Blog
"Hopperens" endeligt
Hm.. Det er ikke altid til at forstå at den klaprende skrivemaskine "for ever" er erstattet med et pc-under. Der var noget over den gamle "Hopper". Et arvestykke fra en fjern fortid der har fulgt mig i mange år. Nogle dage var den en erklæret fjende. Andre dage den eneste ene. Alle dage uundværlig. Klap - klap. Riitsj.. Bim. Hold så op, hvor det var musik, der ville noget. Ikke som de umælende apparater der senere har erstattet den.
Den står på reolen nu. Som pynt . Hvor den støtter sig op ad en tømt vodkaflaske direkte importeret fra Rusland. Samt en engel. Det må da være passende efter års tro tjeneste. Ja, det var ikke mig der tømte flasken sammen med klaprende "Hopper". Den blev nydt i fællesskab med tidligere naboer. Men tænkte, at når nu "Hopperen" skulle på pension, måtte den gerne nyde flasken. De klæder hinanden. Den havde sådan set heller ikke haft nogen indflydelse på at skulle gå fra at være the "Chief in charge" på papir til at blive et stakkels levn fra en tid uden pc'er. Til stor fryd for angribende børnepillefingre.
Gud ved om nogen om x antal år vil finde en gammel skrammet pc-model så karakterfuld, at den stilles frem på en reol. Til fryd og undren. Jeg tror det næppe. De gulnede klodser er der ingen, der gider se på. De ryger straks på "fyllingen" - karakter- og tangentløse tingester, som de er.
Men "Hopperen" - den kommer til at stå i mange år. Måske kommer den på museum? Et par stykker har allerede meldt sig som arvtagere. Om lang tid forstås.
Selv overvejer jeg, om det mon kan lade sig gøre at købe et nyt farvebånd.
Bare for lige at prøve...
Hopperens mor.
Hm.. Det er ikke altid til at forstå at den klaprende skrivemaskine "for ever" er erstattet med et pc-under. Der var noget over den gamle "Hopper". Et arvestykke fra en fjern fortid der har fulgt mig i mange år. Nogle dage var den en erklæret fjende. Andre dage den eneste ene. Alle dage uundværlig. Klap - klap. Riitsj.. Bim. Hold så op, hvor det var musik, der ville noget. Ikke som de umælende apparater der senere har erstattet den.
Den står på reolen nu. Som pynt . Hvor den støtter sig op ad en tømt vodkaflaske direkte importeret fra Rusland. Samt en engel. Det må da være passende efter års tro tjeneste. Ja, det var ikke mig der tømte flasken sammen med klaprende "Hopper". Den blev nydt i fællesskab med tidligere naboer. Men tænkte, at når nu "Hopperen" skulle på pension, måtte den gerne nyde flasken. De klæder hinanden. Den havde sådan set heller ikke haft nogen indflydelse på at skulle gå fra at være the "Chief in charge" på papir til at blive et stakkels levn fra en tid uden pc'er. Til stor fryd for angribende børnepillefingre.
Gud ved om nogen om x antal år vil finde en gammel skrammet pc-model så karakterfuld, at den stilles frem på en reol. Til fryd og undren. Jeg tror det næppe. De gulnede klodser er der ingen, der gider se på. De ryger straks på "fyllingen" - karakter- og tangentløse tingester, som de er.
Men "Hopperen" - den kommer til at stå i mange år. Måske kommer den på museum? Et par stykker har allerede meldt sig som arvtagere. Om lang tid forstås.
Selv overvejer jeg, om det mon kan lade sig gøre at købe et nyt farvebånd.
Bare for lige at prøve...
Hopperens mor.
Kommentarer