Blog
Forventningens glæde..
Findes der noget bedre end at afslutte en rigtig god bog for derefter, at skulle vælge den næste! Processen med at vælge en ny bog er både fantastisk, frustrerende og frygtelig svær – for får man nu valgt den ”rigtige” bog, bogen som giver en lige så fantastisk læseoplevelse som den sidste…?
Nogle gange kommer jeg ind i en strøm, hvor jeg bare læser den ene fantastiske bog efter den anden. Ja, hvor de nærmest kommer dumpende… I andre perioder er det nærmest umuligt at vælge eller opdrive en bog uanset, at ens arbejdsplads og ens hjem BUGNER af titler, der bare venter på at blive taget ned fra hylden!
Jeg har været usædvanlig heldig det sidste år - de gode titler er bare dukket op en efter en!
Sidste år væltede det med fantastiske romaner. Jeg kastede mig over bl.a. over Chimamanda Ngozi Adichies Americanah, Donna Tartts Stillidsen og Murakamis Den farveløse Tsukuri Tazakis pilgrimsår samt ikke mindst Stoner af John Williams, der vist ikke behøver nogen større præsentation.
I juleferien startede det ”nye læseår” så – jeg læste Iben Mondrups Godhavn om det barske lille i en lille bygd på Sydkysten af øen Diskos. Tiden er 1970erne og danske familier kommer og går. Vi følger et år i tre søskendes liv set fra hver deres synsvinkel og det er vildt godt skrevet. Man kommer helt ind under huden på det lille samfund. Meget passende fortsatte jeg i samme ferie med Roy Jacobsens De usynlige – også om livet på en ø, dog en noget mindre af slagsen. Her følger vi én families skæbne på godt og ondt – hvor meget drama kan der lige være i en, lille familie, tænkte jeg efter de første sider, men jeg tog fejl. Livets gang på øen og den sparsomme kontakt til fastlandet og de omkringliggende øer var mere end rigeligt og den smukke og eftertænksomme bog blev læst på få dage.
Efter et par øhop blev det til en tur under vandet i Juli Zehs Nultid. Den tyske forfatter Juli Zeh er en af mine absolutte yndlingsforfattere, især hendes filosofiske krimi Det sidste spørgsmål er en af de bøger jeg anbefaler igen og igen til alle, der orker at høre på mig!
Nultid er hendes sidste nye roman og handler om et trekantsdrama under havets overflade. Dykkerinstruktøren Sven har sin egen lille dykkerskole på Lanzarote og en dag får han to helt særlige elever, nemlig celebrityparret skuespillerinden Jola og forfatteren Theo. De to har et helt specielt forhold og snart bliver også Sven involveret langt mere end meningen var. Bogen fortælles på skift fra Svens oplevelser af begivenhederne og Jolas dagbog – og de to stemmer ikke helt overens. Nultid har ikke helt samme niveau som Zehs øvrige bøger, men er stadig skarp, godt skruet sammen og ret spændende!
Så kom der et par uger i januar hvor jeg var helt og aldeles blank, intet fristede.. men så faldt blikket på en roman hjemme på hylden, som jeg for mange år siden startede på, men på ingen måde kunne komme videre i, nemlig Middlesex af Jeffrey Eugenides. For et par år siden læste jeg Euginides roman Bryllupsintrigen, som jeg var ret fascineret af, fordi den udover historien om de tre collegestuderende også indeholdt et hav af litterære henvisninger og eksistentielle overvejelser og dermed var en af de romaner, der har det hele! Jeg havde samtidig stødt på omtale af Middlesex et par gange det sidste halve år – så det var som om den kaldte på at blive læst igen. Og det var det rette valg, jeg er pt. næsten færdig med den og nydt den hver aften. Det er en fascinerende historie om den græsk-amerikanske pige Callie, der er født og opdraget som pige, men i puberteten finder ud af, at hun ikke er helt som andre piger. Callie er nemlig hermafrodit og udvikler sig fysisk som en mand. Hun er opvokset i Detroit, hvortil hendes bedsteforældre flygtede fra Smyrna under den græsk-tyrkiske krig i 1922. Bedsteforældrenes store hemmelighed var, at de i virkeligheden var bror og søster, men de giftede sig undervejs til USA og levede som ægtepar i USA. Hvad de ikke vidste, var at de begge bar på en sjælden genfejl, der først ved Callies undfangelse ser dagens lys.
En fantastisk roman, der er svær at slippe og som indeholder så meget, så det er svært at sige med blot få ord her.
Halvvejs gennem denne skønne roman har jeg heldigvis allerede sikret mig den næste store læseoplevelse, nemlig den franske Édouard Louis roman, der i disse dage udkommer på dansk. Romanen Færdig med Eddy Bellegueule har allerede fået enorm omtale og er solgt i 250.000 eksemplarer. Édouard Louis har skrevet romanen som kun 21-årig og beskriver i den sin opvækst som homoseksuel i en racistisk, fordrukken og yderst hårdhudet familie og hvordan han bryder med dette miljø og nu studerer på eliteinstitutionen École Normale Supérieure i Paris’ latinerkvarter.
Hermed er et par læsetips givet videre, måske til brug her i ferien? Jeg kan næsten ikke vente med at se, hvad resten af året byder på af læseoplevelser, hvis den gode strøm varer ved!
