Blog
Litteratursiden debatterede bogmarkedet
Ja- og nej-hatte røg skiftevis af og på, da Litteratursiden lagde op til debat om bogmarkedets fremtid på BogForum med Jes Stein Pedersen, Jo Hermann og Mathilde Walter Clark.
”Jeg har ja-hatten på”, proklamerede Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, da han blev bedt om at forholde sig til fremtiden på bogmarkedet. Sammen med formand for Dansk Forfatterforening, Jo Hermann, og forfatter .Mathilde Walter Clark, var Jes Stein Pedersen inviteret til at debattere, hvad de kæmpe omvæltninger, bogbranchen har været igennem de senere år, betyder for læserne.
I dag er bogsalg ikke længere forbeholdt boghandlerne, og de frie bogpriser har betydet et større fokus på enkelte bøger. Vi læser simpelthen i langt højere grad de samme bøger, end vi gjorde tidligere. Men er det overhovedet et problem, at vi langt hen ad vejen læser de samme bøger, spurgte Litteratursidens chefredaktør, Lise Vandborg, som oplæg til debatten.
De tre paneldeltagere gav indledningsvis hver deres bud på, hvad bogmarkedets største udfordringer er lige nu set fra deres perspektiv. Og det var så her, Jes Stein Pedersen tog ja-hatten på og lagde ud med en meget positiv analyse:
”Jeg er faktisk meget optimistisk. Den digitale revolution gør, at det aldrig har været nemmere at være forfatter, og det har heller aldrig været nemmere få fat på bøger, så det er meget svært for mig at være pessimistisk”, sagde Jes Stein Pedersen som mente, at det har betydet rigtig meget for den demokratisk samtale, at der er kommet et væld af nye erfaringer frem i kraft af de mange nye forfattere, der er kommet til. Stein Pedersen sigtede til alle de forfattere, som tidligere ikke vil være kommet igennem forlagenes nåleøje, men som med de nye tekniske og digitale muligheder kan udgive bøger, som tidligere aldrig ville være udkommet.
”De her erfaringer bliver ikke længere holdt nede af smagsdommere, som sammenligner alt med Dostojevskij, og det er fantastisk”, mente Jes Stein Pedersen, som også forudså, at Jo Hermanns forening, Dansk Forfatterforening, ville have 5,5 mio. medlemmer om få år, for ”til den tid er vi alle forfattere”.
Jo Hermann, som er formand for Dansk Forfatterforening, var ikke helt så optimistisk som Politikens litteraturredaktør. Hun pegede på, at selvom der udkommer langt flere forskellige bøger, skal man jo som læser vide, at bøgerne eksisterer for at få fat på dem.
”Mange af de bøger, du snakker om, de findes jo ikke i boghandlerne. Derfor er bogmarkedet faktisk et stykke foran læserne, for eksempel i forhold til det digitale,” sagde Jo Hermann, henvendt til Jes Stein Pedersen. Ifølge Jo Hermann er det største problem i dag for læserne at få overblik over, hvad der overhovedet findes af bøger.
Mathilde Walter Clark har som forfatter selv prøvet både at udgive på et etableret forlag og selv at udgive, og hun mente, at spørgsmålet om selvudgivelser er mere komplekst end som så: ”Når alle kan komme til, så er det svært at komme til. Tendensen er, at de bøger, der sælger meget, sælger endnu mere. Det betyder, at alle mulige andre faktorer end kvaliteten spiller ind. Markedsføringen fylder meget, både for folk som udgiver på etablerede forlag, og når man gør det selv,” mente forfatteren, som også pegede på, at læserne har sværere ved at finde kvalitetslitteraturen.
Kvaliteten i litteraturen var et tilbagevendende tema i paneldebatten, for hvordan vurderer man egentlig litterær kvalitet, og hvem skal bestemme, hvad der er kvalitet i litteraturen? Både Jo Hermann og Mathilde Walter Clark holdt fast i, at der er forskel på bøger, og at det er problematisk, at disse kvalitetsbøger ikke kommer ud og møder læserne. I modsætning hertil mente Jes Stein Pedersen, at kvalitetslitteraturen faktisk har langt større chancer for at komme ud: ”Tænk på Ulysses på nettet!”, som hans sagde.
Politikens litteraturredaktør gav ikke de traditionelle forlag mange år at eksistere i, vel at mærke hvis de fortsætter med samme forretningsmodel, som de altid har gjort: ”De forfattere, der ikke gider betale til Johannes Riis’ pension, mahognihåndtagene på Gyldendals kontorer og champagnen, når Yahya Hassans udgivelse skal fejres, de vil snart finde andre måder at udgive på. Forlagene skal virkelig rubbe neglene,” mente Jes Stein Pedersen, som var meget optimistisk – både på læsernes og forfatternes vegne men altså ikke på de traditionelle forlags.
Om der blev flyttet rundt på ja-hatte og nej-hatte på publikums hoveder er ikke til at sige, men de fik i hvert fald mulighed for at høre divergerende holdninger til bogmarkedet, kvalitetsparametre, smagsdommere, selvudgivelser og abonnementsordninger for litteraturen. De tre paneldeltagere var ikke enige om meget, men én ting var de dog helt enige om: At om få år ser bogmarkedet helt anderledes ud, end det gør i dag.
