Blog
Du bli'r, hvad du læser - eller???
Det har jo altid været en udbredt opfattelse, at film og spil kan være farlige medier, fordi vi føler, vi er mere direkte tilskuere til de begivenheder, der formidles i disse medier!
Men skal man tro en ny amerikansk undersøgelse, kan hverken spil, teater eller film måle sig med den oplevelse, man kan få i skønlitteratur. Når vi læser, skaber vi vores egne billeder, og det gør, at vi i højere grad føler os som personerne, viser undersøgelsen. Bøger lader os komme dybere ind i karakterernes tanker og motiver, end det er tilfældet i spil og film. Og det er helt afgørende for den grad af identifikation, vi kan opnå. Litteraturen har altså en særlig kraft og kan noget, som ingen andre medier formår! Bøger kan simpelthen påvirke os, så vi tænker og handler som de personer, vi læser om!
Det amerikanske forskningsprojekt består af seks forskellige forsøg foretaget blandt 500 frivillige. Bag forskningsprojektet står ph.d i psykologi Geoff Kaufmann og kollegaen Lisa Libby, og undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'Journal of Personality and Social Psychology'.
I et af forsøgene læste testpersonerne om en mand, der måtte overvinde en række besværligheder for at komme til at stemme. Og ved præsidentvalget i USA kort efter testen var de, der havde læst historien, mere tilbøjelige til at få taget sig sammen til at gå hen og stemme end de, der ikke havde læst historien.
Altså: Hvis undersøgelsen taler sandt, kan litterære karakterer smitte af på vores tanker og handlinger, hvis vi bliver tilstrækkeligt opslugt af en bog. Forskerne kalder fænomenet ”experience-taking”.
Selvfølgelig er dette en mindre undersøgelse, men absolut spændende nyt for os, som tror på, at læsning af skønlitteratur gør os mere empatiske og at det er vigtigt, også for voksne, at kunne blive opslugt af litteratur. Bagsiden af medaljen er så de tilfælde, hvor den indlevende læsning går hen og bliver farlig. Et klassisk eksempel er jo Goethes ”Den unge Werthers lidelser”, hvor unge Werther lider af ulykkelig kærlighed og begår selvmord. Og det gjorde nogle af læserne så også!
Eksemplet er ekstremt! Det normale vil være, at bøgerne forandrer og inspirerer os, uden at vi behøver afprøve det i virkeligheden. Vi har indimellem brug for at afprøve det farlige og pirrende – derfor er vi så fascineret af gys! Og litteraturen kan virke som en ventil: vi er ude og røre ved noget af det, der er rigtig farligt, men lander alligevel bare trygt og godt i sofaen igen. Erfaringen fra bøgerne kan give os en oplevelse, uden at vi behøver afprøve tingene i virkeligheden.
Men er du blevet en kende mere hårdkogt efter at have slugt Jussi Adler-Olsens bøger om politimanden Carl Mørck, eller udviklede du sågar en snert af sociopati efter at være opslugt af Patrick Batemans univers i ”American Psycho”? Så er det altså ikke uden grund!!!
Læs mere om det amerikanske forskningsprojekt i denne artikel.
Yderligere inspiration kan hentes i: 'Varför läsa litteratur' (2007)? af Magnus Persson (førende inden for læseforskning i Norden).
Det har jo altid været en udbredt opfattelse, at film og spil kan være farlige medier, fordi vi føler, vi er mere direkte tilskuere til de begivenheder, der formidles i disse medier!
Men skal man tro en ny amerikansk undersøgelse, kan hverken spil, teater eller film måle sig med den oplevelse, man kan få i skønlitteratur. Når vi læser, skaber vi vores egne billeder, og det gør, at vi i højere grad føler os som personerne, viser undersøgelsen. Bøger lader os komme dybere ind i karakterernes tanker og motiver, end det er tilfældet i spil og film. Og det er helt afgørende for den grad af identifikation, vi kan opnå. Litteraturen har altså en særlig kraft og kan noget, som ingen andre medier formår! Bøger kan simpelthen påvirke os, så vi tænker og handler som de personer, vi læser om!
Det amerikanske forskningsprojekt består af seks forskellige forsøg foretaget blandt 500 frivillige. Bag forskningsprojektet står ph.d i psykologi Geoff Kaufmann og kollegaen Lisa Libby, og undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'Journal of Personality and Social Psychology'.
I et af forsøgene læste testpersonerne om en mand, der måtte overvinde en række besværligheder for at komme til at stemme. Og ved præsidentvalget i USA kort efter testen var de, der havde læst historien, mere tilbøjelige til at få taget sig sammen til at gå hen og stemme end de, der ikke havde læst historien.
Altså: Hvis undersøgelsen taler sandt, kan litterære karakterer smitte af på vores tanker og handlinger, hvis vi bliver tilstrækkeligt opslugt af en bog. Forskerne kalder fænomenet ”experience-taking”.
Selvfølgelig er dette en mindre undersøgelse, men absolut spændende nyt for os, som tror på, at læsning af skønlitteratur gør os mere empatiske og at det er vigtigt, også for voksne, at kunne blive opslugt af litteratur. Bagsiden af medaljen er så de tilfælde, hvor den indlevende læsning går hen og bliver farlig. Et klassisk eksempel er jo Goethes ”Den unge Werthers lidelser”, hvor unge Werther lider af ulykkelig kærlighed og begår selvmord. Og det gjorde nogle af læserne så også!
Eksemplet er ekstremt! Det normale vil være, at bøgerne forandrer og inspirerer os, uden at vi behøver afprøve det i virkeligheden. Vi har indimellem brug for at afprøve det farlige og pirrende – derfor er vi så fascineret af gys! Og litteraturen kan virke som en ventil: vi er ude og røre ved noget af det, der er rigtig farligt, men lander alligevel bare trygt og godt i sofaen igen. Erfaringen fra bøgerne kan give os en oplevelse, uden at vi behøver afprøve tingene i virkeligheden.
Men er du blevet en kende mere hårdkogt efter at have slugt Jussi Adler-Olsens bøger om politimanden Carl Mørck, eller udviklede du sågar en snert af sociopati efter at være opslugt af Patrick Batemans univers i ”American Psycho”? Så er det altså ikke uden grund!!!
Læs mere om det amerikanske forskningsprojekt i denne artikel.
Yderligere inspiration kan hentes i: 'Varför läsa litteratur' (2007)? af Magnus Persson (førende inden for læseforskning i Norden).
Kommentarer