Blog
Da logik var unaturligt
ROMAN. For 300 år siden var hertugdømmerne Slesvig-Holsten et krydsfelt mellem forskellige strømninger - for den danske forfatter Kurt Aust det perfekte sted for en historisk kriminalroman. Den tyske udgave er netop blevet præsenteret på Gottorp Slot.
Af Hans Christian Davidsen
"To veluddannede amerikanere har sagt deres job op for at købe hus i Jerusalem. De to ægtefæller vil bo i den hellige stad i år 2000, hvor de venter på, at Jesus kommer tilbage".
Sådan lød et kort nyhedstelegram i norsk radio i 1996. Forfatteren Kurt Aust var paf over nyheden: Hvordan kunne sådan noget forekomme i den nutid, vi kalder moderne tid?
- Det er en ide, som min oplyste romanfigur Thomas von Boueberge ville have opfattet som direkte absurd for allerede 300 år siden, sagde den danske forfatter Kurt Aust, da han havde Tysklands-premiere på sin bog "Das jüngste Gericht".
Bogpremieren foregik i Hjortesalen på Gottorp Slot, hvor romanen har en aflægger: Hertug Frederik Christian den Fjerde af Holstein-Gottorp spiller nemlig en vigtig rolle i den historiske krimi, der i Danmark og Norge er udkommet med titlen "Vredens dag".
I "Vredens dag" støder kristendom, overtro og nøgterne videnskab sammen med hinanden. Den logisk tænkende professor Thomas von Boueberge går systematisk til værks på en sønderjysk kro, hvor der et dødsfald måske er en forbrydelse. Og kommer i en voldsom disput med en kone, der hævder at snakke med ånder.
Thomas von Boueberge kræver bevis for alting. Konen giver ham ingen beviser.
Ti mennesker har søgt tilflugt på kroen under en voldsom snestorm i 1699. En bliver fundet død. To ankommer udefra, nemlig professoren og den unge student assistent Petter Hortten. De syv andre er under mistanke.
Tvunget til hinanden
Romanens figurer er spærret inde af snestormen. De har vidt forskellig kulturel og religiøs baggrund, er tvunget til hinandens selskab, og det giver konfrontationer.
- Det var historien med de to amerikanere, der gav mig ideen til at hoppe 300 år tilbage i tiden. Jeg spurgte mig selv: Hvordan mon menneskene forestillede sig dommedag i 1699 - præcis det år, da Christian den Femte døde, og Frederik den Fjerde kom på tronen? Jeg havde brug for figurer, der stod for Europas forskellige strømninger. Først tænkte jeg på Norge som det geografiske sted. Men skød hurtigt ideen ned. Norge var i 1600- og 1700-tallet blot et ubetydeligt appendiks til det danske kongerige, sagde Kurt Aust - da han fik spørgsmålet: Hvorfor foregår romanen lige netop i Sønderjylland?
Had mellem konge og hertug
Kurt Aust stammer fra Ikast i Midtjylland, men har siden 1982 boet i Norge. Originaludgaven har Kurt Aust - der engang var pædagog og hed Østergaard til efternavn - udsendt på norsk.
- Jeg fandt meget hurtigt ud af at lægge handlingen i hertugdømmerne. De var tidligere et krydspunkt mellem de vigtige færdselsårer fra Hamborg til Jylland og fra Ribe - dengang en meget vigtig by - til København. Så var der også forholdet mellem den danske konge, Frederik den Fjerde, og hertug Frederik Christian. Kongen og hertugen kunne ikke døje hinanden. Guf for en forfatter, sagde Kurt Aust.
"Vredens dag" er Kurt Austs debutroman. Den har fået flotte anmeldelser i Norge, hvor han blev hædret med Aschehougs Debutantpris i 1999. I Danmark har kritikerne kaldt ham for "lovende". Romanens handling er er stort set fri fantasi, men den er lagt på et baggrundstæppe af virkelige hændelser. Den er en rammefortælling - det vil sige flere afsluttede fortællinger, som forfatteren knytter sammen til en handlingsramme.
Rammen er forskudt, så det er den aldrende Peter Hortten - i 1699 den unge assistent - der som romanens jeg-fortæller sidder i et lille tysk fyrstendømme og skriver om de afgørende dage i sit liv. Professoren Thomas af Boueberge er en tvivler, og hans tvivl sender rystelser ind over Petters liv.
Frækt at sige
- Det er frækt at sige, men det var ikke naturligt at tænke logisk for 300 år siden. Thomas af Boueberge er en detektiv i fortællingen - vel den første af sin slags. Man kendte slet ikke detektiver dengang.
Mens der ikke er den store interesse for at finde sandheden, for at opklare døden, sammenfatter han i en kæde - som den eneste logisk tænkende - en datidens Ole Rømer eller Ludvig Holberg, kommenterede Kurt Aust mellem oplæsningen. Han risikerede i øvrigt at læse op fra romanens slutning. Og slap fra det.
I Danmark er "Vredens dag" udsendt på forlaget Hovedland.
"Das jüngste Gericht" er udsendt på Gustav Kiepenheuer Verlag i Tyskland.
