Blog
Erotiske fortællinger eller porno?
Der udgives ufattelig mange bøger og det kan uden tvivl være meget svært at komme igennem til forlagene. Derfor er der også i dag rigtig mange muligheder for at udgive sine bøger ud over den lange og tunge vej ved et forlag. Selvudgiver er blandt andet én af dem, og det er både godt og skidt. På denne måde har alle en chance for at få publiceret deres værk. Nogle gør det bare for deres egen skyld, men langt de fleste ville lyve, hvis de sagde, at det bare var for sjov.
Drømmen om en karriere som forfatter er stor for mange, men jeg kan ikke helt lade være med at komme til at tænke på American Idol, X-Factor og hvad de utallige talentshows nu end hedder. Dér står det ene håbefulde (og til tider håbløse) sangtalent efter den anden. Og det er skræmmende hvormange af dem, der ret faktisk tror, at de toneløse og falske strofer der kommer over deres læber, er i verdensklasse. Selvfølgelig er talenterne også der iblandt, men… Og her er det så at jeg sammenligner med selvudgiverne. Der er helt sikkert nogle talentfulde forfattere, som får muligheden for at få deres værk på tryk, men vil der ikke også slippe et par tonedøve igennem? Hvor er filteret?
Netop én af disse selvudgivere fangede min interesse med et flot cover og en fræk og indbydende bagsiden. Bogen er kun udgivet som e-book og prisen var tilforladelig, så den skulle da have en chance.
"Jeg elsker dig, Mr. Jones" af Camille Bech
Desværre levede denne bog under ingen omstændigheder op til mine forventninger. Jeg ved ikke om det bare er mig, der har en forkert opfattelse af erotiske fortællinger, men der var så lidt handlingen, at jeg kedede mig. Jo, altså der var rigligt med handling, når det kom til sengekanten, strandbreden, skrivebordet eller hvor nu de utallige sexakter fik lov at udspille sig. Jeg vil nærmere kalde det for porno end for erotisk fortælling. Tre sider inde i bogen får læseren de første sexscener og det fortsætter stort set på hver anden side med kliché-replikker som “Skat” og “Smukke”, “Tag mig” og “Ih og åh…” indtil allersidste side, som slutter meget brat. Det kan altså godt blive trættende i længden at læse igen og igen. Var fortællingen så bygget op over en meningsfyldt historie med noget kød på – undskyld mit platte ordvalg - så kunne det måske have opvejet scenerne, som nærmest grænsede til sexvejledning. Jeg læste godt nok bogen i et stræk og giver derfor 2 i stedet for 1 stjerne, for indrømmet – sex er da sjovt, men det tog altså heller ikke lang tid at pløje sig igennem sølle 154 sider, specielt ikke når der står det samme på de fleste sider. Selve skrivestilen virkede på mig amatøragtig og var irriterende med sætninger der flød oveni hinanden. Og som sagt var slutningen så brat, at jeg tror, at forfatteren bare ikke gad mere.
Der udgives ufattelig mange bøger og det kan uden tvivl være meget svært at komme igennem til forlagene. Derfor er der også i dag rigtig mange muligheder for at udgive sine bøger ud over den lange og tunge vej ved et forlag. Selvudgiver er blandt andet én af dem, og det er både godt og skidt. På denne måde har alle en chance for at få publiceret deres værk. Nogle gør det bare for deres egen skyld, men langt de fleste ville lyve, hvis de sagde, at det bare var for sjov.
Drømmen om en karriere som forfatter er stor for mange, men jeg kan ikke helt lade være med at komme til at tænke på American Idol, X-Factor og hvad de utallige talentshows nu end hedder. Dér står det ene håbefulde (og til tider håbløse) sangtalent efter den anden. Og det er skræmmende hvormange af dem, der ret faktisk tror, at de toneløse og falske strofer der kommer over deres læber, er i verdensklasse. Selvfølgelig er talenterne også der iblandt, men… Og her er det så at jeg sammenligner med selvudgiverne. Der er helt sikkert nogle talentfulde forfattere, som får muligheden for at få deres værk på tryk, men vil der ikke også slippe et par tonedøve igennem? Hvor er filteret?
Netop én af disse selvudgivere fangede min interesse med et flot cover og en fræk og indbydende bagsiden. Bogen er kun udgivet som e-book og prisen var tilforladelig, så den skulle da have en chance.
"Jeg elsker dig, Mr. Jones" af Camille Bech
Desværre levede denne bog under ingen omstændigheder op til mine forventninger. Jeg ved ikke om det bare er mig, der har en forkert opfattelse af erotiske fortællinger, men der var så lidt handlingen, at jeg kedede mig. Jo, altså der var rigligt med handling, når det kom til sengekanten, strandbreden, skrivebordet eller hvor nu de utallige sexakter fik lov at udspille sig. Jeg vil nærmere kalde det for porno end for erotisk fortælling. Tre sider inde i bogen får læseren de første sexscener og det fortsætter stort set på hver anden side med kliché-replikker som “Skat” og “Smukke”, “Tag mig” og “Ih og åh…” indtil allersidste side, som slutter meget brat. Det kan altså godt blive trættende i længden at læse igen og igen. Var fortællingen så bygget op over en meningsfyldt historie med noget kød på – undskyld mit platte ordvalg - så kunne det måske have opvejet scenerne, som nærmest grænsede til sexvejledning. Jeg læste godt nok bogen i et stræk og giver derfor 2 i stedet for 1 stjerne, for indrømmet – sex er da sjovt, men det tog altså heller ikke lang tid at pløje sig igennem sølle 154 sider, specielt ikke når der står det samme på de fleste sider. Selve skrivestilen virkede på mig amatøragtig og var irriterende med sætninger der flød oveni hinanden. Og som sagt var slutningen så brat, at jeg tror, at forfatteren bare ikke gad mere.
Kommentarer