Af litteraturstuderende Tine Kristiansen
Det blæser koldt ud over den jyske vestkyst, og bønderne forsøger at få høsten i hus, inden efterårskulden sætter ind. Forrådskamre skal fyldes op, og der skal gøres klar til vinteren. Kvinderne salter kød og lægger frisk halm i sengene.
Vi befinder på en storgård i det nordlige Vestjylland i begyndelsen af 1200 tallet, hvor Hanne Reintoft har iscenesat sin fortælling. Hun fik i år bogklubben "De tolv bøger" s læserpris for romanen "Strejf af nådens vinge" (2000). En slægtsroman, der foregår i årene 1199-1241, og som skildrer livet i et område af Danmark, hvor jorden er dårlig, naturen er barsk, og årstidernes skiften bestemmer menneskenes gøren og laden.
Hovedpersonen Karen er den ældste af to søstre, og hun vokser op med forældre, som lever i et kærlighedsløst ægteskab. To store slægters arrangerede ægteskab bragte flere dødfødte drengebørn til verden, og to mennesker måtte leve sammen trods foragt og had for hinanden. Karen er dybt religiøs og afskyr al form for verdslighed, og hendes ønske om at gå i kloster er en stor irritation for moderen, som ønsker slægten videreført. Hun bliver dog gift med egnens rigeste bondesøn, som dog ikke er af nogen finere slægt.
Bondesønnen er endnu mere from end Karen, og ægteskabet opløses i løbet af kort tid, da den fysiske kærlighed ikke er forenelig med mandens stærke religiøse overbevisning. På bryllupsnatten bliver han så forskrækket over Karens lyst, at han efterfølgende kun betragter kønsakten som en ubehagelig del af videreførelsen af slægten. Kvindernes skæbner er hårde.
Kongen har brug for krigere i korstogene sydpå, og tilbage på gårdene må kvinderne stå for gårdenes drift og opdragelsen af børnene. Kvindernes kløgt og forståelse af landbrug og tyende er altafgørende for gårdenes velstand. Samtidig skal de helst føde et par stærke drengebørn og ikke mindst stå til rådighed, når husbonden vender hjem fra krig. Karens moder har meget svært ved at acceptere denne rolle, og det smitter af på døtrene, som dog affinder sig med deres skæbne.
I Maria Hellebergs "Så mangen sti vild" fra 1988 står middelalderens kvindeskæbner også i centrum. Men de bliver dog ikke accepteret. Vi er rykket nord for Danmark til Sverige, hvor den yndige lille pige Jofrid vokser op som uægte kongedatter hos en storbonde, som elsker hende, som var hun hans egen. Som enebarn og pige har hun i barndommen en usandsynlig stor frihed.
Dette medfører, at det er umuligt for hende at affinde sig med at sidde hos sin svigermoder og lave ingenting, da hun i en alder af 14 år bliver gift med en af egnens bondesønner. Hendes ægtemand Ture er i tjeneste hos kongen, og hun ser ham ikke de første par år af ægteskabet.
Bryllupsnatten var et mareridt og havde karakter af en voldtægt, og først da hun på en tur i skoven bliver forført af ægtemandens morbror, forstår hun, at hun i sit liv ikke vil gå glip af lidenskaben, der er ikke-eksisterende i ægteskabet med Ture. Jofrid forfører først sin præst, Göran, senere forelsker hun sig i krigeren Sten Algotsson.
De to indleder et lidenskabeligt forhold, som bliver skæbnesvangert for begge familier. Maria Helleberg skildrer kvindeskæbner i et samfund, hvor de ingen som helst indflydelse har på egen tilværelse. Mændene, både bønder, gejstlige og krigere, voldtager sig gennem fester, og børn bliver født uden rettigheder og uden eksistensgrundlag.
Præsten Göran er kommet til verden på en sådan måde, og kun på grund af en gavmild plejefamilie, kan han få et præsteembede. Helleberg lader dog i modsætning til Hanne Reintoft sin hovedperson Jofrid forsøge at bryde ud af sit samfunds regelsæt. Hun lader hende blive lokket af begær og lidenskab, lader hende snuse til friheden. Men lige som Jofrid bliver båret højt af kærlighed og frihed, da falder hun dybt, og konsekvenserne af hendes handlinger er skæbnesvangre.
Frihed er et nøglebegreb i Ib Michaels muntre og mystiske roman Troubadurens lærling fra 1984. Her drager troubaduren Trofaldino fra Sicilien til Norden syngende om død, ulykke og kærlighed. På vejen møder han sigøjnerpigen Tijar, som bliver hans lærling. De to drager igennem Europa i en tid, hvor pest og krig har gjort Europa næsten øde.
På Lorenzo Barberinis slot oplever de et kafkask mareridt, hvor fyrsten har forskanset sig mod pesten for at opbygge det tusindårsrige, som skal følge efter. Troubadurens lærling er bygget op som Dantes Guddommelige Komedie, inddelt i tre bøger: Purgatorio, Inferno og Paradiso. Denne intertekstuelle reference sender først og fremmest en hilsen til et af middelalderens største litterære værker, men referencen varsler også et mere fantasipræget univers.
Ib Michaels middelalderroman er meget anderledes end de to ovennævnte. Hanne Reintoft og Maria Helleberg arbejder med en slags "middelalderrealisme", hvor Ib Michael i højere grad skildrer middelalderen som mystisk og mirakelfuld. Også stilmæssigt er forskellen meget markant.
Trofaldino fortæller, næsten synger, sig igennem fortællingen. Som troubadur er han sprogkunstner, og romanen er meget lyrisk i sin tone. Hanne Reintofts sprog er lige så tungt som karakterernes skæbner. Hun har fanget en "middelaldertone", som passer så utrolig godt til den barske natur i Vestjylland, og som virker gammelt i sin træge rytme. Maria Helleberg derimod har ikke i lige så høj grad ladet sproget fungere som ekstra virkemiddel, og tonen er moderne.
Fælles for disse romaner er, at fortællingerne er meget handlingsmættede. Alle tre forfattere ønsker at fortælle en god historie, og der er god fremdrift i handlingerne. Det gør bøgerne meget læsevenlige. Der er kød på!!! Historiske romaner som disse er bygget op omkring meget sparsomme faktuelle oplysninger, da der ikke findes mange kilder fra middelalderen. Det kræver fantasifuldhed fra forfatteren og en evne til at sætte sig ind i en fjern periode, uden at man overfører nutidige begreber og moderne sociale mønstre.
Historiske romaner er en meget læst genre, og det skyldes uden tvivl "den gode fortælling". Strejf af nådens vinge, Så mangen sti vild og Troubadurens lærling er god middelalderlitteratur, og forfatterne kaster hvert deres lys over den mørke middelalder. Hermed en anbefaling. God fornøjelse.
Romannet - 2. januar 2002
Kommentarer