Findes der noget bedre end at afslutte en rigtig god bog for derefter, at skulle vælge den næste! Processen med at vælge en ny bog er både fantastisk, frustrerende og frygtelig svær – for får man nu valgt den ”rigtige” bog, bogen som giver en lige så fantastisk læseoplevelse som den sidste…?
Nogle gange kommer jeg ind i en strøm, hvor jeg bare læser den ene fantastiske bog efter den anden. Ja, hvor de nærmest kommer dumpende… I andre perioder er det nærmest umuligt at vælge eller opdrive en bog uanset, at ens arbejdsplads og ens hjem BUGNER af titler, der bare venter på at blive taget ned fra hylden!
Jeg har været usædvanlig heldig det sidste år - de gode titler er bare dukket op en efter en!
Sidste år væltede det med fantastiske romaner. Jeg kastede mig over bl.a. over Chimamanda Ngozi Adichies Americanah, Donna Tartts Stillidsen og Murakamis Den farveløse Tsukuri Tazakis pilgrimsår samt ikke mindst Stoner af John Williams, der vist ikke behøver nogen større præsentation.
I juleferien startede det ”nye læseår” så – jeg læste Iben Mondrups Godhavn om det barske lille i en lille bygd på Sydkysten af øen Diskos. Tiden er 1970erne og danske familier kommer og går. Vi følger et år i tre søskendes liv set fra hver deres synsvinkel og det er vildt godt skrevet. Man kommer helt ind under huden på det lille samfund. Meget passende fortsatte jeg i samme ferie med Roy Jacobsens De usynlige – også om livet på en ø, dog en noget mindre af slagsen. Her følger vi én families skæbne på godt og ondt – hvor meget drama kan der lige være i en, lille familie, tænkte jeg efter de første sider, men jeg tog fejl. Livets gang på øen og den sparsomme kontakt til fastlandet og de omkringliggende øer var mere end rigeligt og den smukke og eftertænksomme bog blev læst på få dage.
Efter et par øhop blev det til en tur under vandet i Juli Zehs Nultid. Den tyske forfatter Juli Zeh er en af mine absolutte yndlingsforfattere, især hendes filosofiske krimi Det sidste spørgsmål er en af de bøger jeg anbefaler igen og igen til alle, der orker at høre på mig!
Nultid er hendes sidste nye roman og handler om et trekantsdrama under havets overflade. Dykkerinstruktøren Sven har sin egen lille dykkerskole på Lanzarote og en dag får han to helt særlige elever, nemlig celebrityparret skuespillerinden Jola og forfatteren Theo. De to har et helt specielt forhold og snart bliver også Sven involveret langt mere end meningen var. Bogen fortælles på skift fra Svens oplevelser af begivenhederne og Jolas dagbog – og de to stemmer ikke helt overens. Nultid har ikke helt samme niveau som Zehs øvrige bøger, men er stadig skarp, godt skruet sammen og ret spændende!
Så kom der et par uger i januar hvor jeg var helt og aldeles blank, intet fristede.. men så faldt blikket på en roman hjemme på hylden, som jeg for mange år siden startede på, men på ingen måde kunne komme videre i, nemlig Middlesex af Jeffrey Eugenides. For et par år siden læste jeg Euginides roman Bryllupsintrigen, som jeg var ret fascineret af, fordi den udover historien om de tre collegestuderende også indeholdt et hav af litterære henvisninger og eksistentielle overvejelser og dermed var en af de romaner, der har det hele! Jeg havde samtidig stødt på omtale af Middlesex et par gange det sidste halve år – så det var som om den kaldte på at blive læst igen. Og det var det rette valg, jeg er pt. næsten færdig med den og nydt den hver aften. Det er en fascinerende historie om den græsk-amerikanske pige Callie, der er født og opdraget som pige, men i puberteten finder ud af, at hun ikke er helt som andre piger. Callie er nemlig hermafrodit og udvikler sig fysisk som en mand. Hun er opvokset i Detroit, hvortil hendes bedsteforældre flygtede fra Smyrna under den græsk-tyrkiske krig i 1922. Bedsteforældrenes store hemmelighed var, at de i virkeligheden var bror og søster, men de giftede sig undervejs til USA og levede som ægtepar i USA. Hvad de ikke vidste, var at de begge bar på en sjælden genfejl, der først ved Callies undfangelse ser dagens lys.
En fantastisk roman, der er svær at slippe og som indeholder så meget, så det er svært at sige med blot få ord her.
Halvvejs gennem denne skønne roman har jeg heldigvis allerede sikret mig den næste store læseoplevelse, nemlig den franske Édouard Louis roman, der i disse dage udkommer på dansk. Romanen Færdig med Eddy Bellegueule har allerede fået enorm omtale og er solgt i 250.000 eksemplarer. Édouard Louis har skrevet romanen som kun 21-årig og beskriver i den sin opvækst som homoseksuel i en racistisk, fordrukken og yderst hårdhudet familie og hvordan han bryder med dette miljø og nu studerer på eliteinstitutionen École Normale Supérieure i Paris’ latinerkvarter.
Hermed er et par læsetips givet videre, måske til brug her i ferien? Jeg kan næsten ikke vente med at se, hvad resten af året byder på af læseoplevelser, hvis den gode strøm varer ved!
Kommentarer