten, kommer forbi, og sammen begynder de at grave et hul ude i haven. Da energien er ved at være brugt op, beslutter brødrene sig for at begrave Vorte-Morten. Efter brødrene har begravet Morten, går de indenfor igen. En udsendelse af »Det lille hus på prærien« er startskuddet på brødrenes rengøringsvanvid. De to har besluttet sig for at være gode mennesker ligesom farmand Charles i »Det lille hus på prærien«.
Efter rengøringen og en tur med græsslåmaskinen har Jacob fået blod på kroppen. Det er resterne af den begravede Vorte-Morten.
En pige i forsamlingen på Duborg-Skolen oplevede slutningen som intetsigende.
- Man skal ikke lave om på sig selv, lyder svaret fra Jesper Wung-Sung.
- Hvis man laver alt for meget om på sig selv, ender det tit galt. Hvis man er doven, skal man acceptere, at man er doven anlagt, siger han.
Man så, der var nogle, der fik lys i øjnene.
HVORNÅR ER GODT NOK?
En dreng ville vide, hvornår Jesper Wung-Sung ved, at hans bog »er god nok til at blive afleveret til forlaget«.
- Vi rækker jo kun hænderne op i klassen, når vi føler os helt sikre på vore svar. Er det også sådan, du har det?
- Ja, hvornår er noget lykkedes? Det handler vel om, hvornår noget er mest troværdigt. I kan sikkert mærke, hvor de vigtigste afsnit er, når I har skrevet en opgave. Jeg er sikker på, at I vil kunne pege de væsentligste afsnit ud bagefter. Sådan har jeg det også. Jeg retter ofte en tekst igennem både 10, 15 og 20 gange, før jeg afleverer den til forlaget. På et eller andet tidspunkt når man altid dertil, at man kan sige, at dette er det bedste.
Blandt ungdomsforfatterne, der deltager i Læsefestival i Sydslesvig. er Marianne Iben Hansen, Mette Finderup, Karsten S. Mogensen, Kenneth Bøgh Andersen og fagbogforfatteren Ole Steen Hansen. Læsefestivalen slutter på lørdag, og man kan læse mere om festivalen på laesefestival.de
FAKTA
• Læsefestival i Sydslesvig 2017 er et samarbejdsprojekt med diverse foreninger i Sydslesvig. Formålet er at skabe fokus på læselyst og formidle læseglæde ved at arrangere diverse læseevents for børn og voksne rundt omkring i Sydslesvig i perioden 6. til 18. marts 2017.
• Læsefestivalens mål er at skabe gode læsevaner og bedre læsere, at skabe læsefællesskaber bredt i Sydslesvig og at styrke bevidstheden i Sydslesvig om nutidig dansk litteratur og at give danske danske forfattere mulighed for at møde et dansk fællesskab uden for Danmark
• Læsefestivalen er for alle klassetrin og også for dagtilbud, fritidshjem og alle andre.
• Festivalen er et samarbejdsprojekt mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Centralbibliotek, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, kirkerne, Zejt-Ung på Flensborg Avis og Nordisk Informationskontor.
De seneste 20 år af mit voksenliv har ikke haft den store betydning for, hvem jeg er sammenlignet med fire vigtige år i teenagelivet, siger den danske forfatter Jesper Wung-Sung. Han besøger i denne uge Sydslesvigs Læsefestival.
Hvis man allerede er voksen og skal lære sig selv at kende, skal man tænke tilbage på dengang man gik i niende eller tiende klasse. Og er man tilfældigvis skoleelev lige nu i de to klassetrin, så er det nu, at det afgøres, hvem man bliver.
Sådan ser Jesper Wung-Sung på det. Han har skrevet ungdomsromaner om alt fra drengeverdenens fantastiske lege over drengerøvsdruk og vilde hormoner til voksenlivet med den til tider trivielle trummerum i parforhold og en afmagt generelt.
Jesper Wung-Sung er her i uge 11 i 2017 på besøg i Sydslesvig, hvor der er Læsefestival på de danske skoler (se fakta nedenfor) sammen med en gruppe andre danske ungdomsbogs-forfattere.
Selv mener han dog ikke, at hans ungdomsromaner kun er ungdomsromaner. De kan også læses af voksne, siger han.
DET ER NU, DET SKER
- De år I lever lige nu, bliver afgørende for, hvem I bliver, sagde Jesper Wung-Sung, da han mødte en niende og en tiende klasse fra den dansk Duborg-Skole i Flensborg - og sammenlignede sin egen ungdom på Ærø med den seneste halvdel af sit indtil nu 46 år lange liv.
- De seneste 20 år af mit liv er der ikke noget, der har rykket sig afgørende i forhold til tre-fire meget afgørende teenageår, hvor man formes som menneske, sagde han til de lyttende unge.
Et håb med læsefestivalen er, at mødet med en ungdomsforfatter måske kan give de unge lyst til at tage ham ned fra hylden på biblioteket, fortæller Gabriele Fischer-Kosmol fra Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig.
Her og der er et par unge mænd, der ser lidt fjerne ud i blikket. Andre er helt på og stiller også spørgsmål til forfatteren - selv om en lærer havde ønsket sig lidt flere spørgsmål fra sine elever. Måske bundfælder der sig meget hos nogle, måske mindre hos andre. Men hvis vi andre tænker tilbage på dengang, vores lærere tog os med til et foredrag eller en forfatter, der læste op, ser man nok alligevel, at et eller andet blev der hængende.
