Blog
Er det kun køer, der græsser?
En lille historie om at finde uventet guld hos et antikvariat eller på biblioteket.
Forleden, hvor jeg var på arbejde på en salgsdag i bogafdelingen i det store genbrugsmarked, hvor jeg bruger noget af min pensionisttid, kom en ung fyr forsigtigt ind i den ende af området med bøger, hvor jeg ekspederede. Han kiggede sig så søgende rundt, at jeg var nødt til at spørge, om jeg kunne hjælpe med noget. ”Næøhh..., jeg kigger bare”, lød svaret. ”Nåh, du græsser”, sagde jeg og forklarede, hvad det betød i min bibliotekartid. Han fnisede genert, og da han allerede havde et par bøger i hånden, kunne vi jo snakke om dem. Han havde fundet én i det reolfag, hvor jeg har lavet en lille afdeling om litteratur og om enkeltforfattere. "Det er da dejligt, at nogen kan bruge den emneopstilling," bemærkede jeg, men han syntes vist, det var helt selvfølgeligt, at der var noget OM litteratur, når vi nu solgte bøger.
Lidt senere kom en meget energisk og målrettet pige forbi, hun satte sin nyindkøbte kattekurv fra sig og gav sig også til at græsse. Det viste sig, at hun var litteraturstuderende fra Københavns Universitet og gerne ville snakke bøger. Egentlig søgte hun en konkret ny, rå forfatter, men ville ikke skrives op, som vi tilbyder. Nej, det var sjovere at gå alle marskandisere og loppemarkeder, hun kom forbi, igennem og måske gøre et bogfund for en slik. Se, det er boggræsning i yderste konsekvens i genbrugsverdenen. Hun drog af med bl.a. en dejlig gammel og godt brugt udgave af Vita Andersens Hold kæft og vær smuk. Den forfatter var ellers ikke velset i de kredse på uni, det var følelsesporno, forlød det. Det er altid sjovt at møde den unge læsergeneration.
Jeg har netop læst om, hvordan foreningen af Danske skønlitterære Forfattere har uddelt priser for Årets bedste bogsamling og gerne vil hylde de folkebiblioteker, der vægter bøgerne, (citat):"de fysiske bøger på reolerne – højt. Bibliotekerne hvor kvalitetslitteraturen har det godt, om det så er den aktuelle, anmelderroste samtidslitteratur, de store klassikere eller de mange gode romaner, novelle- og digtsamlinger, som udkom for fx 5, 10 eller 50 år siden. Vi ønsker at sætte fokus på de biblioteker, som har en stor, kvalitativ og ikke mindst tilgængelig bogsamling, et bibliotek som ikke sætter en ære i at kassere så mange bøger som muligt".
På sådan et bibliotek kan man også rigtig græsse. Det kan man ikke på et bibliotek, der fjerner reoler for at give pladsen til events. Så er der nemlig groft sagt kun plads til bestsellerne, og det er trist.
En lille historie om at finde uventet guld hos et antikvariat eller på biblioteket.
Forleden, hvor jeg var på arbejde på en salgsdag i bogafdelingen i det store genbrugsmarked, hvor jeg bruger noget af min pensionisttid, kom en ung fyr forsigtigt ind i den ende af området med bøger, hvor jeg ekspederede. Han kiggede sig så søgende rundt, at jeg var nødt til at spørge, om jeg kunne hjælpe med noget. ”Næøhh..., jeg kigger bare”, lød svaret. ”Nåh, du græsser”, sagde jeg og forklarede, hvad det betød i min bibliotekartid. Han fnisede genert, og da han allerede havde et par bøger i hånden, kunne vi jo snakke om dem. Han havde fundet én i det reolfag, hvor jeg har lavet en lille afdeling om litteratur og om enkeltforfattere. "Det er da dejligt, at nogen kan bruge den emneopstilling," bemærkede jeg, men han syntes vist, det var helt selvfølgeligt, at der var noget OM litteratur, når vi nu solgte bøger.
Lidt senere kom en meget energisk og målrettet pige forbi, hun satte sin nyindkøbte kattekurv fra sig og gav sig også til at græsse. Det viste sig, at hun var litteraturstuderende fra Københavns Universitet og gerne ville snakke bøger. Egentlig søgte hun en konkret ny, rå forfatter, men ville ikke skrives op, som vi tilbyder. Nej, det var sjovere at gå alle marskandisere og loppemarkeder, hun kom forbi, igennem og måske gøre et bogfund for en slik. Se, det er boggræsning i yderste konsekvens i genbrugsverdenen. Hun drog af med bl.a. en dejlig gammel og godt brugt udgave af Vita Andersens Hold kæft og vær smuk. Den forfatter var ellers ikke velset i de kredse på uni, det var følelsesporno, forlød det. Det er altid sjovt at møde den unge læsergeneration.
Jeg har netop læst om, hvordan foreningen af Danske skønlitterære Forfattere har uddelt priser for Årets bedste bogsamling og gerne vil hylde de folkebiblioteker, der vægter bøgerne, (citat):"de fysiske bøger på reolerne – højt. Bibliotekerne hvor kvalitetslitteraturen har det godt, om det så er den aktuelle, anmelderroste samtidslitteratur, de store klassikere eller de mange gode romaner, novelle- og digtsamlinger, som udkom for fx 5, 10 eller 50 år siden. Vi ønsker at sætte fokus på de biblioteker, som har en stor, kvalitativ og ikke mindst tilgængelig bogsamling, et bibliotek som ikke sætter en ære i at kassere så mange bøger som muligt".
På sådan et bibliotek kan man også rigtig græsse. Det kan man ikke på et bibliotek, der fjerner reoler for at give pladsen til events. Så er der nemlig groft sagt kun plads til bestsellerne, og det er trist.
Kommentarer