Blog
Dansksproget litteratur fra Sydslesvig
Ny antologi med dansksproget lyrik og prosa skrevet af sydslesvigere.
I forbindelse med de danske årsmøder i Sydslesvig 2015 præsenteres en antologi med skønlitterære tekster af sydslesvigske forfattere,
»Sydslesvig Antologi« hedder bogen med lyrik og prosa på dansk. Digte og noveller bringes i deres fulde længde, mens der er uddrag af romaner som appetitvækkere til videre læsning.
Et tilfældigt pluk blandt forfatterne afslører navne som Ernst Christiansen, Jacob Kronika, Aksel Lieb, Willy-August Linnemann, Helmut Leckband, Fidde Schulz, Ole Andersen, Rolf Lehfeldt, Gerhard Ernst, Annegret Friederichsen, Kirstin Deckert og Finn Egeris Petersen.
Ideen til bogen kom, da forfatteren Karin Johannsen-Bojsen for et par år siden gennemgik Sydslesvigs dansksprogede litteratur ved et arrangement på Flensborg Bibliotek. Tidligere lærer Signe Andersen, tidligere rektor på Duborg-Skolen i Flensborg, Erik Jensen, og tidligere lektor på Duborg-Skolen Maike Lohse (på billedet) tog ideen til sig og har stået for udvælgelsen af teksterne og udgivelsen af »Sydslesvig Antologi«. Karin Johannsen-Bojsen er også selv repræsenteret i bogen med et uddrag fra »Regnbuelandet II«.
- Mange af de forfattere, vi præsenterer i bogen, er ikke længere i boghandlen, men deres værker findes på biblioteket. Vi vil gerne, at de ikke forbliver glemt og gemt af vejen, men kommer frem i lyset igen, siger de tre udgivere.
Signe Andersen, Erik Jensen og Maike Lohse har bevidst søgt en afgrænsning over for de rene biografiske og selvbiografiske beretninger, men de erkender også, at grænsen mellem erindringsstof og den rene fiktion ikke altid er skarp i det sydslesvigske landskab.
Udvalget er begrænset til det 20. og 21. århundrede - det historiske tidsrum, hvor det danske mindretal blev formet og defineret.
»Bogen finder forhåbentlig vej til mange, ikke blot i Sydslesvig, men også i Danmark, hvor viden og bevidsthed om mindretalsliv gennem tiderne er ringe«, skriver udgiverne i forordet til bogen.
De håber, at bogen vil blive brugt i de ældste klasser i de danske skoler i Sydslesvig.
»Sydslesvig Antologi«kan købes gennem Sydslesvigsk Forening
Bogen er udkommet på forlaget Neffen i Tønder.
Hans Christian Davidsen

Kommentarer