Af litteraturstuderende Laila Heskjær
Når vi taler om 68
Henrik Jensen og Georg Metz har forfattet en på en gang umiddelbar og filosofisk moderne brevveksling om udviklingen i vores samfund med året 1968 som omdrejningspunkt.
De to forfattere er på grund af deres viden om - og deltagelse - blevet opfordret til at skrive denne mailudveksling om året eller nærmere fænomenet 68. 68 er i denne sammenhæng symbolet for de forandringer, der skete i 60’erne. Forfatterne lægger begge vægt på, at mange begivenheder ligger udenfor dette år.
Gentlemænd og skallesmækkere
De to forfattere er snedigt valgt, for de to er nemlig ikke ligefrem enige. Der er tale om grundlæggende forskelle i livsfilosofi og værdier, som gør denne ”samtale” spændende og frembringer mange pointer på den ene og anden fløj af 68.
Der bliver diskuteret frem og tilbage omkring grundlæggende livssyn, religion, autoritet, hippier og ekstremister.
Forfatterne skriver personligt filosoferende om tiden i og omkring året 68 og d
er trækkes linjer til både fortid og nutid. Begge var unge i denne tid og har oplevet begivenhederne på nært hold. 68 har for dem været hverdag og en del af en naturlig udvikling, forskellen ligger især i hvordan, de forholder sig til det, der kom ud af oprøret og opgøret.
Året er 2008
For 40 år siden skete et opbrud i vores livssyn og livsstil. Det må siges, at være udgangspunktet for denne bog. Men hvad var det så, der skete i 68? Der filosoferes i teksterne over bruddet med religionen som styrende form, både for og imod.
Om de gode vibrationer fra hippierne, som prædikede kærlighed og de senere problemer for dem, der blev hængende i de hårde stoffer. Kvindekampen og de n
ye, om end nogle midlertidige samlivsformer tages op. Der diskuteres studenteroprør og konsekvenser af dette, samt venstrefløjens ekstremister med kulmination i 1970.
Begge forfattere ser problemer og goder som følge af den tids opgør, om end Georg Metz er mere positivt stemt overfor tidens brud med autoriteterne end Henrik Jensen: Denne fremhæver især den radikalisme, der opstod i forbindelse med disse brud. En radikalisme som ikke havde grænser eller moral og derfor blev mere og mere ekstrem, specielt i politiske spørgsmål.
Henrik Jensen: ”Grænsen mellem godt og ondt udviskes i en målet-helliger-midlet-situation, hvor det reelle mål bliver den personlige frigørelse og realisering. Den individuelle tilfredsstillelse og det personlige velvære træd
er i stedet for King-projektets fokus på selvopofrelse for det højere fællesskabs skyld.”
Linjerne trækkes fra begivenhederne i fortiden til de ting, der i forfatternes optik er galt i samfundet i dag. Det være eksempelvis rodløshed, individualisme, medierne, neoliberalisme, Dansk Folkeparti og religion.
Metz: ”Neoliberalismen, som her i landet omfatter Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti og efterhånden rækker et godt stykke ind i Socialdemokratiet, går hånd i hånd med det, de i radioen gerne kalder den nye åndelighed. Det nogen kalder tro, og som jeg i mit stille sind opfatter som overtro. Vi har fået os et system, har vi.”
Sproget er levende
Begge forfattere er levende og passionerede fortællere og fortæller akademisk med mange indlagte historiske og litterære henvisninger. De skriver meget personligt, da dehar plevet begivenhederne og de gør det umiddelbart på grund af mailen som skriveform. Samtidig er sproget let flydende og mange steder lyrisk ligesom i en roman.
Humoren, specielt ved ironi, er også stærkt repræsenteret. Der er ikke bare tale om en lille hyggelig historie om blomster, sex og frihed. I deres fortælling har man mulighed for at komme nærmere hvad, man selv mener om fænomenet 68 og måske endda få mulighed for at blive lidt klogere.
Kommentarer