Blog
Børne-litteraturen længe leve
"I Danmark udkommer cirka 2000 nye børne- og ungdomsbøger hvert år. Men det er langt de færreste, som kommer til at stå på hylderne i børneværelset eller på skolebiblioteket. Det er nemlig stadig de gamle titler, børnene får i fødselsdagsgave, og som de kan låne på skolebibliotekerne. Det risikerer at ødelægge børnenes lyst til at læse, advarer Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet. - Selv om der udkommer så mange børnelitterære titler om året, så er det de færreste, der når frem til spalterne i aviserne, magasinerne eller omtales i de elektroniske medier. Det betyder, at de nye bøger har svært ved at nå frem til børnene. Børn vil også gerne læse om noget om deres egen nutid. Men jeg frygter, at læselysten falder, hvis børn ser litteraturen som noget musealt og uden variation, hvor der ikke er plads til det nye, siger Anna Karlskov Skyggebjerg." Ovenstående er klippet ud fra DR' S arkiv .og artiklen om fremtidens børns læselyst , eller mangel på samme er netop i aften også nævnt i forbindelse med nordisk råds børnepris ,der netop skal uddeles for første gang. www.dr.dk/Nyheder/kultur/Boeger/2013/10/30/150058.htm Først nu har jeg fået tid og overskud til at blande mig i debatten om børnelitteraturens vilkår., og jeg er ikke enig i den udtrykte bekymring vedr. Børn og litteraturkendskab, i hvertfald ikke den litteratur jeg møder indenfor mit fagområde. Bare den oplysning at der udgives ca 2000 børnebøger om året, overraskede mig, tænk det er i gennemsnit over 6 udgivelser om dagen..Hmmm, kan det nu være rigtigt ? Det er for mig at læse et udtryk for at vi har en rig og mangfoldig børnelitteratur, og der er da nok af titler at give sig i kast med. Om det er sandt at området er trængt når det drejer sig om skolebørnsalderen vil jeg ikke udtale mig om, men ;jeg føler mig provokeret ;hvis udtalelserne går på børn i 0-6 års alderen. Jeg er selv rollemodel for utallige børn på Ærø qua mit arbejde som pædagog og sproglig vejleder på øen, og jeg vil med dette;forsinkede input til diskussionen, pointerer at danske daginstitutioner er igang med et mere formaliseret sprogarbejde ( blandt andet pålagt via læreplanerne som blev indført 1. August 2004) . Det er min påstand at netop nyere børnelitteratur bliver brugt flittigt som arbejdsredskab i meget læreplansrelateret arbejde. Både forlag , universiteter og pædagogiske uddannelsessteder har luppen på de læringspotentialer der ligger i begrebet " Dialogisk læsning" som netop er den mest brugte metode at læse op på i landets daginstitutioner At der også ligger en guldgrube af viden om videreformidling af litteraturen ude i de danske daginstitutioner er ikke et postulat, men en viden jeg fremsætter med 28 års erfaring indenfor den pædagogiske verden. Jeg er uddannet som børnehavepædagog i 1985 , og har dagligt i al den tid læst minimum en børnebog om dagen, så jeg anser mig selv som absolut professionel bruger af denne genre. Vi er mange pædagoger rundt om i hele landet der er ved at sætte børnelæsegrupper i gang . Dette er et tiltag især sprogfattige børn profitterer af, og rent personligt vil jeg fortælle at det et er noget af det sjoveste jeg længe har været med til. At det så også virker sprogfremmende , kulturbærende og inkluderende gør jo at det er en ren "opturs metode "og en født succes. Det er bare lidt tankevækkende at det vi pædagoger har gået og gjort altid, først får vind i sejlene når det bliver hypet og solgt med kurser og nemt tilgængeligt materiale, men fred være med det. Det er nemlig også en god håndsrækning til alle os daginstitutionsansatte i en travl hverdag, når vi ikke alle sammen hele tiden skal ud og opfinde den dybe tallerken, men kan gøre brug af grydeklare koncepter. Nu vil jeg ikke være reklamesøjle for en bestemt måde at gøre tingene på , men