Foto: Jesper Bay
Ja- og nej-hatte røg skiftevis af og på, da Litteratursiden lagde op til debat om bogmarkedets fremtid på BogForum med Jes Stein Pedersen, Jo Hermann og Mathilde Walter Clark.
”Jeg har ja-hatten på”, proklamerede Politikens litteraturredaktør, Jes Stein Pedersen, da han blev bedt om at forholde sig til fremtiden på bogmarkedet. Sammen med formand for Dansk Forfatterforening, Jo Hermann, og forfatter .Mathilde Walter Clark, var Jes Stein Pedersen inviteret til at debattere, hvad de kæmpe omvæltninger, bogbranchen har været igennem de senere år, betyder for læserne.
I dag er bogsalg ikke længere forbeholdt boghandlerne, og de frie bogpriser har betydet et større fokus på enkelte bøger. Vi læser simpelthen i langt højere grad de samme bøger, end vi gjorde tidligere. Men er det overhovedet et problem, at vi langt hen ad vejen læser de samme bøger, spurgte Litteratursidens chefredaktør, Lise Vandborg, som oplæg til debatten.
De tre paneldeltagere gav indledningsvis hver deres bud på, hvad bogmarkedets største udfordringer er lige nu set fra deres perspektiv. Og det var så her, Jes Stein Pedersen tog ja-hatten på og lagde ud med en meget positiv analyse:
”Jeg er faktisk meget optimistisk. Den digitale revolution gør, at det aldrig har været nemmere at være forfatter, og det har heller aldrig været nemmere få fat på bøger, så det er meget svært for mig at være pessimistisk”, sagde Jes Stein Pedersen som mente, at det har betydet rigtig meget for den demokratisk samtale, at der er kommet et væld af nye erfaringer frem i kraft af de mange nye forfattere, der er kommet til. Stein Pedersen sigtede til alle de forfattere, som tidligere ikke vil være kommet igennem forlagenes nåleøje, men som med de nye tekniske og digitale muligheder kan udgive bøger, som tidligere aldrig ville være udkommet.
”De her erfaringer bliver ikke længere holdt nede af smagsdommere, som sammenligner alt med Dostojevskij, og det er fantastisk”, mente Jes Stein Pedersen, som også forudså, at Jo Hermanns forening, Dansk Forfatterforening, ville have 5,5 mio. medlemmer om få år, for ”til den tid er vi alle forfattere”.
Jo Hermann, som er formand for Dansk Forfatterforening, var ikke helt så optimistisk som Politikens litteraturredaktør. Hun pegede på, at selvom der udkommer langt flere forskellige bøger, skal man jo som læser vide, at bøgerne eksisterer for at få fat på dem.
”Mange af de bøger, du snakker om, de findes jo ikke i boghandlerne. Derfor er bogmarkedet faktisk et stykke foran læserne, for eksempel i forhold til det digitale,” sagde Jo Hermann, henvendt til Jes Stein Pedersen. Ifølge Jo Hermann er det største problem i dag for læserne at få overblik over, hvad der overhovedet findes af bøger.
Mathilde Walter Clark har som forfatter selv prøvet både at udgive på et etableret forlag og selv at udgive, og hun mente, at spørgsmålet om selvudgivelser er mere komplekst end som så: ”Når alle kan komme til, så er det svært at komme til. Tendensen er, at de bøger, der sælger meget, sælger endnu mere. Det betyder, at alle mulige andre faktorer end kvaliteten spiller ind. Markedsføringen fylder meget, både for folk som udgiver på etablerede forlag, og når man gør det selv,” mente forfatteren, som også pegede på, at læserne har sværere ved at finde kvalitetslitteraturen.
Kvaliteten i litteraturen var et tilbagevendende tema i paneldebatten, for hvordan vurderer man egentlig litterær kvalitet, og hvem skal bestemme, hvad der er kvalitet i litteraturen? Både Jo Hermann og Mathilde Walter Clark holdt fast i, at der er forskel på bøger, og at det er problematisk, at disse kvalitetsbøger ikke kommer ud og møder læserne. I modsætning hertil mente Jes Stein Pedersen, at kvalitetslitteraturen faktisk har langt større chancer for at komme ud: ”Tænk på Ulysses på nettet!”, som hans sagde.
Politikens litteraturredaktør gav ikke de traditionelle forlag mange år at eksistere i, vel at mærke hvis de fortsætter med samme forretningsmodel, som de altid har gjort: ”De forfattere, der ikke gider betale til Johannes Riis’ pension, mahognihåndtagene på Gyldendals kontorer og champagnen, når Yahya Hassans udgivelse skal fejres, de vil snart finde andre måder at udgive på. Forlagene skal virkelig rubbe neglene,” mente Jes Stein Pedersen, som var meget optimistisk – både på læsernes og forfatternes vegne men altså ikke på de traditionelle forlags.
Om der blev flyttet rundt på ja-hatte og nej-hatte på publikums hoveder er ikke til at sige, men de fik i hvert fald mulighed for at høre divergerende holdninger til bogmarkedet, kvalitetsparametre, smagsdommere, selvudgivelser og abonnementsordninger for litteraturen. De tre paneldeltagere var ikke enige om meget, men én ting var de dog helt enige om: At om få år ser bogmarkedet helt anderledes ud, end det gør i dag.
Foto: Jesper Bay
Kommentarer