Science fiction - hovedværker

Af Jannie Bendsen, stud. mag. i litteraturvidenskab

Science fiction litteraturen blev fra starten af 50'erne et vigtigt medium for samfundsskildringer og kritik af den begyndende massekultur.

De nedenstående romaner kommer på forskelligvis med kritik af samfundet og kulturen. Men fælles for alle, er at de gør det ved hjælp af beskrivelser af skræmmende og desillusionerede fremtidssamfund.

William Gibson: Neuromancer
I 1984 udkom William Gibsons (1948) roman Neuromancer , der i dag bliver regnet for en af de bedste science fiction (sf.) romaner nogen sinde. Den har virket som en katalysator og inspirationskilde for de efterfølgende romaner og ikke mindst for tegneserier og film.

Den satte simpelthen nye standarder med hensyn til vores måde at tænke computermedie og netværk på. Han introducerede begrebet cyberspace, som i de efterfølgende år har oplevet stigende interesse både fra forskere, udviklere og almindelige mennesker. Bogen handler, kort sagt, om Case, en net cowboy, som er en bestemt type hacker. Han lever af sine fantastiske evner til at omgå sikkerhed på et net, der umistekendeligt minder om det internet vi kender i dag. Den verden Case lever i er en kulørt blanding af ødelagte og desillusionerede byer, højteknologi og kriminelle (og helte), der lever udenfor loven og samfundet.

Philip K. Dick: Drømmer androider om elektriske får?
Gibson er imidlertid ikke den første sf forfatter, der beskriver nedbrudte og ødelagte byer og samfund. I Philip K. Dicks (1928-1982) bog Do Androids dream of Electric Sheep (Drømmer androider om elektriske får, 1968), som er bogen bag filmen Blade Runner, har en verdenskrig i 2021 udryddet millioner af forskellige dyrearter og jaget mennesket væk fra jorden.

De få der er blevet tilbage lever i en skræk version af en storby, hvor ondskaben lurer om hvert gadehjørne. I dette fremtidsunivers er faren androiderne eller som de kaldes replikanterne, en art robotter, der ved første øjekast ikke lader sig skelne fra rigtige mennesker, fordi de ser ud som, bevæger sig, taler og stort set opfører fuldstændig som mennesker.

Udover den slående lighed er de udstyret med færdigheder, fysiske som psykiske, som gør, at de er deres menneskelige forbilleder overlegne. Menneskene lever derfor i evig frygt for, at androiderne skal overtage deres verden og dermed blive underlagt en maskine.

Arthur C. Clarke: 2001. A Space Odyssey
Den skrækvision bliver til virkelighed i Arthur C. Clarkes (1917) 2001. A Space Odyssey (2001). En odysse i verdensrummet, filmatiseret som Rumrejsen 2001) ligeledes fra 1968. Computeren H.A.L. 9000 - kaldet HAL af besætningen på det rumskib, som den er en del af, får mere magt end godt er.

Rumskibet er på vej mod Jupiter, efter man har opdaget et stort og temmelig uforklarligt kraftcenter på månen i form af en monolit lavet i et sort materiale, der er skåret til med en hidtil uset matematisk præcision. Om bord på rumskibet er to mænd frosset ned, mens to andre mænd hjælper computeren med navigationen af skibet, Discovery.

Under en samtale mellem de to mænd overhører HAL ved et tilfælde, at de vil slukke for den, fordi de anser den for uberegnelig og ustabil. Det bryder HAL sig absolut ikke om og udsletter alle om bord på skibet - på nær en, Dave, som overlever med nød og næppe. I sidste ende tiltvinger han sig adgang til computerens indre og får slukket for den. Den menneskelige sejr over maskinen.

Ray Bradbury: Fahrenheit 451
I Ray Bradburys (1920) roman Fahrenheit 451 (1953) er det ikke androider, robotter, computere eller andre maskiner, der er skræmmer livet af menneskene. I det ensrettede samfund i en nær fremtid, som Bradbury beskriver, er det det skrevne ord - bogen, der er farlig.

Samfundet er præget af en elektronisk massekultur og der føres en streng kontrol mod selvstændig tænkning og læsning. Bøger er strengt forbudte og titlen spiller på den temperatur, hvorved de antændes. Hovedpersonen er den unge brandmand Guy Montag, der i kraft af sit job er med til at brænde bøger, der bliver fundet på de mest underlige steder i folks huse.

Han lever et perfekt liv og stiller ingen spørgsmål til sit arbejde og samfundet, indtil han en dag møder en ung kvinde, der hører til en gruppe af intellektuelle bogelskere, som bevarer klassikerne ved at læse dem udenad. Hun sætter spørgsmålstegn ved Montags liv og hele samfundets hadske indstilling til litteraturen.

Han ender selvfølgelig med at blive et af de bogelskende mennesker, da han endelig får øje på de kvaliteter, som litteraturen indeholder, selv om det betyder, at han må flygte for sit liv og efterlade sin kone. Bekymringer over samtidens ensretning af kulturen og den politiske censur skinner tydeligt igennem. Bekymringer som også kan ses i George Orwells roman 1984 (1949).

Den handler dog i højere grad om frygten for den politiske udvikling, det socialistiske og kapitalistiske samfund og den Kolde Krig, som så småt var under udvikling. Aldous Huxleys (1894-1963) roman fra 1932, Fagre nye verden er heller ikke til at komme udenom. Der er selvfølgelig en mængde andre sf romaner som er værd at læse. Find selv andre på www.sciencefiction.dk, som har en mængde anbefalinger af god sf litteratur.

Romannet - 1. maj 2001