baretilføje at det er min oplevelse når vi bliver kultur bærere i børnenes litterære dannelse, er det altså både med brug af gamle klassikere og nyere og " gode" gennemarbejdede bøger, skrevet af nogle af de mange børnebogsforfattere der findes. Med 2000 børnebogs udgivelser på et år bare i Danmark, så kræver det sin mand og kvinde at finde frem til de aller bedste af slagsen, men jeg ved også at både bibliotekets ansatte, og pædagogerne , forældrene ,og sikkert mange andre , er kritiske og bevidste om kun at videregive det bedste,og på det faglige plan har jeg respekt for de folk der går ind i arbejdet og støtter op om at udvikle materiale til os travle pædagoger, og de fleste produkter er heldigvis produceret med udgangspunkt i den nordiske børnehavetradition hvor vi både lærer med øjne , ører og hele kroppen. Læring starter ikke først i skolen , læring er noget vi kan opleve gennem hele livet. Nu er der så kommet en ny pris der bliver uddelt i aften. Jeg hørte netop i kulturnyt at den er blevet indstiftet for at få mere fokus på børnelitteraturen. Ja, priser kan bruges til meget, men de er altså ikke det eneste saliggørende for om en bog bliver kendt eller ej. Årets børnebog. Hvem mon har forfattet den .Og er den god ? Prøv den , du kan jo altid starte med at låne den på biblioteket. Hold øje med presse omtalen, for mon ikke børnebogen nu bliver det nye sort ? - og husk at årets julegave ikke behøver at være fra "fætteren." .altså ham med de berømte forbogstaver Hvad med at prøve at finde en bog gave i den lokale boghandler, og gerne en der er skrevet af en af de mange børnebogsforfattere der vover noget nyt, eller også gerne en god gammel klassiker ,for de er nu heller aldrig at foragte. Det kunne være skønt hvis flere får øjnene op for hvad bøger kan give af hyggeligt samvær, fælles oplevelser og sproglige kompetencer. Lad os alle støtte op om god litteratur , gerne allerede fra starten af livet.
"I Danmark udkommer cirka 2000 nye børne- og ungdomsbøger hvert år. Men det er langt de færreste, som kommer til at stå på hylderne i børneværelset eller på skolebiblioteket. Det er nemlig stadig de gamle titler, børnene får i fødselsdagsgave, og som de kan låne på skolebibliotekerne. Det risikerer at ødelægge børnenes lyst til at læse, advarer Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet. - Selv om der udkommer så mange børnelitterære titler om året, så er det de færreste, der når frem til spalterne i aviserne, magasinerne eller omtales i de elektroniske medier. Det betyder, at de nye bøger har svært ved at nå frem til børnene. Børn vil også gerne læse om noget om deres egen nutid. Men jeg frygter, at læselysten falder, hvis børn ser litteraturen som noget musealt og uden variation, hvor der ikke er plads til det nye, siger Anna Karlskov Skyggebjerg." Ovenstående er klippet ud fra DR' S arkiv .og artiklen om fremtidens børns læselyst , eller mangel på samme er netop i aften også nævnt i forbindelse med nordisk råds børnepris ,der netop skal uddeles for første gang. www.dr.dk/Nyheder/kultur/Boeger/2013/10/30/150058.htm Først nu har jeg fået tid og overskud til at blande mig i debatten om børnelitteraturens vilkår., og jeg er ikke enig i den udtrykte bekymring vedr. Børn og litteraturkendskab, i hvertfald ikke den litteratur jeg møder indenfor mit fagområde. Bare den oplysning at der udgives ca 2000 børnebøger om året, overraskede mig, tænk det er i gennemsnit over 6 udgivelser om dagen..Hmmm, kan det nu være rigtigt ? Det er for mig at læse et udtryk for at vi har en rig og mangfoldig børnelitteratur, og der er da nok af titler at give sig i kast med. Om det er sandt at området er trængt når det drejer sig om skolebørnsalderen vil jeg ikke udtale mig om, men ;jeg føler mig provokeret ;hvis udtalelserne går på børn i 0-6 års alderen. Jeg er selv rollemodel for