Forfattere som Christian Jungersen, Peter Øvig Knudsen og Kristian Leth gæster Vidensfestival 2013, hvor man også kan blive klogere på alt fra astrofysik til teater og arkitektur.
Den 26. januar 2013 danner Den Sorte Diamant i København rammen om Vidensfestival 2013, arrangeret af magasinet RÆSON i samarbejde med Dansk Magisterforening og Det Kongelige Bibliotek.
Vidensfestivalen er et foredragsmaraton med i alt 20 foredragsholdere på programmet, som vil tale om forskellige emner fra kl. 10 om formiddagen til kl. 22 om aftenen. Mange af oplægsholderne har i øvrigt været aktuelle – eller bliver det i 2013 – i Litteratursidens Fagbogklub. Blandt andre Peter Bastian, astrofysiker Anja C. Andersen, Peter Øvig Knudsen og Rune Lykkeberg, hvis bog ’Alle har ret – demokrati som princip og problem’ er månedens bog i Fagbogklubben til marts.
Billetterne koster 495 kr. og kan købes via Billetlugen, men du kan komme gratis med, hvis du skriver om Vidensfestivalen til Litteratursiden. Skriv til os, hvilket af foredragene du kunne tænke dig at skrive en lille reportage fra, og så udvælger vi fem skribenter til at dække festivalen. Skriv til: redaktionen@litteratursiden.dk
Du kan læse mere om festivalen her.
Kommentarer