Af forfatter Jan Nørgaard Petersen
Der er mange forskellige motiver til at rejse, men fælles for dem er, at de udspringer af et grundlæggende ønske hos det enkelte menneske om variation. Uden at overdrive kan man tale om et basalt behov for at opleve en ændring af livets tilvante rytme.
Uden drømme bliver mennesket sindssygt, uden variation sander det til. Og en af de bedste og mest nærliggende veje til denne nødvendige variation er at rejse ud for at blive opslugt af fremmede omgivelser, det være sig nære eller fjerne.
Enhver må blive salig på sin facon, så intet rejsemotiv er i sig selv bedre end et andet, men for mit eget vedkommende er den dominerende bevæggrund til at begive mig afsted et stærkt ønske om at træffe andre mennesker, hvilket på sin side bunder i en altopslugende interesse for mennesket.
Vor klode er et spændende sted, men intet virker så dragende som det enkelte menneske. Selv om der også er andet, som har min interesse, ikke mindst historisk/kulturelle mindesmærker og iøjnefaldende landskaber (specielt sådanne der som den australske ødemark (outback) har uendelighedens skær), præges mine rejser først og fremmest af optagetheden af de mennesker, som hører hjemme på den lokalitet, jeg har gjort til mit rejsemål.
Hvilket liv gemmer der sig bag facaden hos dette eller hint individ, som er en fremmed, men som hurtigt kan blive en samtalepartner eller måske endog en ven? Hvilke synspunkter og holdninger?
Bortset fra at det altid er spændende at træffe andre mennesker, ikke mindst af den slags man ikke løber ind i til daglig, findes der ingen bedre metode til at lære et land, en nation at kende end 'at gå i clinch' med lokalbefolkningen, og selv om der selvsagt kan være en sproglig barriere, bør det ikke afholde nogen fra at forsøge sig, da man kan komme utroligt langt med tegn og fingersprog kombineret med nogle få engelske gloser.
Det kan være en anstrengende øvelse sådan at hakke sig igennem en samtale, men det er så godt som altid en særdeles berigende oplevelse. Også fordi langt de fleste mennesker vinder ved nærmere bekendtskab.
Forudsætningen for en dialog er naturligvis, at den anden part også er interesseret, men min egen erfaring peger entydigt på, at det afgjort er tilfældet - hvis det kniber, skyldes det de hæmninger, vi fra de nordeuropæiske himmelstrøg bærer rundt på.
Ud over den personlige oplevelse, den rejsende kan få ved at gå på opdagelse hos en imødekommende lokalbefolkning, er der et andet vigtigt aspekt: I en verden som den nuværende, hvor modvilje og konfrontationer mellem befolkningsgrupper og nationer ikke synes at få nogen ende, vil et nærmere gensidigt kendskab, foranlediget af rejseaktivitet, kun kunne bidrage til at mindske eventuelle modsætningsforhold.
Rejser -> Kendskab -> Tolerance -> Harmoni - ja, det kan lyde som en trylleformular fra en vækkelsesprædikant på jagt efter en lydhør menighed, men det er faktisk min ærlige overbevisning, at det at rejse kan spille en så tilpas vigtig rolle for den mellemfolkelige fordragelighed.
Relaterede links:
Bøger af Jan Nørgaard Petersen:
Australien, New Zealand
Irland: på godt og ondt
En rejse i Østeuropa: oplevelser og tilbageblik
BogWeb - 1. maj 2001
Kommentarer