Marian Keyes - City Girl-litteraturens mester

Af Rebekka E. Lentz, bibliotekar på Solrød Bibliotek

Hun begyndte først at skrive romaner for godt 10 år siden og har siden kunnet leve af at være forfatter inden for City Girl-litteraturen.

Men hvem er Marian Keyes, og hvad er hendes baggrund for at kunne skrive så roste og efterspurgte romaner? Jeg prøver at give svarene i denne præsentation af City Girl-litteraturens mester.

Marian Keyes havde aldrig tænkt på at blive forfatter før hun debuterede i 1995. Faktisk skulle hun en del igennem, før hun kunne slå sig ned og blive verdensberømt City Girl-forfatter.

Egne erfaringer fra virkeligheden
Når Marian Keyes skriver sine romaner, tager hun brudstykker fra sit eget og bekendtes liv. Rachels ferie (roman fra 1998) er et godt eksempel. Marian Keyes fik i tyverne selv et alvorligt alkoholproblem, og hendes selvtillid og selvværd hang i laser. Ligesom Rachel kunne Keyes heller ikke se, at hun havde et problem, og hendes familie og venner måtte gribe ind. I dag har Marian Keyes ikke drukket en eneste drink i otte år, og hun er blevet en del klogere.

Problemer med at vælge de rigtige mænd og være singlekvinde har hun også måttet slås med, som hun skriver i et interview for forlaget Cicero: ” Jeg ville hellere have en forkert kæreste end ingen. Jeg valgte den slags mænd som bekræftede min lave selvfølelse.” Noget af det samme ser man hos mange af Keyes' hovedpersoner, fx Tara (fra romanen Sidste udkald fra 1999), der er bange for at forlade sin kæreste, som er så led ved hende og kun bekræfter hende i hendes dårlige selvtillid. Hun er bange for at være alene - netop fordi hun ikke har troen på sig selv. Marian Keyes selv valgte dog til sidst en varm og kærlig mand, som hun i dag er gift med.

Tony, Marian Keyes mand, havde ventet tålmodigt på hende i årevis, men hun synes, han var for kedelig og almindelig og var bange for at komme til kede sig i parforholdet. Keyes vender denne frygt i de fleste af sine bøger, fx møder vi Clodagh i Sushi for begyndere (roman fra 2000), som keder sig gevaldigt i sit ægteskab, der ellers på mange måder må betegnes som perfekt, med en kærlig mand og to børn. Clodagh er hjemmegående og mangler udfordringer og oplevelser i sin hverdag. Keyes' hverdag er dog ikke blevet så kedsomlig, som hun havde frygtet. I dag kan hun leve af at skrive bøger og holde foredrag - nu mangler hun bare at blive mor, som hun selv udtrykker det (fra interview på forlaget Cicero).

I Keyes' seneste bog (Tre sider af samme sag fra 2004) følger man bl.a. Lily, som er forfatter, og på den måde får man et godt indblik i forlagsbranchen. En branche, Marian Keyes kender særdeles godt som forfatter (interview fra Bookreporter.com).

For Keyes er det altså vigtigt at kende til de problemer og områder, som hendes personer kommer ud i, og hun foretager en del research, før hun skriver sine romaner. Dog er der områder, Keyes ikke tør vove sig ud i fx voldtægt og hustruvold, da hun er bange for at gøre mere ondt end godt. Desuden er der områder, som man ikke kan kombinere med humor, og netop humor er en vigtig del af Keyes’ forfatterskab.

Ikke en roman uden humor
”Jeg vil ikke skrive en bog, der ikke er morsom – i hvert fald ikke endnu. Det ville være pinefuldt for mig at skrive en trist roman” (Præsentation af Marian Keyes på forlaget Cicero). Humoren og selvironien er vigtige ingredienser i en Keyes-bog. De dystre områder som kræft, seksualitet og stofmisbrug bliver pakket ind i en humoristisk sammenhæng, så de er lettere at fordøje.
Marian Keyes' sprogbrug er helt fantastisk. Sjove ord og sætningskonstruktioner gør – udover handlingen – romanerne skægge at læse. Her er et eksempel fra "Tre sider af samme sag":

”... på en eller anden måde lykkedes mig at smække døren på mit øre – mit øre ligner en lilla broccoli i dag, så måske skete det virkelig.”

Marian Keyes forklarer selv sit sprogbrug med, at hun bor i Irland, og at irlændere generelt bruger interessante fraser og er farverige i deres ordvalg (interview fra Bookreporter.com).

Chicklitt. ifølge Keyes
Marian Keyes betegner sig selv som en Chicklitteraturforfatter/city-girlforfatter. Chicklitteraturen spejler vores eget liv på en humoristisk måde. Det er en meget vigtig genre, og det er første gang vores generation (post-feministerne) har haft en stemme. Genren beskriver vores generations problemer og udfordringer fx valget mellem karrieren eller familielivet.

Et varmt menneske - dog med fejl
Marian Keyes fremstår altid som en lun og varm person  både i foredrag og interviews. Noget af det, der gør hende til dette rare menneske er – efter min mening – hendes fantastisk selvironi og erkendelse af, at hun, ligesom sine hovedpersoner, også har fejl og mangler. Som hun selv udtrykker det:

”Alt i alt: Jeg kan ikke lave mad, jeg er afhængig af sko, håndtasker og chokolade i alle mulige afskygninger – egentligt alt sammen ganske normalt.” (Mariankeyesbooks.com)