Blog
Hjem til Afrika
Det er Ejersbos efterår. Forfatteren der døde alt for tidligt af cancer i 2008 er emnet for hele tre aktuelle udgivelser. Heriblandt en poetisk og tankevækkende dokumentar om afskeden med en ven og en vigtig stemme i dansk litteratur.
Rune Skyum-Nielsens biografi ”Jakob var her” må vi vente på lidt endnu. Den personlige kærlighedshistorie ”Lejligheder” af Ditte Steensballe udkom i september. Sidst men ikke mindst, kan vi nu glæde os over den aktuelle Doxbio premiere på Christian Holten Bonkes dokumentarfilm ’Ejersbo - den sidste rejse’, som vises i 50 af landets biografer fra i dag.
Den sidste rejse
I filmen følger vi Jakob Ejersbos venner, Morten Alsinger og Christian Kirk Muff, i deres færd mod toppen af Kilimanjaro for at udføre et af forfatterens sidste ønsker: At sprede hans aske fra toppen af bjerget.
Premieredagen er oprundet, og anmelderene har kastet sig over Ejersbo-dokumentaren, som er ”lidt for meget hurlumhej på bjergsiden”. Jeg er enig i, at filmen lægger interessante spor ud om Jakob Ejersbo, som ikke forfølges. For eksempel om hans rodløse opvækst, forældrene og dæmonerne og sammenhængen herimellem. Men det er jo blot en film på fem kvarter om et 40-årigt liv, som var mere komplekst end så manges. Det er samtidig en meget smuk og poetisk fortælling om afsked, hvor bjergbestigningen og de flotte billeder fra Kilimanjaro er helt centrale. Ikke mindst scenen hvor Morten Alsinger opfylder vennens ønske og strør asken forsigtigt ud over bjerget.
Flere detaljer om Ejersbos liv kan uden tvivl forventes i Rune Skyum-Nielsens biografi.
Filmen er et bevægende kunstværk og ikke en udtømmende dokumentar om Jakob Ejersbo. Publikum sidder tilbage med mange spørgsmål og tanker om en af vores helt store forfattere og om livet og døden. Hvad er meningen? Hvad er der med de forældre? Hvad gemmer sig bag Jakobs smil? Hvem siger dog, at tro kan flytte bjerge, og hvorfor er det ofte de bedste, der forlader os først?
Jakob var her!
Jakob Ejersbo er en vigtig stemme i dansk litteratur, og hans værker har en stor social og global bevidsthed, som jeg godt kan savne, og som jeg meget gerne ville have hørt og læst i forhold til den nuværende politiske situation. Det var en tragedie, at han ikke nåede at se sit livsværk udkomme. Men Afrika trilogien er her for os, og her er meget at blive klog på.
Mange af os har også hans store gennembrud Nordkraft frisk i erindringen, selv om det er mere end ti år siden, vi læste den.
Forfatteren lever også videre i Ditte Steensballes nyeste roman "Lejligheder", som handler om hendes forhold til Jakob Ejersbo. Den har jeg endnu til gode.
Jakob Ejersbo lever desuden videre på Litteratursiden med analyser, anmeldelser, forfatterportæt og interviewet Aalborg by night, og herfra får han det sidste ord.
Litteratursiden spurgte ham efter udgivelsen af Nordkraft til anmeldernes begejstring og sammenligningen med Tom Kristensens Hærværk.
”Hærværk er jo et fyrtårn i dansk litteratur, så jeg er selvfølgelig glad, hvis der er nogle der mener, at jeg har begået et fyrtårn. Derudover synes jeg ikke sammenligningen er sønderligt velvalgt; Nordkraft benytter sig af tre forskellige fortællerstemmer og beskæftiger sig med en lang række hovedpersoner og endnu flere bipersoner, hvor Hærværk i høj grad er centreret omkring en enkelt fordrukken journalist. ”
Det er Ejersbos efterår. Forfatteren der døde alt for tidligt af cancer i 2008 er emnet for hele tre aktuelle udgivelser. Heriblandt en poetisk og tankevækkende dokumentar om afskeden med en ven og en vigtig stemme i dansk litteratur.
Rune Skyum-Nielsens biografi ”Jakob var her” må vi vente på lidt endnu. Den personlige kærlighedshistorie ”Lejligheder” af Ditte Steensballe udkom i september. Sidst men ikke mindst, kan vi nu glæde os over den aktuelle Doxbio premiere på Christian Holten Bonkes dokumentarfilm ’Ejersbo - den sidste rejse’, som vises i 50 af landets biografer fra i dag.
Den sidste rejse
I filmen følger vi Jakob Ejersbos venner, Morten Alsinger og Christian Kirk Muff, i deres færd mod toppen af Kilimanjaro for at udføre et af forfatterens sidste ønsker: At sprede hans aske fra toppen af bjerget.
Premieredagen er oprundet, og anmelderene har kastet sig over Ejersbo-dokumentaren, som er ”lidt for meget hurlumhej på bjergsiden”. Jeg er enig i, at filmen lægger interessante spor ud om Jakob Ejersbo, som ikke forfølges. For eksempel om hans rodløse opvækst, forældrene og dæmonerne og sammenhængen herimellem. Men det er jo blot en film på fem kvarter om et 40-årigt liv, som var mere komplekst end så manges. Det er samtidig en meget smuk og poetisk fortælling om afsked, hvor bjergbestigningen og de flotte billeder fra Kilimanjaro er helt centrale. Ikke mindst scenen hvor Morten Alsinger opfylder vennens ønske og strør asken forsigtigt ud over bjerget.
Flere detaljer om Ejersbos liv kan uden tvivl forventes i Rune Skyum-Nielsens biografi.
Filmen er et bevægende kunstværk og ikke en udtømmende dokumentar om Jakob Ejersbo. Publikum sidder tilbage med mange spørgsmål og tanker om en af vores helt store forfattere og om livet og døden. Hvad er meningen? Hvad er der med de forældre? Hvad gemmer sig bag Jakobs smil? Hvem siger dog, at tro kan flytte bjerge, og hvorfor er det ofte de bedste, der forlader os først?
Jakob var her!
Jakob Ejersbo er en vigtig stemme i dansk litteratur, og hans værker har en stor social og global bevidsthed, som jeg godt kan savne, og som jeg meget gerne ville have hørt og læst i forhold til den nuværende politiske situation. Det var en tragedie, at han ikke nåede at se sit livsværk udkomme. Men Afrika trilogien er her for os, og her er meget at blive klog på.
Mange af os har også hans store gennembrud Nordkraft frisk i erindringen, selv om det er mere end ti år siden, vi læste den.
Forfatteren lever også videre i Ditte Steensballes nyeste roman "Lejligheder", som handler om hendes forhold til Jakob Ejersbo. Den har jeg endnu til gode.
Jakob Ejersbo lever desuden videre på Litteratursiden med analyser, anmeldelser, forfatterportæt og interviewet Aalborg by night, og herfra får han det sidste ord.
Litteratursiden spurgte ham efter udgivelsen af Nordkraft til anmeldernes begejstring og sammenligningen med Tom Kristensens Hærværk.
”Hærværk er jo et fyrtårn i dansk litteratur, så jeg er selvfølgelig glad, hvis der er nogle der mener, at jeg har begået et fyrtårn. Derudover synes jeg ikke sammenligningen er sønderligt velvalgt; Nordkraft benytter sig af tre forskellige fortællerstemmer og beskæftiger sig med en lang række hovedpersoner og endnu flere bipersoner, hvor Hærværk i høj grad er centreret omkring en enkelt fordrukken journalist. ”
Kommentarer