Thomasine Gyllembourg
Thomasine Gyllembourg skrev som nævnt en imponerende række værker heriblandt både noveller, eventyrfortællinger, skuespil og romaner. I nedenstående liste er fremhævet visse hovedværker, som desuden er et godt sted at starte, når man vil have en fornemmelse af Thomasine Gyllembourgs borgerlige og kønsmæssige værdier, af guldalderens borgerlige hverdags- og familieliv og ikke mindst af hendes skrivestil.
Litteratur
- 'Familien Polonius' (1827)
- 'Den magiske Nøgle' (1828)
- 'En Hverdags-Historie' (1828). Et hovedværk om manden, der står mellem to forskellige kvindetyper; den overfladiske, rastløse og den rolige og dannede. Han drages umiddelbart af den første, men fortryder, da han langsomt får øjnene op for den dannede kvindes borgerlige værdier og kvaliteter.
- 'Kong Hjort' (1830)
- 'Slægtskab og Djævelskab' (1830). I dette værk gentages temaet fra En Hverdags-Historie og værket fremhæver den opofrende moderfigur og budskabet om, at moderrollen skal udfoldes indenfor den solide patriarkalske familiestruktur for at kunne bestå som ren og god.
- 'Den lille Karen' (1830)
- 'Sproglæreren' (1831)
- 'Magt og List' (1831)
- 'Fragtskibet Svanen' (1831)
- 'De Forlovede' (1833)
- 'Drøm og Virkelighed' (1833). I dette værk indleder en mand et (erotisk) forhold under sin stand til en tjenestepige; en problematisk situation, der først løses, da han møder den kvinde, der egentlig var bestemt for ham.
- 'Mesalliance' (1833). Et af flere værker, der behandler konflikterne mellem køn og kulturelle normer på tværs af klasseforhold og generationer.
- 'De celestinske Breve' (1834)
- 'Findeløn' (1834)
- 'De lyse Nætter' (1834)
- 'Ægtestand' (1835). Temaet er det kærlighedsløse ægteskab og den skuffede hustrus fascination af hjemmets romantiske franske gæst. Thomasine Gyllembourg trækker på sine egne ægteskabserfaringer, men lader ikke historien ende med virkelighedens skilsmisse, idet det ikke harmonerer med hendes dannelsesideal. Af frygt for at miste sin kone forbedrer ægtemanden sig i stedet, og Thomasine Gyllembourg gentager således sine kønsmæssige krav til både manden og kvinden: kvinden skal anerkendes samt opfylde sin rolle som moder og hustru, og manden skal sørge for de støttende, kærlige rammer.
- 'En Episode' (1835)
- 'Extremerne' (1835). I dette værk kommer kærligheden på tværs af klasseskel, idet en ærefuld, adelig fader ikke vil lade sin datter Gabriele gifte sig med den borgerlige mand, hun elsker. I værket fremhæves det borgerlige dannelsesbegreb, og der udtrykkes en stærk kritik af adelens æresbe¬greb. Gabriele er endvidere Thomasine Gyllembourgs eneste eksempel på en kvindelig kunstner, men Gabrieles kunst i form af maleriet skildres som en biting ved hendes kvindelighed, der ene og alene har til formål at bidrage økonomisk til husholdningen. Dette trækker spor til Thomasine Gyllembourgs eget problematiske forhold til og nedtoning af sin kunstneriske virksomhed.
- 'Jøden' (1836)
- 'Hvidkappen' (1836)
- 'Montanus den Yngre' (1837)
- 'Nisida' (1837)
- 'Maria' (1839). Maria er blevet kaldt en af Thomasine Gyllembourgs mest udprægede madonnafigur. Hun lever alene med to plejebørn og afviser trods sit sparsommelige liv en rig mands kærlighed, fordi han ikke kan forene kærlighed og moderskab. Her behandles atter et af Thomasine Gyllembourgs vigtigste temaer – nemlig, at kærligheden skal indeholde både intimitet, venskab og moderskab for, at kvinden kan trives.
- 'Een i Alle' (1840). Dette værk skildrer den mandlige hovedpersons konstante søgen via diverse kvindebekendtskaber efter den kvinde, han elskede i sin ungdom, men ikke kunne få. Et fint eksempel på Thomasine Gyllembourgs evne til på fordomsfri og dygtig vis at tegne en litterær karakters psykologiske mønster, og mønstrets indflydelse på det sociale liv.
