Af Janne Bendsen, litteraturstuderende
Stillet overfor spørgsmålet ”Hvad er triviallitteratur?” vil de fleste højst sandsynligvis svare ”Barbara Cartland” og dermed mene kærlighedsromaner, der kan købes hurtigt og billigt i den lokale kiosk, og er letlæselig. Denne antagelse er ikke helt forkert, men er det hele sandheden om denne form for litteratur?
Er triviallitteratur ikke mere end Barbara Cartland, lyserøde bogomslag og (til tider usandsynlige) romantiske plot? Store dele af den litterære verden vil vel nok mene, at triviallitteratur faktisk ikke indeholder mere end nævnt i den ovenstående karakteristik.
Men faktum er, at denne litteratur, når det kommer til stykket, sælger temmelig godt (og dermed har mange læsere). Når det så er sagt, er spørgsmålet, hvad triviallitteratur så egentlig er for et fænomen? Om det er mere end romantik, virkelighedsflugt og lykkelige heltinder skal være usagt. Artiklen her forsøger ikke at tage stilling, det må være op til læseren selv at dømme. Nedenstående er blot et forsøg på at karakterisere triviallitteraturen som fænomen.
Det som først og fremmest kendetegner og karakteriserer denne form for litteratur som fænomen er begreber som forenkling, virkelighedsflugt og identifikation. Romaner og noveller indenfor denne genre er ofte bygget op omkring en temmelig enkel og ensporet handling, hvor virkeligheden, om man så kan sige, er blevet forenklet.
Dette gøres af flere forskellige grunde. Det kan f.eks. være af hensyn til modtagerens alder, intelligens eller slet og ret dennes behov for at læse noget, der ikke skal reflekteres eller tænkes over i videre forstand. Læseren kan have behov for at stresse af i en ellers fortravlet, stresset hverdag, hvor der mangler eller ikke er plads til spænding, romantik eller dagdrømmeri.
Hos mange læsere kan triviallitteraturen træde til og dermed opfylde behovet for spænding eller romantik. Forfatteren giver hermed læseren mulighed for at glemme sig selv og sin egen triste hverdag. Det sker f.eks. igennem en identifikation med en helt eller heltinde i en mere spændende, begivenhedsrig og dramatisk verden (der på en eller anden måde ligner læserens, så denne har mulighed for at genkende og identificere sig med denne).
Ved at identificere sig med helten eller heltinden, der fremstilles klart og tydeligt, kan læseren for et kort øjeblik forsvinde ind i en anden verden og måske opnå den følelse af lykke, som ikke synes at være opnåelig i den virkelig verden. Læseren gennemlever, som helten eller heltinden, et stort følelsesregister og oplever i et kort øjeblik tilfredsstillelse. Problemet er, at tilfredsstillelsen ikke er ægte, dvs. den har ikke rod i virkeligheden, er ikke baseret på virkelige hændelser og oplevelser – kort sagt den stammer fra drømmen. Det betyder, at når bogen lægges væk efter endt læsning, forsvinder følelserne lige så hurtigt som de opstod.
Den erfaring en læser af triviallitteratur opnår kan imidlertid bruges på forskellige måder. For det første kan læseren vælge enten at lade sig nøje med litteraturen og drømmeverdenen og dermed blive en tilskuer til det virkelige liv, eller for det andet bruge drømmene og virkelighedsflugten som inspiration for det virkelige liv. Det vil sige, at læseren kan forsøge at realisere den dramatiske handling, de lykkelige slutninger og drømme, som litteraturen tilbyder i sin egen hverdag. Som læser er det således vigtigt at kunne skelne mellem fiktionen og det virkelige liv.
Identifikationselementet er ikke kun at finde i forbindelse med helten eller heltinden, og den verden de ”lever” i, men ligeledes i selve formen og måden litteraturen er bygget op på. Den måde hvorpå personerne, handlingerne og de forskellige miljøer er skildret på, er stort set ens i hver enkelt bog.
Det vil sige, at lighedstrækkene primært skal findes indenfor deres respektive genrer, f.eks. i kriminal-, spændings- eller kærlighedsromanen, men det betyder ikke, at der ikke er træk, der går på tværs. De fleste vil kunne karakterisere og nikke genkendende til detektiven, der altid ryger og drikker lidt for meget, har en håndfuld damer til rådighed, men så forelsker sig for første gang i den uheldige heltinde, han lige har reddet fra en flok koldblodige mordere.
Triviallitteratur dækker over en mængde forskellige genrer som f.eks. kriminal- science-fiction- og kærlighedsromaner, men som fænomen adskiller de fleste historier sig ikke synderligt fra hinanden, - og som læser er dette vel heller ikke altid det vigtigste. Triviallitteratur kan bruges som let underholdning, tidsfordriv eller slet og ret bare som afslapning.
Kommentarer