Blog
Når det langsomme bliver en luksus
Kan læsningen bruges som anker for det stressede, multi-taskende og evigt online menneske?
Når selv grundlæggeren af den ultimative tidsrøver Facebook, Mark Zuckerberg, stifter en læseklub, må der være noget om snakken. Læseklubber og fællesskaber omkring læsning i det hele skyder op overalt – læsning er hipt. Mark Zuckerberg forpligter sig til at læse én bog hver 14. dag, og den første titel han gav sig i kast med, blev naturligvis udsolgt fra Amazon efter ganske få dage, hamstret af alle læseklubbens mange følgere. Og mon ikke vi er mange, der ligesom jeg, har ”Læs mere” på listen over nytårsforsætter til 2015?
Men så er der den evige undskyldning; tiden. Jeg ved ikke hvor Zuckerberg får tiden fra, men selv for et helt almindeligt menneske uden en milliardvirksomhed i baglommen, kan det være svært at nå at få læst. Eller kan det?
For i virkeligheden er vores moderne samfund, takket være sociale netværk som føromtalte milliardvirksomhed og altings konstante tilgængelighed, med til at give os følelsen af at være fattige på tid. Vi laver altid noget. Sociologiprofessor Hartmut Rosa skriver i sit essay ”Fremmedgørelse og acceleration”, som udkom på dansk i 2014, om vores tidsnød:
”Vi legitimerer altid det, vi foretager os over for andre og over for os selv med reference til et eller andet ydre krav: 'Jeg er nødt til at tage på arbejde nu, jeg er nødt til at lave min selvangivelse, jeg må lære et fremmedsprog, jeg må lære at komme i bedre form, jeg skal have opgraderet min software, jeg er nødt til at følge med i nyhedsstrømmen' - listen er uendelig lang, og i sidste ende er vi også 'virkelig nødt til at gøre noget for at få slappet af og hvile ud og stresse af - ellers risikerer vi at få en blodprop, en depression eller blive udbrændt’”.
Og det er her læsningen kommer ind i billedet. Den gode bog, det rare gammeldags stykke kunst, som kan opsluge én og endelig give læseren lov til at glemme tiden, bare for en stund. Det langsommelige ved at læse en god bog er pludselig blevet en luksus, dét at vælge at bruge lang tid på én eneste aktivitet er blevet ekstravagant. Vi længes efter fordybelsen. I et samfund, hvor der altid er en 7/11, der har åbent, hvor du altid kan ordne dine ærinder med det offentlige, og hvor du konstant ’bør’ være i gang med mindst tre ting på én gang for ikke at spilde tiden, drages vi – heldigvis – mod den absolut mest oprindelige form for spildtid, at hengive os til fortællingens univers.
Så ja, jeg tror faktisk at 2015 bliver året, hvor jeg og tillader mig selv at stemple ud, logge af og åbne bøgerne lidt oftere.
Billede fra fradeviantart.com
Kan læsningen bruges som anker for det stressede, multi-taskende og evigt online menneske?
Når selv grundlæggeren af den ultimative tidsrøver Facebook, Mark Zuckerberg, stifter en læseklub, må der være noget om snakken. Læseklubber og fællesskaber omkring læsning i det hele skyder op overalt – læsning er hipt. Mark Zuckerberg forpligter sig til at læse én bog hver 14. dag, og den første titel han gav sig i kast med, blev naturligvis udsolgt fra Amazon efter ganske få dage, hamstret af alle læseklubbens mange følgere. Og mon ikke vi er mange, der ligesom jeg, har ”Læs mere” på listen over nytårsforsætter til 2015?
Men så er der den evige undskyldning; tiden. Jeg ved ikke hvor Zuckerberg får tiden fra, men selv for et helt almindeligt menneske uden en milliardvirksomhed i baglommen, kan det være svært at nå at få læst. Eller kan det?
For i virkeligheden er vores moderne samfund, takket være sociale netværk som føromtalte milliardvirksomhed og altings konstante tilgængelighed, med til at give os følelsen af at være fattige på tid. Vi laver altid noget. Sociologiprofessor Hartmut Rosa skriver i sit essay ”Fremmedgørelse og acceleration”, som udkom på dansk i 2014, om vores tidsnød:
”Vi legitimerer altid det, vi foretager os over for andre og over for os selv med reference til et eller andet ydre krav: 'Jeg er nødt til at tage på arbejde nu, jeg er nødt til at lave min selvangivelse, jeg må lære et fremmedsprog, jeg må lære at komme i bedre form, jeg skal have opgraderet min software, jeg er nødt til at følge med i nyhedsstrømmen' - listen er uendelig lang, og i sidste ende er vi også 'virkelig nødt til at gøre noget for at få slappet af og hvile ud og stresse af - ellers risikerer vi at få en blodprop, en depression eller blive udbrændt’”.
Og det er her læsningen kommer ind i billedet. Den gode bog, det rare gammeldags stykke kunst, som kan opsluge én og endelig give læseren lov til at glemme tiden, bare for en stund. Det langsommelige ved at læse en god bog er pludselig blevet en luksus, dét at vælge at bruge lang tid på én eneste aktivitet er blevet ekstravagant. Vi længes efter fordybelsen. I et samfund, hvor der altid er en 7/11, der har åbent, hvor du altid kan ordne dine ærinder med det offentlige, og hvor du konstant ’bør’ være i gang med mindst tre ting på én gang for ikke at spilde tiden, drages vi – heldigvis – mod den absolut mest oprindelige form for spildtid, at hengive os til fortællingens univers.
Så ja, jeg tror faktisk at 2015 bliver året, hvor jeg og tillader mig selv at stemple ud, logge af og åbne bøgerne lidt oftere.
Billede fra fradeviantart.com
Kommentarer