Blog
Læs, læs, læs!!!
Nu nærmer dagen sig, hvor hele Danmark sætter fokus på litteratur og glæden ved at læse – og hvor et hav af litteraturelskere går ud på gader og stræder for at læseglæde!
Jeg taler selvfølgelig om Danmark Læser Dagen, en del af den landsdækkende Danmark Læser kampagne som Litteratursiden også har en stor andel i, da vi som en en del af partnerskabet om initiativet, bl.a. inviterer til dialog om bøgerne og til at dele læseoplevelser med hinanden her på siden.
Men hvorfor har alle vi læseglade mennesker og bogelskere så travlt med at få alle de mennesker, der ikke læser, til at læse? Ville vi ikke blive irriterede, hvis folk på gaden stoppede OS og spurgte til vores motionsvaner eller om vi nu spiste grønsager nok? Joh, det ville vi jo nok, men det er nu noget andet der spiller ind her. Vi vil bare så gerne, at andre skal få de samme skønne oplevelser ved at læse, som vi selv har fået.
Hvorfor læse?
For hvad er det egentlig, der får så mange mennesker til at fordybe sig i store tykke bøger eller den ene lange serie efter den anden, i en tid, hvor alting ellers går forrygende stærkt? Vi bliver bombarderet med informationer hver evig eneste dag og dertil kommer de mange krav, der stilles til os fra alle sider. Ikke mindst vores egne krav og forventninger, som bare fylder bare utrolig meget i hverdagen. Vi kører i højt gear hele dagen og slapper sjældent af. Selv hvis vi kaster os over en god film i tv, sidder vi med vores mobil eller tablet og skal bare lige tjekke det og det. Vi er konstant online og de sociale medier skriger på vores opmærksomhed og er hele tiden et skridt foran os, ja nogle gange føles det som om Facebook ved mere om os end vi selv gør. Lige præcis det har anmelderredaktør Astrid Bjørnskov Thorhauge reflekteret over i hendes blogindlæg Når det langsomme bliver en luksus.
Så hvornår i alverden skulle vi få tid til at læse? Og hvorfor?
For det første fordi, når du læser (forudsat at du læser og ikke lytter til en bog), så kan du ikke lave andet. Du er nødt til at holde bogen i hænderne, du er nødt til at lade øjnene glide hen over siderne, du omdanner bogstaver til ord og ord til billeder og betydning. Du kan simpelthen ikke tænke på andet samtidig, og hvis du prøver, ja så stopper læsningen og du mister tråden.
Du er altså bundet til bogen og dens univers, mens du læser og dermed slipper du for alle de mange tanker, der ellers optager dig. Og det er ikke den eneste grund til at læse, for når du læser så fordyber du dig også i et helt nyt univers. Det kan være et univers der ligner det du kender, det kan være noget du drømmer om selv at opleve – eller frygter! Det kan også være oplevelser i fjerne verdensdele og blandt fremmede kulturer, hvor du næsten kommer tættere på end du gjorde, hvis du rejste.
De mange undersøgelser vi er blevet præsenteret for de seneste år (bl.a. Du bliver hvad du læser) viser, at læsning af skønlitteratur kan fremme vores empati og vores evne til at leve os ind i andre menneskers situationer. Javist – og det er også utrolig vigtigt, men læsning er også meget andet. Alt efter hvad vi vælger at læse, så bliver vi oplyst, underholdt, beskæftiget eller provokeret – eller det hele på en gang, Og der er frit valg. Du kan læse en nervepirrende krimi, som både underholder og udfordrer dig, gætte med på, hvordan plottet er skruet sammen, eller du kan vælge en vaskeægte kærlighedshistorie og svælge i den. Du kan også vælge en af de store, klassiske fortællinger, eller en digtsamling, som du måske ikke forstår en ret meget af i første omgang, men som du alligevel kommer til at tænke længe over bagefter.
Læsningens rum
En hel anden faktor der spiller ind, når vi læser er hvor og hvornår vi læser. Er det til og fra arbejde, er det som afslapning i fritiden, er det læsning i sengen inden øjnene dratter i eller er det ren og skær ferielæsning? Selvom om læsning er en individuel handling, er der jo mulighed for at læse sammen med andre. F.eks. kan vi læse op for hinanden, høre lydbøger sammen eller læse alene og efterfølgende drøfte det læste i en læsekreds.
Det at dele læsningen med andre erstatter ikke ens egen læseoplevelse, men giver blot en ekstra dimension til læsningen. For nu er der pludselig mulighed for at diskutere det læste og få andres oplevelser af det oveni, det er altså ren win-win. Der er efterhånden kommet meget fokus på at dele læseoplevelser – og læsekredsene trives i hele landet.
Jeg kunne godt blive ved, men må hellere stoppe her... Der er muligvis ikke meget i dette indlæg, som ikke er hørt eller skrevet før, men det skulle ud igen! Ikke mindst fordi vi her på Litteratursiden om en uges tid udgiver vores næste tema – et tema der står i læsningens tegn, nemlig Danmark Læser.
Så glæd dig til næste uge, hvor vi bringer masser af inspiration til Danmark Læser, hvorfor det er så vigtigt at læse, hvad du kan læse, hvordan du kommer i gang og meget mere.
