Blog
Lidt om litteraturens Nobelpris …
Så blev vi endnu engang rendt over ende i vores forsøg på at vædde om udfaldet af årets store pris i litteratur. Denne gang var det – igen – et overraskende og kontroversielt valg! Og vi bliver så skuffede og vinder ikke noget som helst i de selvbestaltede væddemål med vores åh så forudsigelige forslag til forfatternavne. Forudsigelige, ja, men navne, som efter vores mening er højt kvalificerede til sådan en forfatterskabspris. Men nobelpriser er ikke et demokratisk anliggende. Alt kan ske!
Nobelkomiteens virkelighed er en anden end vores, styret af andre motiver end de rent litterære og populært læsbare … Nobelkomiteen har ofte haft et godt øje til forfattere, som også har præsteret politisk i deres hjemlande og haft en rolle som vigtige moralske stemmer i forhold til lokale problemer. Se bare på et eksempel som Orhan Pamuk. Den litterære kvalitet lægges der dog heldigvis også vægt på!
Men Mo Yan - ham kender vi slet ikke! Og vi bliver næsten lidt fornærmede, når vores tryghedsnarkomani ikke tilfredsstilles! For vi ville meget hellere ha’ set japanske Murakami eller én af de store amerikanere, f.eks. DeLillo på skamlen, for dem har vi på dansk og kender til og læser og elsker! Næsten ingen i Danmark kender kinesiske Mo Yan! Ikke en eneste af hans bøger er oversat til dansk - vi kender i det hele taget meget lidt til kinesisk litteratur!
Og hvorfor gør vi så ikke det?
Næ, vores læsning er selvfølgelig farvet af, hvad danske forlag finder det værd at overføre til det danske bogmarked, for vi ser jo efterhånden ikke ret meget til fremmed litteratur i den skandinavisk/engelsk/amerikansk dominerede litteraturverden, der bliver gjort tilgængelig for os.
Forlagene er forsigtige – vi er et lille sprogområde – og de vil argumentere med, at vi hellere læser endnu en angelsaksisk eller skandinavisk udgivelse. Det er alt for risikabelt for dem, men det er faktisk synd for os! Og vi ser misundeligt til Sverige og Norge, som er meget bedre til det med oversættelser fra fjerne sprog …
Mo Yan lyder som et spændende og bredt favnende forfatterskab, rummende både myte og modernisme, litterære eksperimenter og fantasifulde historier. Og hans forfatterskab kan også læses som en kommentar til politisk kontroversielle forhold i et land, vi mest kender som en økonomisk supermagt.
Så lad os håbe på, at litteraturens landkort er blevet større med denne pris, og at vi om et stykke tid får et af hans hovedværker på dansk!! TAK!
Så blev vi endnu engang rendt over ende i vores forsøg på at vædde om udfaldet af årets store pris i litteratur. Denne gang var det – igen – et overraskende og kontroversielt valg! Og vi bliver så skuffede og vinder ikke noget som helst i de selvbestaltede væddemål med vores åh så forudsigelige forslag til forfatternavne. Forudsigelige, ja, men navne, som efter vores mening er højt kvalificerede til sådan en forfatterskabspris. Men nobelpriser er ikke et demokratisk anliggende. Alt kan ske!
Nobelkomiteens virkelighed er en anden end vores, styret af andre motiver end de rent litterære og populært læsbare … Nobelkomiteen har ofte haft et godt øje til forfattere, som også har præsteret politisk i deres hjemlande og haft en rolle som vigtige moralske stemmer i forhold til lokale problemer. Se bare på et eksempel som Orhan Pamuk. Den litterære kvalitet lægges der dog heldigvis også vægt på!
Men Mo Yan - ham kender vi slet ikke! Og vi bliver næsten lidt fornærmede, når vores tryghedsnarkomani ikke tilfredsstilles! For vi ville meget hellere ha’ set japanske Murakami eller én af de store amerikanere, f.eks. DeLillo på skamlen, for dem har vi på dansk og kender til og læser og elsker! Næsten ingen i Danmark kender kinesiske Mo Yan! Ikke en eneste af hans bøger er oversat til dansk - vi kender i det hele taget meget lidt til kinesisk litteratur!
Og hvorfor gør vi så ikke det?
Næ, vores læsning er selvfølgelig farvet af, hvad danske forlag finder det værd at overføre til det danske bogmarked, for vi ser jo efterhånden ikke ret meget til fremmed litteratur i den skandinavisk/engelsk/amerikansk dominerede litteraturverden, der bliver gjort tilgængelig for os.
Forlagene er forsigtige – vi er et lille sprogområde – og de vil argumentere med, at vi hellere læser endnu en angelsaksisk eller skandinavisk udgivelse. Det er alt for risikabelt for dem, men det er faktisk synd for os! Og vi ser misundeligt til Sverige og Norge, som er meget bedre til det med oversættelser fra fjerne sprog …
Mo Yan lyder som et spændende og bredt favnende forfatterskab, rummende både myte og modernisme, litterære eksperimenter og fantasifulde historier. Og hans forfatterskab kan også læses som en kommentar til politisk kontroversielle forhold i et land, vi mest kender som en økonomisk supermagt.
Så lad os håbe på, at litteraturens landkort er blevet større med denne pris, og at vi om et stykke tid får et af hans hovedværker på dansk!! TAK!
Kommentarer