Af litteraturhistorie-studerende Jacob Møller Overgaard
Musikken var ofte en afgørende inspiration til Dan Turèlls artikler og digte, og en del af forklaringen på dette skal måske findes i, at han var ung i 1960’erne og 1970’erne, hvor den musik, som blev udviklet, ofte knyttede sig til et oprør mod traditionerne. Dan Turèll påtog sig sin del af kultur-oprøret og var således også ifølge egen overbevisning en gammel hippie. Han var i høj grad grebet af den særlige stemning som opstod i perioden, og i dens grænsesøgende musik fandt han et oprør og ikke mindst et håb om, at der kunne skabes et alternativ til det gamle samfund.
Dan Turèll begyndte sin karriere i 1965 som musikskribent i det daværende musikmagasin ’Jazzrevy’, hvor han fik lov til at videreformidle den energi og dynamik, som han bl.a. oplevede i jazzklubberne. I hans artikler og digte fremgår det tydeligt, at musikken aldrig blot er lyd, men også en attitude, og ikke mindst er den en katalysator for en trang til at afprøve nye veje. Et billede på denne søgen findes i musikken, når musikeren improviserer. En improvisation fremstår som en afsøgning af en tonearts muligheder, og hos Dan Turèll bliver det ’omformuleret’ til en adfærd, der udfordrer de sociale konventioner og ikke mindst til en udfordring af grænserne for det litterære sprog.
Især i hans digte bliver det tydeligt, at musikken er inspirationskilde. Først og fremmest har digtene ofte musikere eller musikoplevelser som tema, men derudover påviser hans digte også, hvordan sproget i sig selv er musisk. Det kommer bl.a. til udtryk gennem hans digtestil, der ofte er ren prosa-tekst med vilkårlige linjebrud. Ved at bryde sætningerne op bliver der gjort opmærksom på, at sproget ikke kun handler om ordenes betydning, men ligeså meget om, hvordan de lyder. I Dan Turèlls tekster kommer denne lyd ofte frem som en tydelig rytme. 
Han dropper rimet som den teknik, der traditionelt gør sproget musisk, og i stedet trækker han på hverdagssproget. Fordelen ved at droppe de rimede vers er bl.a., at sproget således ikke mister sin naturlighed. Rimet kan gøre teksten kunstig og dermed verdensfjern.
I stedet fastholder Dan Turèll det talte hverdagssprog og kan således fastholde tekstens univers i sin egen verden - hverdagslivet i gadehøjde. Prøv som eksempel at læse følgende digt højt og hør, hvordan linjebruddet tvinger musik/rytme ind i ordene – især naturligvis ordet ’jaaaaazzzzz…’. Uden linjebrudene er teksten blot en lille anekdote, men ved at bryde teksten op bliver ordene til en rytme, der lægger sig op ad tekstens indhold.
INTRO:
En tilskuer kom engang op til Louis Armstrong efter en koncert og spurgtehøfligt, alvorligt, interesseret:”Mr. Armstrong –what is jazz?”
Armstrong svarede:
“If you don’t know by now –
don’t mess around with it.”
(Jazz-digte, Dan Turèll)
Alene linjen ’høfligt, alvorligt, interesseret:’ falder som taktslag… I mange af hans digte kan man således argumentere for, at Dan Turèll overfører musiske kvaliteter. I nogle af de mere eksperimenterende digte kan man også mærke, hvordan han så at sige lader sproget løbe af med sig.
Det foregår på samme måde, som når f.eks. jazz-musikere lader musikken få sit eget liv, når improvisationen tager over. Når musikeren improviserer, lader han tonerne bevæge sig mere eller mindre frit inden for en toneart, og denne teknik bliver hos Dan Turèll overført til tekstens mere eller mindre ukontrollerede bevægelser i retninger, han ikke altid selv synes at være herre over. På den måde synes det som om, han lader teksten udfordre sig selv gennem sprogets tilfældige bevægelser.
Denne teknik kan som sagt sættes i forbindelse med tidsånden omkring 1960’erne og 1970’erne. Hvis datidens musik var et udtryk for et oprør og en udfordring af de gamle forstenede samfundsværdier, så kan man sige det samme om mange af Dan Turèlls tekster. Som musik – og om musik - præsenterer Dan Turèlls tekster således et sprogligt eksempel på, hvordan man kan overskride det klamt hverdagsagtige.
Læse-forslag:
’Jazz-digte’, Dan Turèll
’Just a gigolo’, artikelsamling af Dan Turèll
’Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste’ af Asger Schnack.
Kommentarer