Nu nærmer dagen sig, hvor hele Danmark sætter fokus på litteratur og glæden ved at læse – og hvor et hav af litteraturelskere går ud på gader og stræder for at læseglæde!
Jeg taler selvfølgelig om Danmark Læser Dagen, en del af den landsdækkende Danmark Læser kampagne som Litteratursiden også har en stor andel i, da vi som en en del af partnerskabet om initiativet, bl.a. inviterer til dialog om bøgerne og til at dele læseoplevelser med hinanden her på siden.
Men hvorfor har alle vi læseglade mennesker og bogelskere så travlt med at få alle de mennesker, der ikke læser, til at læse? Ville vi ikke blive irriterede, hvis folk på gaden stoppede OS og spurgte til vores motionsvaner eller om vi nu spiste grønsager nok? Joh, det ville vi jo nok, men det er nu noget andet der spiller ind her. Vi vil bare så gerne, at andre skal få de samme skønne oplevelser ved at læse, som vi selv har fået.
Hvorfor læse?
For hvad er det egentlig, der får så mange mennesker til at fordybe sig i store tykke bøger eller den ene lange serie efter den anden, i en tid, hvor alting ellers går forrygende stærkt? Vi bliver bombarderet med informationer hver evig eneste dag og dertil kommer de mange krav, der stilles til os fra alle sider. Ikke mindst vores egne krav og forventninger, som bare fylder bare utrolig meget i hverdagen. Vi kører i højt gear hele dagen og slapper sjældent af. Selv hvis vi kaster os over en god film i tv, sidder vi med vores mobil eller tablet og skal bare lige tjekke det og det. Vi er konstant online og de sociale medier skriger på vores opmærksomhed og er hele tiden et skridt foran os, ja nogle gange føles det som om Facebook ved mere om os end vi selv gør. Lige præcis det har anmelderredaktør Astrid Bjørnskov Thorhauge reflekteret over i hendes blogindlæg Når det langsomme bliver en luksus.
Så hvornår i alverden skulle vi få tid til at læse? Og hvorfor?
For det første fordi, når du læser (forudsat at du læser og ikke lytter til en bog), så kan du ikke lave andet. Du er nødt til at holde bogen i hænderne, du er nødt til at lade øjnene glide hen over siderne, du omdanner bogstaver til ord og ord til billeder og betydning. Du kan simpelthen ikke tænke på andet samtidig, og hvis du prøver, ja så stopper læsningen og du mister tråden.
Du er altså bundet til bogen og dens univers, mens du læser og dermed slipper du for alle de mange tanker, der ellers optager dig. Og det er ikke den eneste grund til at læse, for når du læser så fordyber du dig også i et helt nyt univers. Det kan være et univers der ligner det du kender, det kan være noget du drømmer om selv at opleve – eller frygter! Det kan også være oplevelser i fjerne verdensdele og blandt fremmede kulturer, hvor du næsten kommer tættere på end du gjorde, hvis du rejste.
De mange undersøgelser vi er blevet præsenteret for de seneste år (bl.a. Du bliver hvad du læser) viser, at læsning af skønlitteratur kan fremme vores empati og vores evne til at leve os ind i andre menneskers situationer. Javist – og det er også utrolig vigtigt, men læsning er også meget andet. Alt efter hvad vi vælger at læse, så bliver vi oplyst, underholdt, beskæftiget eller provokeret – eller det hele på en gang, Og der er frit valg. Du kan læse en nervepirrende krimi, som både underholder og udfordrer dig, gætte med på, hvordan plottet er skruet sammen, eller du kan vælge en vaskeægte kærlighedshistorie og svælge i den. Du kan også vælge en af de store, klassiske fortællinger, eller en digtsamling, som du måske ikke forstår en ret meget af i første omgang, men som du alligevel kommer til at tænke længe over bagefter.
Læsningens rum
En hel anden faktor der spiller ind, når vi læser er hvor og hvornår vi læser. Er det til og fra arbejde, er det som afslapning i fritiden, er det læsning i sengen inden øjnene dratter i eller er det ren og skær ferielæsning? Selvom om læsning er en individuel handling, er der jo mulighed for at læse sammen med andre. F.eks. kan vi læse op for hinanden, høre lydbøger sammen eller læse alene og efterfølgende drøfte det læste i en læsekreds.
Det at dele læsningen med andre erstatter ikke ens egen læseoplevelse, men giver blot en ekstra dimension til læsningen. For nu er der pludselig mulighed for at diskutere det læste og få andres oplevelser af det oveni, det er altså ren win-win. Der er efterhånden kommet meget fokus på at dele læseoplevelser – og læsekredsene trives i hele landet.
Jeg kunne godt blive ved, men må hellere stoppe her... Der er muligvis ikke meget i dette indlæg, som ikke er hørt eller skrevet før, men det skulle ud igen! Ikke mindst fordi vi her på Litteratursiden om en uges tid udgiver vores næste tema – et tema der står i læsningens tegn, nemlig Danmark Læser.
Så glæd dig til næste uge, hvor vi bringer masser af inspiration til Danmark Læser, hvorfor det er så vigtigt at læse, hvad du kan læse, hvordan du kommer i gang og meget mere.
Kommentarer