utallige børn på Ærø qua mit arbejde som pædagog og sproglig vejleder på øen, og jeg vil med dette;forsinkede input til diskussionen, pointerer at danske daginstitutioner er igang med et mere formaliseret sprogarbejde ( blandt andet pålagt via læreplanerne som blev indført 1. August 2004) . Det er min påstand at netop nyere børnelitteratur bliver brugt flittigt som arbejdsredskab i meget læreplansrelateret arbejde. Både forlag , universiteter og pædagogiske uddannelsessteder har luppen på de læringspotentialer der ligger i begrebet " Dialogisk læsning" som netop er den mest brugte metode at læse op på i landets daginstitutioner At der også ligger en guldgrube af viden om videreformidling af litteraturen ude i de danske daginstitutioner er ikke et postulat, men en viden jeg fremsætter med 28 års erfaring indenfor den pædagogiske verden. Jeg er uddannet som børnehavepædagog i 1985 , og har dagligt i al den tid læst minimum en børnebog om dagen, så jeg anser mig selv som absolut professionel bruger af denne genre. Vi er mange pædagoger rundt om i hele landet der er ved at sætte børnelæsegrupper i gang . Dette er et tiltag især sprogfattige børn profitterer af, og rent personligt vil jeg fortælle at det et er noget af det sjoveste jeg længe har været med til. At det så også virker sprogfremmende , kulturbærende og inkluderende gør jo at det er en ren "opturs metode "og en født succes. Det er bare lidt tankevækkende at det vi pædagoger har gået og gjort altid, først får vind i sejlene når det bliver hypet og solgt med kurser og nemt tilgængeligt materiale, men fred være med det. Det er nemlig også en god håndsrækning til alle os daginstitutionsansatte i en travl hverdag, når vi ikke alle sammen hele tiden skal ud og opfinde den dybe tallerken, men kan gøre brug af grydeklare koncepter. Nu vil jeg ikke være reklamesøjle for en bestemt måde at gøre tingene på , men baretilføje at det er min oplevelse når vi bliver kultur bærere i børnenes litterære dannelse, er det altså både med brug af gamle klassikere og nyere og " gode" gennemarbejdede bøger, skrevet af nogle af de mange børnebogsforfattere der findes. Med 2000 børnebogs udgivelser på et år bare i Danmark, så kræver det sin mand og kvinde at finde frem til de aller bedste af slagsen, men jeg ved også at både bibliotekets ansatte, og pædagogerne , forældrene ,og sikkert mange andre , er kritiske og bevidste om kun at videregive det bedste,og på det faglige plan har jeg respekt for de folk der går ind i arbejdet og støtter op om at udvikle materiale til os travle pædagoger, og de fleste produkter er heldigvis produceret med udgangspunkt i den nordiske børnehavetradition hvor vi både lærer med øjne , ører og hele kroppen. Læring starter ikke først i skolen , læring er noget vi kan opleve gennem hele livet. Nu er der så kommet en ny pris der bliver uddelt i aften. Jeg hørte netop i kulturnyt at den er blevet indstiftet for at få mere fokus på børnelitteraturen. Ja, priser kan bruges til meget, men de er altså ikke det eneste saliggørende for om en bog bliver kendt eller ej. Årets børnebog. Hvem mon har forfattet den .Og er den god ? Prøv den , du kan jo altid starte med at låne den på biblioteket. Hold øje med presse omtalen, for mon ikke børnebogen nu bliver det nye sort ? - og husk at årets julegave ikke behøver at være fra "fætteren." .altså ham med de berømte forbogstaver Hvad med at prøve at finde en bog gave i den lokale boghandler, og gerne en der er skrevet af en af de mange børnebogsforfattere der vover noget nyt, eller også gerne en god gammel klassiker ,for de er nu heller aldrig at foragte. Det kunne være skønt hvis flere får øjnene op for hvad bøger kan give af hyggeligt samvær, fælles oplevelser og sproglige kompetencer. Lad os alle støtte op om god litteratur , gerne allerede fra starten af livet.
Kommentarer