KREDSER OM KRÆFT
Jesper Wung-Sung er sit kinesiske efternavn til trods født og opvokset på Ærø. Efternavnet har han fra sin oldefar, der stammede fra Kina og endte i København. I 1998 debuterede han med novellesamlingen »To ryk og en aflevering«, og med den indkasserede han Bogforums debutantpris. Hans ungdomsroman »en-to-tre-NU!« er den mest læste roman blandt de ældste skoleklasser i Danmark. Det er en gribende fortælling om Jeppe, der i første gymnasieklasse møder den smukke og mystiske Cecilie, der bliver meget syg af kræft.
I det hele taget kredser Jesper Wung-Sung meget om sygdommen kræft i sit forfatterskab.
- Der er noget mere overordnet, noget filosofisk, ved sygdommen kræft, der optager mig. Modsat en virus er kræft ikke noget, der kommer udefra og angriber kroppen. Kræft kommer indefra. Det er noget fra og i mennesket selv, og det påvirker et menneskes identitet, når det får kræft. Det andet er den død, som vi alle møder. Jeg kan slå op i Statistisk Årbog og se, at mænds gennemsnitlige levealder er 78,5 år. Så kan jeg så regne på sandsynligheden for, at jeg bliver så gammel. Men går jeg ud herfra og bliver kørt ned af en lastbil, så sandsynligheden - lige nu - 99,99 procent for, at jeg ikke bliver så gammel. Jeg skriver ikke bøger, fordi jeg synes, det er sjovt. Jeg skriver bøger, fordi der er noget, jeg ikke forstår, siger Jesper Wung-Sung.
MAN ER, SOM MAN ER
Et andet tema i hans forfatterskab er dét, at et menneske kan lave om på sig selv. I novellen »At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten« fra novellesamlingen »Trælår« (2009) skriver han om brødrene Jacob og Jeppe, der ligesom forfatteren selv har begyndelsesbogstavet »J« i deres navn. Ligesom de to skikkelser i verdenslitteraturen, Jesus og Judas, der står for det ypperste og det værste.
De to brødre, Jacob og Jeppe, skal være alene hjemme, da forældrene er taget på ferie. Jeppe og Jacob fordriver dagene indenfor med TV og spil. Vennen, Vorte-Morten, kommer forbi, og sammen begynder de at grave et hul ude i haven. Da energien er ved at være brugt op, beslutter brødrene sig for at begrave Vorte-Morten. Efter brødrene har begravet Morten, går de indenfor igen. En udsendelse af »Det lille hus på prærien« er startskuddet på brødrenes rengøringsvanvid. De to har besluttet sig for at være gode mennesker ligesom farmand Charles i »Det lille hus på prærien«.
Efter rengøringen og en tur med græsslåmaskinen har Jacob fået blod på kroppen. Det er resterne af den begravede Vorte-Morten.
En pige i forsamlingen på Duborg-Skolen oplevede slutningen som intetsigende.
- Man skal ikke lave om på sig selv, lyder svaret fra Jesper Wung-Sung.
- Hvis man laver alt for meget om på sig selv, ender det tit galt. Hvis man er doven, skal man acceptere, at man er doven anlagt, siger han.
Man så, der var nogle, der fik lys i øjnene.
HVORNÅR ER GODT NOK?
En dreng ville vide, hvornår Jesper Wung-Sung ved, at hans bog »er god nok til at blive afleveret til forlaget«.
- Vi rækker jo kun hænderne op i klassen, når vi føler os helt sikre på vore svar. Er det også sådan, du har det?
- Ja, hvornår er noget lykkedes? Det handler vel om, hvornår noget er mest troværdigt. I kan sikkert mærke, hvor de vigtigste afsnit er, når I har skrevet en opgave. Jeg er sikker på, at I vil kunne pege de væsentligste afsnit ud bagefter. Sådan har jeg det også. Jeg retter ofte en tekst igennem både 10, 15 og 20 gange, før jeg afleverer den til forlaget. På et eller andet tidspunkt når man altid dertil, at man kan sige, at dette er det bedste.
Blandt ungdomsforfatterne, der deltager i Læsefestival i Sydslesvig. er Marianne Iben Hansen, Mette Finderup, Karsten S. Mogensen, Kenneth Bøgh Andersen og fagbogforfatteren Ole Steen Hansen. Læsefestivalen slutter på lørdag, og man kan læse mere om festivalen på laesefestival.de
FAKTA
• Læsefestival i Sydslesvig 2017 er et samarbejdsprojekt med diverse foreninger i Sydslesvig. Formålet er at skabe fokus på læselyst og formidle læseglæde ved at arrangere diverse læseevents for børn og voksne rundt omkring i Sydslesvig i perioden 6. til 18. marts 2017.
• Læsefestivalens mål er at skabe gode læsevaner og bedre læsere, at skabe læsefællesskaber bredt i Sydslesvig og at styrke bevidstheden i Sydslesvig om nutidig dansk litteratur og at give danske danske forfattere mulighed for at møde et dansk fællesskab uden for Danmark
• Læsefestivalen er for alle klassetrin og også for dagtilbud, fritidshjem og alle andre.
• Festivalen er et samarbejdsprojekt mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Centralbibliotek, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, kirkerne, Zejt-Ung på Flensborg Avis og Nordisk Informationskontor.
Kommentarer