- 'Nær og Fjern' (1841)
- 'En Brevvexling' (1843)
- 'Korsvejen' (1844)
- 'Castor og Pollux' (1844)
- 'To Tidsaldre' (1845). I dette værk sættes revolutionære frihedsidealer overfor guldalderens borgerlige dannelsesidealer. Her tegnes et portræt af endnu en af forfatterskabets madonnafigurer – nemlig Claudine, som trods sin status som forført og forladt enlig mor (set fra et borgerligt perspektiv) forbliver tro mod sine følelser og sin rolle som mor. Claudines revolutionære seksuelle frigjorthed modstilles den nye tids blide og tilbageholdne heltinde, hvis identitet ligger i omsorgen for hjemmet. En identitet, som kvinden desuden ifølge Thomasine Gyllembourg har stor indflydelse på at udvikle.
- 'Fru Gyllembourgs litterære Testamente' (1845)
Sekundær litteratur og links
30.172
Bertung, Birgit: Gyldne lænker - kvindernes guldalder : om forholdet mellem mand og kvinde hos 10 guldalderpersonligheder. - C.A. Reitzel, 2006. - 150 sider.
Om forholdet mellem mand og kvinde hos ti guldalderpersonligheder blandt andre Thomasine Gyllembourg.
Litteraturforsker Lise Busk-Jensen er generelt meget interessant at læse i denne sammenhæng, idet hun er ekspert på områder som blandt andet romantikkens og guldalderens forfatterinder og feministisk teori. Af hende kan anbefales mangt og meget – fx artiklen i tidsskriftet Edda:
80.5
Edda : Nordisk tidsskrift for litteraturforskning
(heri 1989, nr. 2 side 155-170: Lise Busk-Jensen: Den højeste virkelighed selv – romantikkens kvindelige tekst ).
Om Thomasine Gyllembourg.
81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen, hovedredaktør. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(heri side 229-241: Fuldendelsens noveller : Om Thomasine Gyllembourg).
En kort indføring i Thomasine Gyllembourgs liv, værker og skrivemåde.
81.63
Busk-Jensen, Lise: Romantikkens forfatterinder / forfatter: Lise Busk-Jensen. - Gyldendal, 2009. - 3 bind (1837 sider).
(heri s. 207-215;219-227; 847-909 og mange andre sider i værkerne: om Thomasine Gyllembourg).
En disputats som er en litteraturhistorisk, social- og mentalitetshistorisk behandling af danske kvindelige forfattere fra romantikkens periode 1800-1870. Med gennemgang af 76 forfatterskaber (blandt andre Thomasine Gyllembourg), der nyvurderes som litterære udtryk for kvindernes særlige personlige erfaringer. Den danske litteratur sættes ind i en europæisk sammenhæng, hvor inspirationen fra de franske og engelske forfatterinder kortlægges.
99.1
Helleberg, Maria: Vilde kvinder, milde kvinder : 12 kvindeliv fra guldalderen. - Samleren, 2003. - 370 sider.
Biografi om 12 kvindeliv fra guldalderen blandt andre Thomasine Gyllembourg.
99.4 Gyllembourg, Thomasine
Mortensen, Klaus P.: Thomasines oprør : en familiehistorisk biografi om køn og kærlighed i forrige århundrede. - Gad, 1986. - 215 sider. - (Gads kvindebiografier).
Om forfatteren Thomasine Gyllembourgs liv og forfatterskab belyst gennem breve og samtidige udsagn.
Anne Marie Ejrnæs: Som svalen. - Rosinante, 1986. - 230 sider.
En historisk roman om Thomasine Gyllembourg, der blandt andet beskriver den kreds af spændende intellektuelle personligheder, hun omgikkes.
Links
eReolen
Læs Thomasine Gyllembourgs værker på eReolen
Arkiv for dansk litteratur
Meget fin side om Thomasine Gyllembourgs liv og forfatterskab med nogle af hendes værker i fuld tekst online udgaver. ADL er et websted for den klassiske danske litteratur. Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har valgt 78 forfatterskaber til etablering af det digitale arkiv for klassiske danske forfatteres værker.
Dansk kvindebiografisk leksikon
Artikel om Thomasine Gyllembourg
Epoke - danske romaner før 1900 : analyse, periode, portræt
En god, grundig og overskuelig præsentation af forskellige aspekter af Thomasine Gyllembourgs liv og værker. Siden opdateres ikke.
Klassikerdagen - Årets forfatter 2002 : Thomasine Gyllembourg
Klassikerdagen 2002, som Lise Busk-Jensen var med til at præsentere.
Den store danske - Gyldendals åbne leksikon
Artikel om Thomasine Gyllembourg. Indeholder samtlige artikler fra Gyldendals leksika; størsteparten stammer fra Den store danske encyklopædi. Dertil er der suppleret med en række andre værker. Alle artikler er redigerede og verificerede af førende danske fageksperter.
Kommentarer