(Artiklen stammer fra Flensborg Avis)
ROMAN. For 300 år siden var hertugdømmerne Slesvig-Holsten et krydsfelt mellem forskellige strømninger - for den danske forfatter Kurt Aust det perfekte sted for en historisk kriminalroman. Den tyske udgave er netop blevet præsenteret på Gottorp Slot.
Af Hans Christian Davidsen
"To veluddannede amerikanere har sagt deres job op for at købe hus i Jerusalem. De to ægtefæller vil bo i den hellige stad i år 2000, hvor de venter på, at Jesus kommer tilbage".
Sådan lød et kort nyhedstelegram i norsk radio i 1996. Forfatteren Kurt Aust var paf over nyheden: Hvordan kunne sådan noget forekomme i den nutid, vi kalder moderne tid?
- Det er en ide, som min oplyste romanfigur Thomas von Boueberge ville have opfattet som direkte absurd for allerede 300 år siden, sagde den danske forfatter Kurt Aust, da han havde Tysklands-premiere på sin bog "Das jüngste Gericht".
Bogpremieren foregik i Hjortesalen på Gottorp Slot, hvor romanen har en aflægger: Hertug Frederik Christian den Fjerde af Holstein-Gottorp spiller nemlig en vigtig rolle i den historiske krimi, der i Danmark og Norge er udkommet med titlen "Vredens dag".
I "Vredens dag" støder kristendom, overtro og nøgterne videnskab sammen med hinanden. Den logisk tænkende professor Thomas von Boueberge går systematisk til værks på en sønderjysk kro, hvor der et dødsfald måske er en forbrydelse. Og kommer i en voldsom disput med en kone, der hævder at snakke med ånder.
Thomas von Boueberge kræver bevis for alting. Konen giver ham ingen beviser.
Ti mennesker har søgt tilflugt på kroen under en voldsom snestorm i 1699. En bliver fundet død. To ankommer udefra, nemlig professoren og den unge student assistent Petter Hortten. De syv andre er under mistanke.
Tvunget til hinanden
Romanens figurer er spærret inde af snestormen. De har vidt forskellig kulturel og religiøs baggrund, er tvunget til hinandens selskab, og det giver konfrontationer.
- Det var historien med de to amerikanere, der gav mig ideen til at hoppe 300 år tilbage i tiden. Jeg spurgte mig selv: Hvordan mon menneskene forestillede sig dommedag i 1699 - præcis det år, da Christian den Femte døde, og Frederik den Fjerde kom på tronen? Jeg havde brug for figurer, der stod for Europas forskellige strømninger. Først tænkte jeg på Norge som det geografiske sted. Men skød hurtigt ideen ned. Norge var i 1600- og 1700-tallet blot et ubetydeligt appendiks til det danske kongerige, sagde Kurt Aust - da han fik spørgsmålet: Hvorfor foregår romanen lige netop i Sønderjylland?
Had mellem konge og hertug
Kurt Aust stammer fra Ikast i Midtjylland, men har siden 1982 boet i Norge. Originaludgaven har Kurt Aust - der engang var pædagog og hed Østergaard til efternavn - udsendt på norsk.
- Jeg fandt meget hurtigt ud af at lægge handlingen i hertugdømmerne. De var tidligere et krydspunkt mellem de vigtige færdselsårer fra Hamborg til Jylland og fra Ribe - dengang en meget vigtig by - til København. Så var der også forholdet mellem den danske konge, Frederik den Fjerde, og hertug Frederik Christian. Kongen og hertugen kunne ikke døje hinanden. Guf for en forfatter, sagde Kurt Aust.
"Vredens dag" er Kurt Austs debutroman. Den har fået flotte anmeldelser i Norge, hvor han blev hædret med Aschehougs Debutantpris i 1999. I Danmark har kritikerne kaldt ham for "lovende". Romanens handling er er stort set fri fantasi, men den er lagt på et baggrundstæppe af virkelige hændelser. Den er en rammefortælling - det vil sige flere afsluttede fortællinger, som forfatteren knytter sammen til en handlingsramme.
Rammen er forskudt, så det er den aldrende Peter Hortten - i 1699 den unge assistent - der som romanens jeg-fortæller sidder i et lille tysk fyrstendømme og skriver om de afgørende dage i sit liv. Professoren Thomas af Boueberge er en tvivler, og hans tvivl sender rystelser ind over Petters liv.
Frækt at sige
- Det er frækt at sige, men det var ikke naturligt at tænke logisk for 300 år siden. Thomas af Boueberge er en detektiv i fortællingen - vel den første af sin slags. Man kendte slet ikke detektiver dengang.
Mens der ikke er den store interesse for at finde sandheden, for at opklare døden, sammenfatter han i en kæde - som den eneste logisk tænkende - en datidens Ole Rømer eller Ludvig Holberg, kommenterede Kurt Aust mellem oplæsningen. Han risikerede i øvrigt at læse op fra romanens slutning. Og slap fra det.
I Danmark er "Vredens dag" udsendt på forlaget Hovedland.
"Das jüngste Gericht" er udsendt på Gustav Kiepenheuer Verlag i Tyskland.
(Artiklen stammer fra Flensborg Avis)
Kommentarer