Blog
Læseheste for altid
Hvordan læser pensionerede bibliotekarer, ligger læsningen i vores dna og vil bøger altid være godt selskab.
For nyligt blev den årlige læsefestival "Lun på ord" afholdt på Furesø Bibliotekerne. Som forrige år var det en stor succes, og det er altid en stor fornøjelse for et bogmenneske at se borgerne flokkes på det lokale bibliotek.
Ved den lejlighed var vi tre pensionerede bibliotekarer, der var inviteret til at fortælle om vores læseinspiration. Hvordan vi læste nu, efter det professionelle liv var slut. Vi har alle været med ved bibliotekets almindelige bogcafe-arrangementer, så disciplinen var velkendt. Der var dog en krølle på sagen denne gang. Vores tidligere kollega, der var arrangør, havde foreslået en ekstra, ny vinkel: hvordan læser I, nu I er ude af bibliotekets faglige krav?
To af os er anmeldere på litteratursiden.dk . Jeg har været det fra sitets start, kollegaen har meldt sig under fanerne for som forhenværende lektør at holde anmelderfærdigheden ved lige med nye interessante bøger. Jeg nævner det, fordi jeg finder frivilligheden vigtig. Nu SKAL vi ikke længere holde os ajour, der står ikke længere en låner:"Du HAR da vel læst...?"
Nu gør vi det, fordi vi selv vælger det! Der var lidt lektielæsning alligevel i gruppen. Den ene kollega var medlem af ikke mindre end to læsekredse, så foruden anmelderbøger fra nærværende site var der læsekredsbøger. Den anden går til foredrag om læseværdige bøger, og det for at "skulle" læse noget, der ikke ligger lige for. Og undertegnede bestiller den ene lidt svære fagbog efter den anden til anmeldelse på litteratursiden, så jeg har også lektier for.
Men får vi så også læst for fornøjelsens skyld? Ja, det gør vi da. Den ene kollega læser gerne de nye spændende skønlitterære udgivelser, den anden holder stadigvæk meget af biografiske romaner eller autofiktion, som det hedder nu. Jeg selv læser for tiden ofte klassikere, fordi det er en af mine områder i bogafdelingen i det store genbrugsmarked, hvor jeg er frivillig. Og så læser jeg også de skæve, uventede bøger, der lander i mine hænder ved sortering og er så medtagne, at jeg ikke kan lade dem gå videre til salg. Eller noget jeg finder ved et tilfælde på boghylden i et hotel i udlandet.
Ja, vi læser stadig og gerne flere på en gang. De tunge duer ikke i sengen eller i kufferten for mig, der ikke gider e-bøger, den uhyggelige eller tungsindige ikke den dag, man er i dårligt humør.
Men læse, dét gør vi. Vi er forskellige, men bøgerne dem slipper vi ikke.
Hvordan læser pensionerede bibliotekarer, ligger læsningen i vores dna og vil bøger altid være godt selskab.
For nyligt blev den årlige læsefestival "Lun på ord" afholdt på Furesø Bibliotekerne. Som forrige år var det en stor succes, og det er altid en stor fornøjelse for et bogmenneske at se borgerne flokkes på det lokale bibliotek.
Ved den lejlighed var vi tre pensionerede bibliotekarer, der var inviteret til at fortælle om vores læseinspiration. Hvordan vi læste nu, efter det professionelle liv var slut. Vi har alle været med ved bibliotekets almindelige bogcafe-arrangementer, så disciplinen var velkendt. Der var dog en krølle på sagen denne gang. Vores tidligere kollega, der var arrangør, havde foreslået en ekstra, ny vinkel: hvordan læser I, nu I er ude af bibliotekets faglige krav?
To af os er anmeldere på litteratursiden.dk . Jeg har været det fra sitets start, kollegaen har meldt sig under fanerne for som forhenværende lektør at holde anmelderfærdigheden ved lige med nye interessante bøger. Jeg nævner det, fordi jeg finder frivilligheden vigtig. Nu SKAL vi ikke længere holde os ajour, der står ikke længere en låner:"Du HAR da vel læst...?"
Nu gør vi det, fordi vi selv vælger det! Der var lidt lektielæsning alligevel i gruppen. Den ene kollega var medlem af ikke mindre end to læsekredse, så foruden anmelderbøger fra nærværende site var der læsekredsbøger. Den anden går til foredrag om læseværdige bøger, og det for at "skulle" læse noget, der ikke ligger lige for. Og undertegnede bestiller den ene lidt svære fagbog efter den anden til anmeldelse på litteratursiden, så jeg har også lektier for.
Men får vi så også læst for fornøjelsens skyld? Ja, det gør vi da. Den ene kollega læser gerne de nye spændende skønlitterære udgivelser, den anden holder stadigvæk meget af biografiske romaner eller autofiktion, som det hedder nu. Jeg selv læser for tiden ofte klassikere, fordi det er en af mine områder i bogafdelingen i det store genbrugsmarked, hvor jeg er frivillig. Og så læser jeg også de skæve, uventede bøger, der lander i mine hænder ved sortering og er så medtagne, at jeg ikke kan lade dem gå videre til salg. Eller noget jeg finder ved et tilfælde på boghylden i et hotel i udlandet.
Ja, vi læser stadig og gerne flere på en gang. De tunge duer ikke i sengen eller i kufferten for mig, der ikke gider e-bøger, den uhyggelige eller tungsindige ikke den dag, man er i dårligt humør.
Men læse, dét gør vi. Vi er forskellige, men bøgerne dem slipper vi ikke.
Kommentarer