Af cand. mag. i dansk/historie Nanna Rørdam Knudsen
Salman Rushdie har aldrig været bange for at vise, at hans inspirationskilder strækker sig fra verdenslitteraturens største værker over mytisk stof til Bollywoodfilmenes univers. Det kommer tydeligt til udtryk i romaner som Midnatsbørn (1981) og De sataniske vers (1988), og med romanen Jorden under hendes fødder (1999) viser han for alvor sin kærlighed til populærkulturen.
En moderne Orfeusmyte
Jorden under hendes fødder er en moderne Orfeusmyte. I den græske sagnhistorie er Orfeus sanger og digter. Han gør indtryk på alle levende væsner med sin sang, og da hans hustru, Eurydike, dør, overtaler han med sin sang Hades til at få lov til at drage ned i underverdenen efter hende. Betingelsen er dog, at han ikke må vende sig om og se på hende, før de er nået op på jorden. Som så ofte i myterne går det galt: Orfeus vender sig om for at få et glimt af Eurydike og mister hende for evigt.
Så vidt myten. Rushdies (post)moderne udgave er ikke kun en opdateret version af myten; det er også en fortælling om en brydningstid, hvor traditionelt lavkulturelle fænomener langsomt er vokset til at blive anerkendt som kunst. Nutidens myter skabes af populærkulturens ikoner – romanens Orfeus og Eurydike er rockmusikerne Ormus Cama og Vina Apsara, der tilsammen er rockhistoriens største kærlighedsaffære og mest feterede band, VTO.
Romanens titel er navnet på en sang (man kan måske kalde den for titelmelodien), som Ormus skriver til Vina efter hendes død. Den er hans forsøg på at synge hende op fra underverdenen:
”All my life I worshipped her/Her golden voice, her beauty’s beat/How she made us feel/How she made me real/And the ground beneath her feet […] Let me love you true/Let me rescue you/Let me lead you to where two roads meet/O come back above where there’s only love/And the ground’s beneath your feet”.
At gengive romanens handling er på det nærmeste umuligt. Det er en kærlighedserklæring til rockmusikken, en kærlighedshistorie og - som så ofte hos Rushdie - en fortælling om at overleve og skabe sig et nyt liv, når det synes mest umuligt. Romanens fortæller, Rai, er som sagt fotograf.
Også fotografiet betragtes traditionelt som en ”lav” form for kunst. Rais arbejde strækker sig over modefotografi, kunstfotografi og reportager fra verdens brændpunkter. Enhver fotograf drømmer om at tage dét ene billede, der kan give ham evig berømmelse, og det lykkes for Rai. Men det er en ond lykke: han tager et billede af Vina, den kvinde han har elsket hele sit liv, midt i et jordskælv.
Billedet kommer for hele verden til at repræsentere Vinas dødsøjeblik, selv om det er taget et par timer, før hun dør. Hans livs største værk er en illustration af hans livs tragedie. Rais historie er historien om at stå på sidelinjen og se legender blive til. Ormus og Vina bliver gennem deres kunst og deres liv guddommelige ikoner for millioner af mennesker, mens Rai forbliver et almindeligt menneske.
At krydse grænser
Jorden under hendes fødder foregår i en verden, der ligner vores, men alligevel er anderledes. John Lennon bliver ikke skudt, Lou Reed er en kvinde, England deltager aktivt i Vietnamkrigen og så videre. Men Ormus Cama har imidlertid syner, der giver ham indsigt i en anden verden, der er meget lig hans egen, men alligevel anderledes. Den tynde grænse mellem to virkeligheder får ham til at tro på, at det er muligt at få Vina tilbage, og det er, da han mister den tro, at han selv er dømt til at forsvinde ned i underverdenen.
Ligesom Ormus overskrider grænserne mellem to verdener, krydser Rushdie grænsen mellem den højkulturelle, intellektuelle verden, som han på det nærmeste selv er et symbol på, og populærkulturens verden.
Han blander uhæmmet referencer til mytologien og til litterære klassikere som Moby Dick med referencer til kendte popsange, Marx Brothers- film og Tolkiens moderne myter. Hvis man læser romanen på engelsk, kan man more sig med at finde slet skjulte citater fra pop- og rocksange i teksten, som f.eks. da Ormus og Vina er gået fra hinanden, og fortælleren gengiver publikums tanker: ”Instead of breaking up, we wish that you were making up again”.
Der blev også overskredet en grænse mellem fiktionens og virkelighedens verden, da U2 satte musik til Ormus’ ”The Ground Beneath Her Feet”. Romanens tema om grænseoverskridelser i alle ordets betydninger fik på den måde sin pendant i virkelighedens verden.
U2s version af The Ground Beneath Her Feet kan findes på soundtracket til Wim Wenders’ film The Million Dollar Hotel
Kommentarer