24 jul.13

Blog

Hvad har du sidst læst?

Kommentarer

2 kommentarer
fre, 26/07/2013 - 14:05

Noget af det der er allermest skønt ved sommerferie hjemme, er tiden brugt på læsning i haven. Allerede inden ferien starter har jeg en lille liste med bøger som jeg skal nå at læse inden jeg skal på arbejde igen. I år så min liste således ud:

Gilead af Marilynne Robinson

Du forsvinder af Christian Jungersen

Jeg nægter af Per Petterson

Normans område af Jan Kjærstad

Det er ikke altid listen holder, men det gør ikke noget. I år har jeg stadig Normans område til gode, men har til gengæld fået læst Kvinden ved 1000 grader af den islandske forfatter Hallgrímur Helgason og Hjemme af Marilynne Robinson.

Gilead var en genlæsning, da jeg skulle fortælle fra bogen fire morgener til morgensang og fortælling i vores lokale kirke. Gilead er en stille, meget smuk brevroman som foregår i det amerikanske midtvesten i 1950erne. Fortælleren, den aldrende præst John Ames fortæller sit liv – og sin far og bedstefars - til den søn han har fået sent i livet, og som han ved, at han ikke kommer til at opleve vokse op. Mens Ames skriver sit brev kommer en person til byen og spreder usikkerhed i Ames liv. Smuk, smuk bog.

Du forsvinder fik jeg læst i et telt i Skagen i begyndelsen af ferien. Spændende bog, der lader en tilbage med diskussionen om arv og miljø, biologi og ånd – er vi bare biologiske væsner med den determinisme, der følger med? Bogen handler om en kvinde, hvis mand bliver ramt af en hjernesvulst, som gør, at han skifter personlighed og ikke længere er den samme. Spændende og tankevækkende bog, der har et skift undervejs, som gør, at man bliver helt i tvivl om hvem det er, der forandrer sig.

Helgasons Kvinden ved 100 grader handler om en 80 årig kvinde, der ligger i en ombygget garage et sted på Island og her ser hun tilbage på sit noget omflakkende liv, mens hun venter på at dø – og blive kremeret med 1000 grader. Jeg må indrømme, at bogen irriterede mig lidt. Sproget er lidt for tju-bang-agtigt med en masse overflødige sidebemærkninger – som måske nok er sjove, men ikke særligt relevante for fortællingen. Jeg brød mig heller ikke særlig meget om hovedpersonen, hun virker ikke troværdig – jeg ved godt at man altid kan stille spørgsmål til troværdigheden af en jeg-fortæller, men hende her er ikke troværdig i sin utroværdighed, synes jeg. Det er dog en meget fin passage om det at være lille, islandsk pige i København under besættelsen.

Jeg har kun godt at sige om Jeg nægter – den var akkurat lige så god, som jeg havde forventet, og mine forventninger var meget høje. Bogen handler om to drenge, der vokser op sammen som uadskillelige venner, men noget gør, at de kommer fra hinanden, og nu 35 år senere mødes de på en bro, hvorfra den ene står og fisker. Hvad var det der skete dengang? Det får vi måske et svar på. LÆS DEN!

Nu er jeg så gået i gang med Hjemme, som egentlig er den samme historie som Gilead, blot fortalt fra en anden synsvinkel. Her har vi historien om den fortabte søn, der vender hjem til Gilead efter at have været væk i 20 år. Interessant og absolut læseværdig. 

ons, 24/07/2013 - 18:32

Hvad har jeg sidst læst, som har rørt mig?

Jeg har læst to forfattervenners bøger: Dorthe Lynge Larsens roman "Brombærår", som er en god fortælling om, hvad det betyder at finde ud af, at man er tiltrukket af ens eget køn. Dorthe L.L. har også nogle naturbeskrivelser, der får mig til at se og fornemme landskabet i Skotland meget intenst, og som harmonerer med de følelser, der er på spil. Det er en roman, jeg kan anbefale.

Christian J.D. Dirksen har skrevet flere bøger, hvor jeg har læst tre af hans krimier. Jeg vil især fremhæve "ID - lånt identitet", hvor C.D. får samlet alle de indviklede tråde og personer til sidst, så man bliver ført med af både tempo og spænding. En af hovedpersonerne, Tomas, er skildret så detaljeret, så man gyser ved tanken om at møde én som ham. Ingen af krimierne er karakteristiske for genren. Det er det, jeg godt kan lide ved dem.

Når jeg er i gang med at skrive en ny roman, som jeg er nu, får det både tårer og grin frem, og det håber jeg selvfølgelig, at en læser eller to også vil få, når den en dag er udgivet. :o)

Jeg kan lide at læse bøger, der læner sig op ad virkeligheden, gerne med enkelte selvbiografiske afsnit. Det gør, at jeg tror på historien, når den kunne foregå i virkeligheden, selv om det hele måske er opdigtet.

Jeg har købt Morten Sabroes nye roman "OS". Det er rart at have en roman liggende, som jeg er spændt på at læse. Forventningens glæde er en del af det at læse romaner. 

Log ind for at skrive kommentarer