Blog
Livet mellem gamle bøger
I dagbladet Politiken fra 17. januar 2017 kunne man læse om en undersøgelse, der viste, at danskerne og i høj grad de unge helst vil læse på papir. Mine oplevelser blandt gamle bøger bekræfter det, og jeg fik lyst til at fortælle.
Som pensioneret bibliotekar har jeg været rigtig heldig med at finde et godt frivillig-job, jeg havde nær skrevet som pensioneret bogmenneske, men det passer ikke. Jeg vil altid være bogmenneske, og så er det dejligt at møde ligesindede.
Jeg er tilknyttet bogafdelingen i et stort genbrugsmarked i velgørenhedsbranchen, vi er 10 "ansatte" blandt bøgerne, og i hele genbrugsmarkedet op mod et par hundrede. Bøgernes opstilling er "biblioteksagtig", altså alfabetisk hvad angår skønlitteratur foruden mange emneopstillinger. Der er til stadighed ca 15000 bind på hylden. Vores vareudbud er helt afhængig af det, borgerne afleverer, og når vi har sorteret det allerbedste fra og sat op på hylderne, er udvalget overraskende stort og alsidigt.
På den månedlige salgsdag kan der være meget travlt, men der er også tid til både at observere, opleve og udveksle bogsnak med de mange bogelskere, der kommer og køber og glade bærer stakkevis hjem.
Der var på en salgsdag en forespørgsel på Henrik Pontoppidans "De dødes rige", den kunne jeg desværre ikke klare den dag, men måneden efter stod der to og tilmed ret pæne eksemplarer. Kunder møder op med omhyggeligt udarbejdede lister over bøger, de mangler, mens andre bare kigger, -"græsser" hed det på bibliotekerne i mine yngre dage.
Årestrups digte blev der spurgt efter af en kunde. Jeg kunne huske at have sat en på plads på digthylden og pegede, og hun banede sig vej gennem menneskemylderet for at dukke op lidt efter glædestrålende med bogen.
Det er ofte unge, der har samlet sig en bunke solide forfattere, de læser fx Hustvedt, Steinbeck og Evelyn Waugh. Men jeg har også mødt den sortklædte og piercede pige, der dybt opslugt satte sig på gulvet ved hylderne med fantasy og science fiction på engelsk for at se, hvad der var dukket op siden sidst.
En af mine yndlings blandt "mine" emner er klassikerne . Her kan folk finde smukke indbundne eksemplarer, af fx Vilh. Bergsøe's "Fra Piazzia del Popolo" med guldtryk på ryggen, måske en række af Thit Jensens historiske romaner (de blev omgående solgt), og der er af og til en række let slidte romaner af Hemingway, han er nemlig altid "hot".
En yngre mand sagde "jeg elsker gamle pæne bøger, men man skal også kunne læse dem!". Han endte med at gå lykkeligt hjem med en stak, der rummede alt lige fra "Slavernes skibe", en gedigen familiebibel til den fine illustrerede "Orm og Tyr" af Martin A. Hansen.
Da jeg havde afregnet med ham og stod med byttepengene, sagde han, om jeg ikke ville finde en bog til ham for det tiloversblevne beløb. Da smilede den gamle bibliotekar for sig selv.
Dette har kun handlet om skønlitteratur, vrimlen af læsere ved fx erindringer, rejseskildringer, madbøger og bøger om 2. verdenskrig er nøjagtig lige så stor. Men det er en anden historie.
Jeg netop har læst i Katarina Bivalds hyggelige bog: "Læserne i Broken Wheel anbefaler" om en pige, der etablerer en antikvarboghandel i en lille by, der står, at de bedste bøger, er bøger, der har været læst før. At sidde med en bog, der af sig selv slår op på en side, er en hilsen fra forrige læser.
I dagbladet Politiken fra 17. januar 2017 kunne man læse om en undersøgelse, der viste, at danskerne og i høj grad de unge helst vil læse på papir. Mine oplevelser blandt gamle bøger bekræfter det, og jeg fik lyst til at fortælle.
Som pensioneret bibliotekar har jeg været rigtig heldig med at finde et godt frivillig-job, jeg havde nær skrevet som pensioneret bogmenneske, men det passer ikke. Jeg vil altid være bogmenneske, og så er det dejligt at møde ligesindede.
Jeg er tilknyttet bogafdelingen i et stort genbrugsmarked i velgørenhedsbranchen, vi er 10 "ansatte" blandt bøgerne, og i hele genbrugsmarkedet op mod et par hundrede. Bøgernes opstilling er "biblioteksagtig", altså alfabetisk hvad angår skønlitteratur foruden mange emneopstillinger. Der er til stadighed ca 15000 bind på hylden. Vores vareudbud er helt afhængig af det, borgerne afleverer, og når vi har sorteret det allerbedste fra og sat op på hylderne, er udvalget overraskende stort og alsidigt.
På den månedlige salgsdag kan der være meget travlt, men der er også tid til både at observere, opleve og udveksle bogsnak med de mange bogelskere, der kommer og køber og glade bærer stakkevis hjem.
Der var på en salgsdag en forespørgsel på Henrik Pontoppidans "De dødes rige", den kunne jeg desværre ikke klare den dag, men måneden efter stod der to og tilmed ret pæne eksemplarer. Kunder møder op med omhyggeligt udarbejdede lister over bøger, de mangler, mens andre bare kigger, -"græsser" hed det på bibliotekerne i mine yngre dage.
Årestrups digte blev der spurgt efter af en kunde. Jeg kunne huske at have sat en på plads på digthylden og pegede, og hun banede sig vej gennem menneskemylderet for at dukke op lidt efter glædestrålende med bogen.
Det er ofte unge, der har samlet sig en bunke solide forfattere, de læser fx Hustvedt, Steinbeck og Evelyn Waugh. Men jeg har også mødt den sortklædte og piercede pige, der dybt opslugt satte sig på gulvet ved hylderne med fantasy og science fiction på engelsk for at se, hvad der var dukket op siden sidst.
En af mine yndlings blandt "mine" emner er klassikerne . Her kan folk finde smukke indbundne eksemplarer, af fx Vilh. Bergsøe's "Fra Piazzia del Popolo" med guldtryk på ryggen, måske en række af Thit Jensens historiske romaner (de blev omgående solgt), og der er af og til en række let slidte romaner af Hemingway, han er nemlig altid "hot".
En yngre mand sagde "jeg elsker gamle pæne bøger, men man skal også kunne læse dem!". Han endte med at gå lykkeligt hjem med en stak, der rummede alt lige fra "Slavernes skibe", en gedigen familiebibel til den fine illustrerede "Orm og Tyr" af Martin A. Hansen.
Da jeg havde afregnet med ham og stod med byttepengene, sagde han, om jeg ikke ville finde en bog til ham for det tiloversblevne beløb. Da smilede den gamle bibliotekar for sig selv.
Dette har kun handlet om skønlitteratur, vrimlen af læsere ved fx erindringer, rejseskildringer, madbøger og bøger om 2. verdenskrig er nøjagtig lige så stor. Men det er en anden historie.
Jeg netop har læst i Katarina Bivalds hyggelige bog: "Læserne i Broken Wheel anbefaler" om en pige, der etablerer en antikvarboghandel i en lille by, der står, at de bedste bøger, er bøger, der har været læst før. At sidde med en bog, der af sig selv slår op på en side, er en hilsen fra forrige læser.
Kommentarer