Blog
Ferie-filosofi
Når jeg tilbringer min sommerferie i sommerhus, kan jeg få læst moppedrengene og bøgerne med det lidt tungere tankegods …
Og nogle gange sker det, at jeg støder på bøger, som sætter uudslettelige spor i min erindring, og som rykker ved mine forestillinger om verden.
Denne gang et par filosofisk/moralske sager, som jeg blev så begejstret for, at jeg synes de skal omtales og anbefales:
”Pindsvinets elegance” af den franske forfatter Muriel Barbery fortryllede mig totalt med sin sofistikerede humor og sit poetiske livssyn. Og jeg havde jo tiden til at kapere og filosofere videre på bogens mere vidtløftige tanker!
Vi er i det centrale Paris. I en ejendom med luksuslejligheder beboet af rige familier. Renée, portnerske gennem 27 år, er vidne til deres overdådige men indholdsløse liv. Udadtil svarer hun godt til den gængse forestilling om en fransk concierge: gammel, fed, krakilsk og klistret til tv-skærmen fra morgen til aften. Men – hvad hendes arbejdsgivere ikke aner – er, at Renée er en kultiveret autodidakt, levende optaget af kunst, filosofi, musik og japansk kultur.
Så er der Paloma, en usædvanlig tolvårig. Hun er datter af en af de velstående familier, et begavet og klarsynet barn, som har besluttet at gøre ende på sit liv den sekstende juni, hendes trettenårs fødselsdag. Indtil da vil hun blive ved med at opføre sig som alle forventer af en teenager: dyrke sine aldersbetingede interesser, passe sin skolegang og være en lydig men genstridig datter.
Og jeg blev ret begejstret over at opdage, at den var filmatiseret og havde premiere i København – i den nyligt renoverede Gloria-biograf også denne sommer!
Bog nr. 2 var ”Legesyge” af den unge tyske forfatter, Juli Zeh, som jeg har læst andet af, og som jeg regner for en stor litterær begavelse!
Det er en fascinerende og velskrevet historie om magt og moral, som tager sit udgangspunkt i to meget intelligente skoleelevers leg med omgivelserne.
Ada er den egentlige hovedperson: enspænder i et kærlighedsløst liv med en forgrædt mor og en fjern far, som hun har et stærkt intellektuelt spil med. Man aner, hvor intelligensen har sit ophav.
Hendes mindst lige så kvikke egyptiske kammerat Alev starter sammen med Ada et spil, som ender med en kompliceret fælde for læreren Smutek: et erotisk forhold mellem Ada og Smutek bliver bærende element i en leg om kontrol og afpresning.
Alt falder fra hinanden, de bliver opdaget, alle parter mødes i retssalen. Men Ada har lovet Smutek at hun styrer slagets gang, at de mødes senere. Med sin blændende intelligens kontrollerer den 15-årige pige fuldstændig begivenhederne. Slutningen skal ikke røbes, men den er god og livsbekræftende.
Det lyder på sin vis uspiseligt, men man bliver fanget af mødet mellem de to - der hvor spillet bliver til alvor, der hvor magien opstår. Hvem underkaster sig hvem? Hvad sker der når moralen nedbrydes helt?
Prøv selv – du vil ikke fortryde, at du har brugt din kostbare tid!!
Og hvis du har fået lyst til flere af de moralsk/filosofiske romaner, så se denne litteraturliste: http://www.litteratursiden.dk/lister/filosofi

Kommentarer